Det Skete Bare Ikke Lige

Løgner!

Jeg kigger irriteret på ham, og mine øjne er fyldt med en blanding af vrede og skuffelse. Hvordan kan han sige "hvad" til det?

"Lad være med at spille dum," siger jeg irriteret, og hvert eneste ord der forlader min mund, er koldt og skarpt.

"Hvad mener du med, at jeg har en kæreste?" Spørger han forvirret, men jeg kan næsten høre de falske toner i hans stemme, og det får mit blod til at koge.

"Tror du ikke, at jeg kommunikerer med Mie og Mathias eller hvad?" Siger jeg vredt, og mine hænder knuger sig sammen i frustration.

"Altså, du har i hvert fald ikke svaret mig i 3 dage, så det er åbenbart kun dem, du kommunikerer med," siger han flabet, og jeg kan mærke en ulmende vrede boble op indeni mig. Han lægger sine arme over kors, og mine øjne vandrer kortvarigt over hans muskuløse overarme, der skinner igennem hans tatoveringer. Et øjeblik føler jeg sommerfugle i maven, men jeg skubber hurtigt tanken væk.

"Jeg har ikke haft mulighed for at svare dig, da min telefon er totalt smadret," siger jeg og holder hans blik fast med mine egne, mine øjne skinner af irritation.

"Hvorfor er den smadret?" Spørger han forvirret, og jeg kan se ægte forundring i hans øjne.

"Fordi jeg synes, du er et svin," siger jeg, og mine ord er fyldt med en bitterhed, der næsten får min stemme til at knække.

"Emma, hør, jeg har ikke nogen kæreste. Jeg ved ikke, hvem du har hørt det fra, men det er ikke rigtigt."

"Okay? Dine læber sagde dog noget andet," siger jeg surt, og mine ord er fyldt med en intensitet, der næsten får luften til at vibrere omkring os.

"Hv- vent. Jeg tror, jeg ved, hvad der er sket," siger han lettet og griner ud i luften, men min frustration er stadig vedkommende.

"Okay? Det må hellere være en god forklaring," siger jeg, mine arme stadig over kors, og mit blik borer sig ind i hans.

"Vi var til en fest. Jeg var meget fuld, og en pige havde prøvet meget på mig den nat. Jeg blev fuldere og fuldere, og så lige pludselig havde hun sine læber på mine," forklarer han, og hans ord skærer igennem min vrede.

Jeg ryster på hovedet af ham, næsten ude af stand til at tro på, at han kunne finde på en sådan banal undskyldning.

"Så nu er det pigens skyld?" Siger jeg, og mine ord er fyldt med en blanding af vrede og skuffelse, mens jeg himler med øjnene over ham.

"Emma, jeg ville hende ikke. Jeg afviste hende, men hun hørte ikke efter," siger han, og jeg kan mærke en snert af irritation i hans stemme, men det ændrer ikke på det faktum, at jeg ikke tror på hans ord.

Jeg himler igen med mine øjne. Hvordan kan han tro, at jeg køber den? Jeg magter ærligtalt ikke denne samtale mere, så jeg går hen mod døren, min frustration kogende i mig.

"Stop dit pis, Emil! Du kan fortælle mig sandheden, når du ikke lyver mere!" Råber jeg og smækker døren efter mig med sådan en kraft, at det giver et højt brag i hele opgangen.

"Emma, vent!" Hører jeg ham råbe efter mig, men jeg ignorerer ham og går hen til Mie og Mathias igen.

"Hey, du er tilbage. Hvordan gik det så?" Spørger Mie, hendes stemme er fyldt med forventning, men mine ord får hendes ansigt til at falde sammen i ærgrelse.

"Emil er nok den største løgner, jeg har mødt," tøver jeg, før jeg smider mig ned i sofaen overfor dem.

"Hvad?" Spørger Mie med store øjne, hendes overraskelse er tydelig, da hun havde håbet på et bedre møde.

"Det var sådan noget latterligt pis, som han fyrede af. Havde han bare sagt, at de var kærester, ville det være fint, men han skal ikke begynde at lyve for mig og sige, at det ikke var noget," siger jeg irriteret, og jeg kan mærke frustrationen boble op i mig.

"Det er jeg ked af, Emma," siger Mie ærgerligt, og jeg kan mærke, at hendes ord er ærlige.

"Det er okay. Hvad skal vi lave?" Spørger jeg, mine ord er fyldt med en trang til at lave noget, for at få tankerne væk fra den irriterende samtale med Emil.

"Altså, det er jo fredag, så vi tænkte at tage i byen her i aften, hvis du vil," siger Mathias og smiler.

"Fedt! Det er lige, hvad jeg har brug for. Det er lang tid siden, jeg sidst har været i byen," siger jeg glad, mine ord er fyldt med en lettelse over tanken om at få noget afveksling.