Smidt ud

534 10 0
                                    

Jeg tager min telefon frem og tager om Josh  nakke og kysser ham på kinden, imens jeg tager et billede. Josh ser griner af mig og jeg lægger det op på min story.

Jeg gør det mest for, at Emil forhåbentligt ser det og bliver sur. Jeg kan godt lide hævn. Hævn er i nogle tilfælde min bedste ven.

Jeg lægger min telefon på sofabordet og læner mig tilbage i sofaen og lægger mit hoved på Josh skulder. Jeg er meget fuld og falder i søvn på Josh sofa.

Det er lyst udenfor og jeg kan mærke at mit hoved dunker. En ringetone larmer igennem Josh stue og jeg kigger mig forvirret rundt.
Min telefon ligger og ringer på sofabordet. Jeg sætter mig søvnigt op og tager fat i min telefon.

Kl er 10 om formiddagen.

Jeg kan se på skærmen, at det er Mie, som ringer.

"Hallo?" Siger jeg træt.

"Emma, hvad fanden har du gang i?" Spørger Mie og lyder chokeret.

Jeg får store øjne og forstår ikke noget.

"Hvad mener du?" Spørger jeg forvirret.

"Er du sammen med Josh?" Siger hun forbavset.

Jeg rynker mine øjenbryn. Hvorfor tror hun, st jeg- oh det er sikkert Emil, som har bedt hende spørge mig.

"Måske..."

"Emma det kan du ikke gøre imod Emil" siger hun vredt.

Jeg ser forvirret ud af vinduet, hvor regnen nu skylder ned over Paris.

"Men han må gøre det imod mig?" Spørger jeg irriteret.

"Hvad mener du?" Spørger hun forvirret.

"Ja han har da fundet en ny"

"Hva? Nej han har ikke?"

Jeg bliver mere og mere forvirret igennem hele samtalen.

"Jeg læste da, at en pige løb ind og kyssede ham"

"Det var en fan Emma. Du skal ikke tro på alt det du læser" tøver hun og virker irriterer på mig.

"Det kan jo ikke altid bare være en fan. Men det er ligemeget Emil og jeg er ikke sammen. Jeg har lov at kysse med nogle, hvis jeg vil det og Emil har også lov til at have en kæreste, hvis det er" siger jeg stolt over, at det nu er mig, der lyder som jeg er kommet videre.

"Emil savner dig virkelig" tøver hun.

Det skærer i mit hjerte, men jeg må huske, hvor mange skårer han også har lavet i mit.

"Jeg savner bare ikke ham" siger jeg koldt.

"Han spurgte om du ikke nok ville ringe tilbage til ham" siger hun og virker træt af, at Emil og jeg aldrig kan finde ud af det.

" Jeg vil bare ikke snakke med ham"

"Emma vær nu sød. Han har forandret sig og bliver måske smidt ud af sin klub, fordi han ikke kan koncentrere sig" siger hun alvorligt.

Jeg får er chok af hendes ord. Bliver han smidt ud af sin klub på grund af mig?
Der er en ting jeg står ved og det er løfter.
Jeg lovede Emil ikke at stå i vejen for hans drøm og det gør jeg nu, hvor jeg hører, at han måske bliver smidt ud på grund af hans niveau og hans dårlige niveau er min skyld.

"Hvad!?" Siger jeg chokeret.

"Ja Emma det er alvorligt"

"Okay jeg skal nok" tøver jeg og overgiver mig.

"Tak Emma" siger hun lettet.

"Det var så lidt, vi ses snart" siger jeg glad og sender hende er kys igennem telefonen og lægger så på.

Jeg hører skridt fra køkkenet og jeg ser, at Josh kommer ind i stuen.

"Godmorgen" siger han og ser træt på mig.

Da han kigger på mig går det op for mig, at Josh og jeg kyssede ret vildt i går. Jeg krummer tæer og kan næsten ikke kigge på ham.

"Godmorgen. Josh det i går-"

"Jeg ved det Emma. Vi var begge fulde og havde det bare sjovt" siger han og smiler.

Jeg får store øjne af hans ord og smider mig lettet tilbage i sofaen.

"Godt" siger jeg lettet og smiler til ham.

Det Skete Bare Ikke LigeTempat cerita menjadi hidup. Temukan sekarang