Der er skole i dag, og som sædvanlig venter jeg på, at Mie skal hente mig. Men i dag er der noget anderledes. En sort Audi ruller ind i indkørslen. Jeg spekulerer på, hvad Mie har gang i nu, da hun normalt ikke kører i en sådan bil.
Jeg nærmer mig bilen, men da jeg åbner døren, møder jeg ikke Mie, men derimod Emil. Mit hjerte hopper et slag over af overraskelse og forvirring.
"Hej, Emma," siger han med et smil, der får sommerfuglene til at svirre i min mave.
"Emil, hvad laver du her?" Spørger jeg forvirret, men alligevel med et glimt af spænding i stemmen.
"Jeg er her for at køre dig i skole," siger han og det sender varme gennem min krop.
"Men det var Mie, der skulle hente mig," siger jeg undrende.
"Jeg spurgte hende om lov til at køre dig, og hun sagde ja," forklarer han med et lusket smil og kører sin hånd gennem håret.
Jeg tøver et øjeblik, men beslutter mig så for at acceptere hans tilbud. Da jeg sætter mig ind i bilen, mødes vores blikke, og jeg mærker en særlig spænding mellem os.
Da vi kører afsted, er der en underlig og behagelig stemning i bilen. Jeg kan mærke hans blik på mig under hele turen.
Da vi når til gymnasiet, stopper han pludselig bilen og kigger dybt ind i mine øjne. Mit hjerte hamrer i brystet, da han langsomt læner sig hen mod mig. Jeg trækker mig instinktivt en smule tilbage, men hans nærvær er uimodståeligt.
Jeg kan mærke varmen fra hans hånd, der blidt hviler på min kind, og hans duft fylder min næse. Langsomt nærmer hans læber sig mine, og mit hjerte slår så hårdt, at jeg er sikker på, han kan høre det.
Men pludselig afbrydes øjeblikket af en irriterende lyd. Jeg åbner øjnene og indser, at jeg ligger i min seng. "Var det bare en drøm?" tænker jeg frustreret.
Jeg kigger på klokken og indser, at det er fredag, og i dag skal Mie og jeg til fest hos landsholdet. Jeg skynder mig at gøre mig klar og føler mig næsten som en prinsesse, der skal til bal.
Mies bil triller ind, og jeg går hen til den med en snurrende følelse i maven. Vi taler om aftenens begivenhed og hvordan vi skal klæde os på. Jeg undgår at fortælle hende om drømmen selvom den strejfer mine tanker flere gange.
Da vi ankommer til gymnasiet, bemærker jeg, hvordan pigerne fra 2.g kigger på mig med nysgerrige blikke, og jeg kan ikke lade være med at føle mig lidt selvbevidst.
Camilla og de andre kommer hen til os og bombarderer mig med spørgsmål om, hvordan jeg har det efter episoden med Emil. Jeg kan mærke mine kinder blive varme af alle deres spørgsmål, men samtidig føler jeg mig også lidt nervøs.
Da skoledagen slutter kører Mie og jeg går mod en gallakjolebutik, hvor vi håber at finde det perfekte outfit til aftenens fest.
Mies kjole, sko og hår:
YOU ARE READING
Det Skete Bare Ikke Lige
FanfictionEmma, 18 år, single og har aldrig haft en kæreste. Det er sådan folk beskriver mig. Pigen som ingen dreng nogensinde har været interesseret i. Men hvordan kunne det så ske, at det lige var mig, som han faldt for? (Bliver ofte rettet til det bedre)