Live while we're young [1D & 5SOS]

Overraskelse!

Nialls synsvinkel.

Jeg satte mig ned ved bordet igen.. "Niall, vi ved godt du elsker Cecilie mere end noget andet.. " sagde Louis.. De alle sammen stirrede på os. Jeg havde ikk engang kigget på min mad, men istedet rejste jeg mig og gik op på hendes stue.

"Cecilie?" Sagde jeg.. Men der kom intet svar. Jeg gik hen til hende, "Niall, hun klare den måske ikk.." Sagde Rita bag mig. Hun lagde en arm på min skulder og krammede mig. "Jeg elsker hende så meget.." Hulkede jeg. "Vi alle elsker Cecilie!" Sagde Rita. "Ligemeget hvad så ved jeg at hun klare den. Hun er en stærk pige.." Tilføjede hun. Vi slap hinanden og jeg satte mig på sengekanten. Jeg kiggede lidt på den komalæggene Cecilie. Tanken om aldrig at se hende smile.. Det fik mig lyst til at græde.

Jeg satte mig på stolen lige ved siden af hende og tog hende i hånden. "Jeg elsker dig" sagde jeg. Og lagde mit hoved på armlænet. Jeg faldt kort efter i søvn.

Cecilies synsvinkel.

"Jeg elsker dig". Jeg kunne høre men ikk gøre noget. Jeg ville åbne mine øjne og se Niall. Men det var som om de var syet sammen. Jeg prøvede mere og mere, men det gjorde så ondt. "Jeg er stærk" sagde jeg til mig selv mens jeg kæmpede mod mørket.jeg kan godt. Jeg kan godt. Og straks mærkede jeg lyset bore sig igennem mine øjenlåg.

Jeg åbnede øjnene og kiggede til siden. Niall var faldet i søvn og vi var vidst de eneste i rummet. "Niall...?" Hviskede jeg. Han vågnede straks. "Hvad?!" Sagde han og kiggede til alle sider. "Niall det er mig.." Sagde jeg og han kiggede straks over på mig. "Cecilie!" Sagde han og krammede mig. Okay jeg må indrømme at vi vidst også kyssede hurtigt. Der kom en masse læger ind og snakkede med mig.

Nialls synsvinkel.

"Kan jeg lige snakke med dig?" Spurgte en læge. Jeg blev trukket ud på gangen. "Det var et mirakel, pigen var død. Vi alle havde opgivet håbet, men hun vågnede da du gav hende håb. Hun kæmpede nok på grund af din kærlighed. Det er meget heldigt!"

"Men hvornår kan hun så blive udskrevet?" Spurgte jeg. "Lægerne siger at imorgen er hun klar igen. Hun kom sig strålende hurtigt efter det fald..". Jeg smilede og takkede lægen.

Jeg gik ind til Cecilie igen. "Lægerne siger jeg kan blive udskrevet imorgen" sagde hun og smilte. "De sagde at det var et mirakel at jeg vågnede" tilføjede hun. Jeg krammede hende bare. Lidt efter kom drengene ind. (Drengene 5sos & 1D). De begyndte at kramme og snakke med Cecilie mens jeg gik over for at snakke med Rita.

Næste dag..

Cecilies synsvinkel.

Jeg blev kørt hjem til min farmor igen. Da jeg trådte ind af døren gjorde jeg mig Istand til koncerten. Jeg lovede dem jo at tage med, de udsat koncerten en dag Pga alt det her.

Klokken var 16.30 da jeg kørte ind til parken, jeg er faktisk overrasket over at jeg kom mig så hurtigt.

Jeg ankom der til. Drengene fik øje på mig og guidede mig vej backstage. Jeg gik ind gennem en dør som så viste sig at være backstage, eller det fandt jeg ud af da jeg blev overfaldt af drengene. Jeg krammede hver og en, undtagen Niall. Han stod og ventede på at jeg var klar til at springe i armene på ham. "Klar?" "Klar." Sagde jeg og løb i armene på ham. Jeg krammede ham og kyssede ham, som så udviklede sig til et Snav. Men der stoppede den også. "Go get a room!" Råbte Calum. Vi alle grinede.

Nialls synsvinkel.

"Ti minutter til showtime!" Råbte Lou. Vi gik ind på scenen og startede med Dont forget where you belong. Alle fansne sang med, den dejligste følelse. Da vi havde sunget et par sange stoppede jeg og sagde "i ved nok alle sammen at jeg er sammen med Cecilie, så lad os alle få hende herud." Alle begyndte at skrige.

Cecilies synsvinkel.

Alle råbte mit navn og Harry kom ud og hentede mig. Da jeg kom ind skreg alle sammen. Jeg gik over til Niall. "Cecilie jeg elsker dig!" Sagde han. "Jeg elsker også dig" svarede jeg. Alle begyndte at sige "aww". "Jeg tror det her er det perfekte øjeblik" sagde han. "Hvad?" Svarede jeg. Niall satte sig på knæ og tog en ring op af lommen. "Cecilie, vil du giftes med mig?" "JAAA!" Råbte jeg. Han rejste sig og jeg løb i armene på ham. Jeg havde tåre i øjenene og det hele var bare perfekt. Publikum gik helt amok med deres mobiler og kameraer. Selv drengene tog billeder. Den bedste dag i mit liv, var kun lige begyndt.