Det Skete Bare Ikke Lige

Det er ikke pænt

Vi parkerer udenfor hallen, og med hurtige skridt bevæger vi os mod indgangen. Hallen fremstår som et imponerende monument, en bastion af sportslig storhed. Det må være PSG's hjemmebane, tænker jeg, imponeret over dens imponerende størrelse.

En lang gang fører os ind i et rum, hvor holdet allerede er samlet. Da de ser mig, lyser deres ansigter op, og jeg bliver mødt af et kor af glade stemmer.

"Emma!" lyder det i kor, og jeg kan ikke lade være med at smile ved synet af deres velkomst.

"Hej allesammen, godt at se jer," siger jeg og lader mit smil strække sig bredt.

Emil rejser sig med et stort smil og går hen for at møde mig. Et øjeblik af ømhed opstår, da han kysser mig, og jeg kan mærke de andre drille os med deres "nuurh".

Vi slår os ned ved de andre, og snart fylder latter og samtale rummet.

"Var det en god tur?" hvisker jeg til Emil, og han svarer med et kærligt smil og nik og endnu et kys.

"Hvordan er det så at have et billede på Times Square uden selv at have været der?" Spørger Mathias mig og griner.

Jeg ruller med øjnene af ham og svarer, "Ugh, jeg ville også gerne der til, men mine forældre har aldrig givet mig lov."

Vi griner alle sammen og fortsætter med at dele historier om vores liv og oplevelser.

Det føles godt at være sammen med holdet, at lære dem bedre at kende, da jeg ved, at jeg nok kommer til at tilbringe en del tid med dem i den kommende tid.

"Nå, Mathias, hvornår skal dig og Mie så giftes?" spørger Magnus med et lystigt grin.

"Det ved jeg ikke," svarer han og sender Mie et kærligt blik.

Mies kinder får en let rødme, og jeg kan ikke lade være med at smile til hende. Hun læner sig ind mod Mathias, skjuler sin rødmen, og han lægger en varm arm om hende, som om han vil beskytte hende fra nysgerrige blikke.

De er virkelig det sødeste par.

Mie bliver på hotellet med de andre, men Emil følger med mig hjem.

Da vi træder ind i min lejlighed, lyser hans ansigt op med begejstring, og jeg kan ikke lade være med at grine af hans reaktion, der minder mig om Mies.

"Vil du have noget at spise?" spørger jeg og smiler til ham.

"Hvad kan du lave, ma'dame?" griner han drillende.

"Ughh," siger jeg og ruller øjnene af ham.

Han nærmer sig mig langsomt, hvilket får mig til at smile.

"Du skal stoppe med at rulle øjne af folk," siger han og begynder at kilde mig.

"Hvorfor?" spørger jeg flabet og smiler.

"Det er ikke pænt."

"Jeg er da altid pæn," siger jeg og løber grinende væk fra ham.

"Kom tilbage!" råber han og begynder at forfølge mig, mens jeg løber grinende ind i soveværelset. Han indhenter mig og vælter mig ned i sengen, hvorefter han begynder at kysse mig.