Det Skete Bare Ikke Lige

Mies bryllup

Jeg har taget flyet til Danmark. Jeg glæder mig mere end nogensinde til at se Emil igen.
Det er nok første gang, hvor vi ikke er uvenner, når vi mødes.

Det er også første gang, det er Emil, der henter mig i lufthavnen. Normalt ville det være Mie, der stod der med åbne arme og et stort smil, men denne gang er det min elskede.

Jeg tager min kuffert fra båndet og går igennem lufthavnen. Jeg spotter pludselig en med en stor buket blomster. Jeg når lige at tænke at vedkommende som blomsterne er til må være enormt heldig, men da jeg kigger nærmere på personen ser jeg det perfekt hår og det kæmpe perfekte smil. Jeg skynder mig ned ad rulletrappen, puffende til folk på vejen, og løber direkte ind i hans omfavnelse. Hans arme omslutter mig, og jeg mister mig selv i et langt, ømt kys. Jeg har virkelig savnet ham.

Vi går hånd i hånd ud til Emils bil, vores hjerter synkroniserede i en dans af glæde og forelskelse. Mie og Mathias bryllup skal holdes et sted i København, så Emil og jeg har booket et hotel i nærheden.

Emil kører os til hotellet, hvor vi hurtigt afleverer vores tasker på værelset, før vi begiver os ud mod stedet, hvor brylluppet skal afholdes. Vi er klar til at hjælpe Mie og Mathias med alt, hvad de har brug for, så deres store dag bliver perfekt.

Da jeg ser Mie, løber jeg hen til hende og kaster mig om hendes hals. Tårerne triller næsten ned ad vores kinder af ren glæde over at være sammen igen.

"Vis mig ringen!" Råber hun begejstret, og jeg strækker min hånd frem, så hun kan beundre den smukke ring, der nu pryder min finger.

Mie beundrer ringen med store, glinsende øjne, og jeg kan ikke lade være med at smile stolt. Hun tager min hånd, og vi deler et øjeblik af ren glæde og kærlighed.

"Ja, vi har virkelig fundet os nogle gode drenge," siger jeg og lader mit blik glide over til Emil, der står og taler med Mathias. Da han opdager mit blik, mødes vores øjne, og han smiler til mig med en kærlighed, der får mit hjerte til at slå hurtigere.

Vi hjælper Mie og Mathias med at forberede alt til brylluppet, og det er en sand fornøjelse at være en del af den magiske stemning. Vi pynter bordene med omhu og omtanke, og da alt er på plads, er klokken allerede ved at være midnat. Vi siger farvel og vender tilbage til hotellet for at få en velfortjent nats søvn inden den store dag i morgen.

Næste morgen vågner jeg i Emil's trygge arme, og jeg kan ikke lade være med at smile ved synet af ham. Jeg giver ham et kys på kinden, og han griner let til mig. Vi står op og gør os klar til dagen. Jeg ifører mig en af mine nyeste kjoler, specielt købt til denne særlige lejlighed, og jeg fuldender looket med et par elegante stiletter og smukt krøllet hår.

Emil ifører sig som altid en hvid skjorte og et sort jakkesæt. Man kan umuligt klage over, hvordan han ser ud og jeg kan ikke lade være med at beundre, hvor godt han ser ud. Vi er lidt forsinkede, så vi skynder os afsted mod kirken. Jeg kan mærke nervøsiteten boble i mig på Mies vegne. Jeg ved, hvor dybt forelsket hun er i Mathias, og jeg har set frem til denne dag lige så meget som hende. At det er Mathias, hun skal sige "ja" til, er bare prikken over i'et. Jeg husker tydeligt, hvor meget hun snakkede om ham, da vi var til kampen mod Frankrig. Hun var virkelig forelsket, og det var umuligt ikke at blive revet med af hendes begejstring.

Ankomsten til den storslåede kirke er som taget ud af en drøm. Vejret er perfekt - varmt, med en skyfri blå himmel, præcis som Mie altid har ønsket sig det. Vi hilser på både Mies og Mathias' familier, og der er endda et par af håndboldherrerne til stede, selvom de fleste af dem først vil dukke op til den store fest som foregår efter kirken.

Vi sidder i kirken i spændt forventning, og da Mathias træder ind, kan jeg mærke en klump i halsen. Alle følelserne er udenpå tøjet, og jeg kan se små tårer glimte i Emils øjenkrog. Jeg læner mig ind mod ham, og han omfavner mig med armene, mens han med stolthed og kærlighed ser på sin bedste ven, der går op ad kirkegulvet.

Da Mie og hendes far træder ind i kirken, taber jeg min mund af beundring. Hun ser så utroligt smuk ud, og jeg kan ikke lade være med at hviske til Emil, hvor smuk hun er. Mine øjne fyldes med tårer af glæde, og jeg smiler stort til hende. Da vores blikke mødes, får hun også tårer i øjnene, og det samme gør Mathias. Men selvom han prøver at skjule det, er det tydeligt, at han er rørt til tårer.

Efter at have sagt deres løfter og udvekslet ringe, forlader vi kirken og kaster ris over dem, mens de kører væk i den smukkeste pyntede bil - præcis som Mie altid har drømt om.

Vi kører videre til festen, og undervejs hører Emil og jeg høj musik for at fejre at vores bedste venner er blevet gift.

Festen holdes et smukt sted ved vandet, med maleriske marker, der giver perfekte fotomuligheder. Et kæmpestort telt er pyntet og klar til at modtage de omkring 300 gæster.

Vi byder alle velkommen og nyder en overdådig middag, der desværre går alt for hurtigt, da vi alle ender med at blive en smule berusede. Især brudeparret virker i højt humør og er tilsyneladende de mest feststemte af alle.

Emil rejser sig pludselig fra sin stol og tager jakken af.

"Vil du danse?" spørger han og rækker hånden ud mod mig.

Jeg griner og smiler til ham.

"Meget gerne," siger jeg glad og tager hans hånd, og han fører mig ud på dansegulvet.

Vi danser og griner sammen, og Emil siger pludselig med et glimt i øjet: "Det bliver snart os." Han nikker hen mod Mie og Mathias, der danser tæt sammen i deres elegante tøj.

Jeg rødmer let over hans ord og gemmer mit ansigt i hans skulder.

"Ja, det gør det," siger jeg genert og smiler til ham.

Vi danser videre sammen med resten af gæsterne, og alt føles lige præcis, som det skal være.