Jeg vågner tidligt om morgenen med sommerfugle i maven. Det er min første arbejdsdag, og jeg kan mærke en blanding af nervøsitet og spænding, der bobler inde i mig. Efter et par dybe indåndinger kaster jeg mig ud af sengen og begynder at gøre mig klar.
Med hjertet bankende af forventning ifører jeg mig min mest professionelle påklædning og sikrer mig, at hvert eneste hårstrå sidder perfekt på plads. Jeg samler mine bilnøgler og styrer mod min nye arbejdsplads.
Undervejs kører jeg en smule rundt i Paris, for at suge atmosfæren til mig og nyde lyden af min nye bil, der brummer fornøjeligt under køreturen.
Endelig ankommer jeg til arbejdspladsen. Det er en imponerende bygning, hvor navnet DIOR pryder facaden med store, elegante bogstaver. Jeg træder ind med en følelse af ærefrygt og spænding, mens jeg betragter de travle folk, der går frem og tilbage.
Pludselig hører jeg en stemme bag mig.
"Hej!"
Jeg drejer mig om og ser Josh, der smiler venligt til mig.
"Hej Josh, godt at se dig igen. Ved du, hvor jeg skal hen?" Spørger jeg, mens jeg føler mig en smule fortabt i den store bygning.
"Ja, du kan bare følge med mig," siger han og leder mig op ad nogle trapper og ind i et rum fyldt med kameraer og udstyr.
"Hej, du må være Emma. Godt at møde dig. Jeg er din chef, Louise," siger en stemme og strækker hånden frem.
"Hej, jeg er glad for at være her," svarer jeg og trykker hendes hånd. "Snakker alle dansk her, eller?"
"Der er mange, der taler dansk her, hvor du skal være, men ellers snakker resten fransk eller engelsk," forklarer hun og smiler venligt.
"Okay," nikker jeg og føler mig lettet over at høre, at jeg ikke er den eneste dansker her.
"Vi vil gerne have dig i noget tøj og se, om du er lige så god og smuk på billeder, som du er i virkeligheden," fortsætter Louise med et smil.
Jeg føler varmen sprede sig indeni mig over hendes kompliment, og jeg kan ikke lade være med at smile bredt.
"Selvfølgelig," svarer jeg og følger hende ud til en garderobe, hvor Simone allerede venter.
"Simone!" Udbryder jeg glad, da jeg får øje på hende.
"Emma, hej!"
"Vi vil gerne have Emma klædt i den nye kjole, vi fik ind i går," instruerer min chef.
"Okay," svarer Simone og går straks i gang med at lægge min makeup, krølle mit hår og finde det perfekte outfit til mig.
*Bare lad som om kjolen er fra Dior*
Jeg føler mig spændt, men også tryg, mens jeg bliver klargjort af Simone og Louise. Hver eneste bevægelse, hvert penselstrøg og hvert krøl af mit hår er en del af forberedelserne til min debut som model for DIOR.
Da jeg endelig står klar foran kameraerne, føler jeg mig som en del af noget stort. Fotograferne instruerer mig med professionel autoritet, og jeg følger deres anvisninger med fokus og præcision. Hvert smil, hver bevægelse, og hver nuance i mit udtryk bliver fanget af kameraerne.
Det er som om, at tiden står stille, mens billederne bliver taget. Jeg føler mig levende og i mit rette element, som om jeg har fundet min plads i verden. Alt går perfekt, og jeg kan mærke en følelse af stolthed og tilfredshed brede sig indeni mig.
Da sessionen er overstået, og kameraerne er slukket, står jeg tilbage med en følelse af lettelse og glæde. Jeg er officielt begyndt på mit nye eventyr som model, og jeg kan ikke vente med at se, hvad fremtiden bringer.
ВЫ ЧИТАЕТЕ
Det Skete Bare Ikke Lige
ФанфикEmma, 18 år, single og har aldrig haft en kæreste. Det er sådan folk beskriver mig. Pigen som ingen dreng nogensinde har været interesseret i. Men hvordan kunne det så ske, at det lige var mig, som han faldt for? (Bliver ofte rettet til det bedre)