Live while we're young [1D & 5SOS]

"Bye for now"

Jeg vågnede ved at Lulu græd, så jeg skyndte mig ind til hende. Klokken var 7.46. "Skal du have lidt mad?" Hviskede jeg til hende. Hun kunne ikke rigtigt svare andet end sine små lyde. Jeg tog hende på armen og gik ind i køkkenet for at lave modermælkserstatning til hende. Mens jeg stod og ventede på mælken blev varmet op til den perfekte temperatur, bestemte jeg mig lige for at skifte hende.

Jeg testede temperaturen på mit håndled inden jeg gav hende flasken. Niall skulle vækkes klokken halv Ni, da han skulle på tur i nat. Gud hvor er det underligt at tænke på, at han ikke er her i seks måneder mens hun vokser op. Heldigvis er der opfundet internet, så jeg kan sende billeder og videoer.. Men det er bare ikke det samme.

Jeg satte Lulu ned i en vuggestol foran fjernsynet, ikke at hun ville have specielt stor glæde af fjernsynet, men det holder hende underholdt mens jeg vækket Niall.
"Niall, klokken er halv ni. Skal jeg lave morgenmad til dig?" Spurgte jeg mens jeg trak gardinet fra. "Niall? Du skal op". Jeg kaldte igen. Han sagde bare lyde og vendte sig om på den anden side. "Du ber selv om det" grinede jeg. Jeg trådte op i sengen og begyndte at hoppe. "Ståååå op" sagde jeg mens jeg hoppede på ham og kastede hans dyne væk. "Okay okay skat! Rolig" grinede han. Han spændte ben for mig så jeg faldt ned på ham. Han begyndte at kilde mig. "Godmorgen snuske" sagde han. Jeg kyssede ham på munden og rejste mig igen.

Niall kom ind i stuen mens jeg stod i køkkenet og lavede mad. "Godmorgen Lulu" han tog hende op og krammede og kyssede hende. "Far kommer til at savne dig og mor!" Sagde han og holdt hende tæt ind til sig. "Vil du have vafler eller pandekager?" Spurgte jeg ham. "Pandekager". Jeg lavede syv pandekager, Niall spiser fire og jeg spiser tre stykker.
Mens vi sad ved bordet og spiste kom jeg til at tænke på noget. "Skat, vil du ikke passe Lulu i en times tid? Jeg skal hente juletræ med Sophia." Spurgte jeg. "Jo selvfølglig, skal jeg hjælpe med at pynte det?" Han tog en bid af sin pandekage. "Det må du godt" svarede jeg.

"Hvis du går med hende, så husk at pakke hende godt ind i tøj, elsker dig" jeg kyssede ham og tog bilnøglerne og kyssede hende på panden. "Hold øje med far" hviskede jeg til hende. Niall grinede og det gjorde jeg også.
Jeg gik ud til bilen, det havde sneet i nat. Da jeg satte mig ind i bilen, var den iskold. Jeg tændte for airconditioning og hurtigt blev der dejlig varmt i bilen.

"Heeey girl" hørte jeg Sophia sige da jeg trådte ud af bilen. "Er du klar?" Spurgte jeg og satte mig ind i bilen igen. "Er det ikke underligt at de skal på tour om julen?" Spurgte jeg. "Jo, det bliver lidt ensomt, men jeg tager hjem til min mor, så kan jeg holde jul hos dem" jeg nikkede i enighed. "Hvad med dig Cecilie. Tager Lulu og dig hjem til Danmark?" Spurgte hun. "Hvis jeg skal være ærlig, ved jeg ikke hvad jeg skal gøre.. Jeg vil gerne tilbage til Danmark og holde jul, men det er en dyr rejse, når jeg også skal købe gaver til familie og venner" hun nikkede og tøvede lidt. "Hey er det ikke her?" Spurgte hun og kiggede ud af vinduet. "Jo, tror du vi kan kører derned?" Spurgte jeg og holdt lige ind i rabatten mens vi kiggede på den oversneede vej. "Hmm, jeg ved det ikke. Skal vi ikke bare holde her og vade derned? Det er vel ikke langt?" Vi kiggede lidt på hinanden, til sidst nikkede vi og låste bilen af.

