Det Skete Bare Ikke Lige

Jeg så videoen

"Jeg så videoen," siger jeg og kigger ham direkte i øjnene, forsøger at sende et klart budskab om alvoren i situationen.

"Hvilken vi-, oh," stammer han, og hans ansigt mister al farve. "Emma..." får han fremstammet.

"Ja, jeg ved virkelig ikke, hvad du har at forsvare dig med her. Du har virkelig sat dig i en dårlig situation," siger jeg og mine arme falder over kors.

Han er mundlam, tilsyneladende uden ord til at forsvare sig.

Der er stille i mere end 2 minutter, før jeg bryder tavsheden.

"Du har aldrig elsket mig, vel?" spørger jeg og kigger ned i jorden.

"Jo, Emma, det har jeg," siger han og ser alvorligt på mig.

"Hvorfor fanden har du så gjort det her imod mig?" spørger jeg uforstående.

"Emma, jeg vidste ikke, at jeg ville få følelser for dig," siger han undskyldende.

"Nå nej, for det er jo også fucking svært at få følelser for mig," siger jeg vredt.

"Hvad mener du?" Spørger han forvirret.

"Ja, der er jo aldrig nogen, der har elsket mig eller syntes om mig. Jeg troede, du gjorde, men åbenbart ikke," tøver jeg.

"Hvem viste dig videoen?" Spørger han.

"Det er ikke vigtigt"

"Emma, jeg ville sige til drengene, at jeg havde fået følelser for dig, og at de bare skulle glemme den video, fordi jeg rigtig godt kan lide dig," siger han og prøver at overbevise mig.

"Ville du? Det tvivler jeg på," siger jeg skeptisk.

"Det ville jeg," siger han alvorligt.

"Okay," siger jeg tomt.

Der er stille, og jeg stirrer bare ud af vinduet mod det triste vejr i Paris, som matcher min indre sindsstemning.

"Betød i går så heller ikke noget for dig?" Spørger jeg, følelsen af knust tillid svirrende i mit bryst.

"Jo, Emma, det gjorde det. Jeg er så glad for, at vi gjorde det," siger han og smiler.

"Ja, som om," siger jeg, ruller med øjnene, ude af stand til at skjule min skuffelse.

"Må jeg spørge dig om noget?" Tøver jeg, vejer mine ord og overvejer om jeg skal stille det spørgsmål, der brænder på mine læber.

"Ja, selvfølgelig," siger han og kigger på mig, ansigtet fuld af forventning.

"Mie og Mathias... er det ægte?" Spørger jeg og kigger ind i hans øjne og håber på et ærligt svar. Hans ansigtsudtryk ændrer sig og jeg kan mærke håbet briste i mig.

"Nu er det," siger han tøvende, da han kan høre, hvor slem situationen er.

"Nu? Var det også bare for sjov i starten!?" Råber jeg, chokeret over tanken om, at drengene har behandlet Mie og jeg på den måde.

Han bliver stille, og jeg ryster på hovedet af ham.

"Hold kæft, hvor er I nogle svin. Jeg vil gerne have, at du går, NU!" Siger jeg vredt.

Han nikker, går mod døren, og jeg følger i hælene på ham for at skynde på ham.

Han stopper op og vender sig rundt. Jeg kigger mærkeligt på ham, imens jeg holder fast i døren.

"Jeg har altid elsket dig, Emma. Intet har været fake. Da jeg så dig blive ramt af bolden, og vi stod på toilettet, vidste jeg, at man ikke kunne undgå at få følelser for dig," siger han såret, med stemmen fyldt med ægte følelser.

"Hold din kæft," siger jeg irriteret, og smækker døren i for næsen af ham.