Det Skete Bare Ikke Lige

vi kan ikke sove i samme seng

Vi kommer forholdsvis hurtigt hjem til mig.

Emil guider mig forsigtigt  gennem døråbningen, mine skridt er ustabile af alkoholens påvirkning. Jeg ler let, men mine trin afslører min berusede tilstand. 

Jeg går ind og sætter mig ned i entréen men kollapser på gulvet og sætter mig søvnigt op ad væggen.

"Emma, du kan ikke bare sidde der," siger Emil med et smil, rystende på hovedet af hendes tilstand.

Jeg fniser "Jo, Emil, det kan jeg godt" siger jeg inden mine øjne tungt lukker sig.

"Emma!" griner han kærligt og nærmer sig hende.

Jeg svarer træt, "Ja, hvad så, min fine Emil?"

"Du skal i seng," siger han drillende, men med et kærligt smil.

"Jeg er i min seng," siger jeg og smiler træt til ham.

Emil tager blidt sin jakke og sko af, mens jeg langsomt falder i søvn ved væggen.

"Emma?"

Små lyde er det eneste, der kommer ud af mig.

"For helvede," mumler han, rystende på hovedet over hendes søvnige tilstand.

Han sætter sig ned foran hende og lader sin hånd glide kærligt gennem mit hår.

"Emma, Emma, Emma," gentager han stille, som om han ikke kan lade være med at sige mit navn.

Jeg åbner langsomt mine øjne og møder hans intense blik. En varm følelse breder sig i mig ved synet af ham.

"Emil, det er ikke fair," hvisker jeg med en træt irriteret stemme over at han har vækket mig.

"Kom, lad os få dig i seng," siger han og tager min hånd for at hjælpe mig op.

Med en arm om hans skulder støtter jeg mig op ad ham, og sammen går vi op ad trappen til mit værelse.

Da vi kommer op på mit værelse smider jeg mig ned i sengen.

"Emma, du kan ikke bare ligge der," siger han med et smil.

"Jo" protesterer jeg søvnigt.

Han kigger undrende rundt i værelset og kigger så spørgende på mig.

"Hvor skal jeg egentlig sove?" Spørger Emil.

Jeg svarer træt "Her i min seng."

"Ej Emma det kan vi ikke..."

"Nåårr nej du har jo en kæreste" siger jeg og bliver en smule irriteret.

"Emma?" siger han stille, da han har noget at sige til mit svar.

"Hvad er der, Emil?" spørger jeg irriteret og rejser mig fra sengen med armene over kors. Jeg havde glemt, at han har en kæreste og nu irriterer det mig at jeg ved det.

"Så sov i min seng, og jeg sover på gulvet," insisterer jeg irriteret, følelsen af afvisning dybt begravet i min stemme.

"Emma, helt ærligt," sukker han, hans stemme er fyldt med bekymring.

Jeg går hen til badeværelset for at friske mig op, og da jeg kommer tilbage, ser jeg Emil, der har taget sin trøje af og sidder med bar overkrop. Jeg bider mig i læben, følelser af begær og forvirring hvirvler rundt i mig.

"Fuck, du er så smuk," mumler jeg lavt og går mod ham, min berusede tilstand forstærker mit mod.

"Emma?" griner han blidt, overrasket over min ærlighed.

Jeg skubber ham blidt ned i sengen og begynder at kysse ham, mine læber ivrige og længselsfulde.

"Emma, hvad laver du?" spørger han forbløffet, men med et strejf af humor.

Jeg forsøger at intensivere kysset, men han afviser mig blidt.

"Emma, det her går ikke," siger han og rejser sig op.

Jeg sidder såret tilbage i sengen og møder hans blik.

"Hvorfor?" spørger jeg trist.

"Fordi du er fuld. Du ved ikke, hvad du laver," forklarer han med bekymring i stemmen.

"Jeg er ikke fuld," protesterer jeg svagt og forsøger at nærme mig ham igen

"Emma, stop nu," beder han og holder mig væk.

Jeg forsøger igen at kysse ham, men han afviser mig endnu en gang.

"Emma, det er ikke sjovt," siger han men griner, mens han holder mig på afstand.

"Hvorfor må jeg ikke kysse dig?" spørger jeg, min stemme fyldt med skuffelse.

"Fordi vi er venner," svarer han og smiler kærligt.

"Hvorfor skal du være så kedelig?" sukker jeg og lægger mig tilbage i sengen, fornærmet over hans afvisning. "Bare sov i min seng. Jeg skal nok lade dig være, så din kæreste ikke bliver sur," siger jeg irriteret og lukker øjnene.

"Emma..."

"Læg dig nu bare," afbryder jeg ham, irriteret over hans tøven.

Til sidst giver han efter og lægger sig ved siden af mig, og sammen falder vi begge i søvn.