Vi skændes lidt rundt efter hvilket træ der var pænest, men til sidst fandt vi et. Vi savede det ned og trak det med tilbage til bilen. Mens vi gik tilbage, kunne jeg mærke en virkelig underlig følelse i min mave. Det var ikke en dårlig følelse, men mere hjemve følelsen.

"Jeg er hjemme igen skat! Jeg har lagt træet ude i gården. Det skal ikke ind endnu." Sagde jeg da jeg kom ind af døren. "Okay skat, jeg har pakket, tager du med til lufthavnen?" Spurgte han. Gud ja.. Det er nu. "Selvfølgelig gør jeg det" svarede jeg. "Lad mig lige skifte til noget ikke så vådt tøj" grinede jeg.
"Niall, du når jo ikke at hjælpe med at pynte træet, så.." Tøvede jeg. "Undskyld skat, jeg troede virkelig jeg havde mere tid.." Svarede han. "Det er okay. Skal nok bare lige vænne mig til at det er første jul uden dig, siden vi kom sammen.." Han trak mig ind i et stort og tæt kram. "Du ser fantastisk ud" hvisker han i mit øre. "Jeg har intet makeup på og har bare en sølle jakke og jeans på.." Klagede jeg. "Selv uden krigsmaling i ansigtet og matchende tøj på, er du stadig drømmepigen". Jeg kunne ikke andet end at rødme. "Jeg elsker dig" "og jeg elsker dig" vi begge kyssede hinanden. "Lulu skal lige have sko på, også er vi klar" sagde han.

Da vi stod i lufthavnen havde jeg Lulu på armen. Liam, Louis og Harry kom hen og sagde Hej. Harry tog Lulu og begyndte at lege lidt med hende. Det er helt underligt at Zayn ikke er her, men det vænner man sig nok til. En skam at han gik ud af bandet, men det kan der ikke gøres noget ved.
"Omg det er Lulu!!!" Kunne man hører nogle piger skrige. "Shhhhh! Ikke råb!" Kunne jeg hører Harry sige til dem. De skyndte sig at tie stille og ryste helt vildt. Jeg gik derover. "Vil i hilse på hende?" Spurgte jeg dem. De nikkede ivrigt. "Bare ikke tag billede med blits" sagde Harry. Harry og jeg stod henne og snakkede med fansene. De var virkelig søde.

Vi skulle ud til flyet og sige farvel nu.
Mens alle drengene krammede mig og Lulu, kom Niall hen til mig. "Er du klar over hvor meget jeg kommer til at savne dig?" Spurgte han. "Mindst lige så meget som jeg kommer til at savne dig?" Svarede jeg. Han grinede og kyssede mig. "Send videoer af Lulu og mange billeder! Hver dag!" Sagde han. Jeg gav ham pinky promise på det. "Det lyder som om vi aldrig skal ses igen" sagde jeg. "Jo selvfølgelig skal vi det. Om seks måneder er jeg tilbage. Og så går jeg på pause." Jeg kyssede ham. "Farvel fars lille pige. Far kommer til at savne dig" sagde han og kyssede hende. Han fik tåre i øjnene. "Pas godt på mor" sagde han.
Han kiggede mig i øjnene. "Farvel fra nu, skat! Ses om seks måneder! Elsker dig" vi kyssede igen.
"Niall flyet letter om fem minutter" kalder en bodyguard. "Vi ses skat! Elsker dig endnu mere" sagde jeg. Tåre fyldt mit ansigt, men jeg tørrede dem hurtig væk og gik ind i gaten igen. "Se Lulu, der flyver din far" sagde jeg til hende. Hun forstod det ikke, men det gjorde jeg.

Jeg blev fulgt ud i bilen af en bodyguard, da massere af fans var kommet. Ville ikke være uhøflig, men Lulu kan ikke tåle alt den larm og de blitser.