Det Skete Bare Ikke Lige

På Klub med en ven

Han giver mig et kys på kinden og en bølge af skuffelse strømmer igennem mig.

"Jeg bliver nødt til at køre nu, Emma," siger han, hans ord som en afslutning, der skærer dybt.

"Okay, det forstår jeg" siger jeg og prøver at smile til ham.

Jeg er ked af, at han skal køre, men jeg har ikke længere lyst til at være sur på ham. Den skærende konflikt er blevet erstattet af en tomhed, der fylder mig.

"Jeg følger dig ned," siger jeg og rejser mig fra sengen.

Vi går ned til hoveddøren, vores skridt en symfoni af afsked og uforløst følelse. Ved døren giver jeg Emil et kæmpe kram. Jeg mærker med det samme hans varme om mig og jeg føler mig pludseligt meget tryg.

"Tusind tak for nu," hvisker jeg og dufter til ham en sidste gang.

"Selv tak, Emma," siger han og stryger mig over ryggen.

Han går ud til Mathias, som er kommet for at køre ham hjem.
Jeg vinker og går indenfor igen.

Det er onsdag, og jeg er ved at pakke en del af mine ting ned. Jeg skal nemlig flytte ind hos Emil på lørdag.

Jeg har lavet en aftale med Aaron om, at jeg skal med ham og nogle af hans venner i byen. Han bor næsten lige ved siden af Emil og Mathias, så det er en ligeså lang tur som alle de andre gange, jeg har kørt over til Emil.

Jeg går ind til min søsters skab for at finde en pæn kjole. Jeg finder en mega pæn en, som stadig har prisskilt på. Jeg hapser den ned fra bøjlen og går ind til mig selv for at skifte.

Jeg tager den på og finder nogle stiletter, som passer til og sætter mit hår:

 Efter en time ankommer jeg til Aarons hus. Det er kæmpe stort. Jeg forstår ikke, hvorfor de alle har kæmpe huse. De er da stadig vildt unge.

Jeg går over til døren og banker på. Døren åbner, og der står en smilende Aaron og kigger på mig.

"Hej, Emma, godt at se dig," siger han smilende.

"Hej, det er også godt at se dig," siger jeg og giver ham et kram.

Vi sætter os ind i stuen, og han serverer mig en drink inden taxaen ankommer.

Efter noget tid kommer taxaen, og vi sætter os ind.

Da vi ankommer til klubben, står nogle af hans venner der allerede og venter på os.

"Hey, boys, godt at se jer. Det her er Emma," siger han og lægger en arm om mig.

"Hej."

"Hej, Emma," siger de i kor.

"Skal vi gå ind?" spørger Aaron og kigger på mig.

"Ja, lad os," siger jeg og smiler.

Vi går ind, og der er allerede vild musik og lys, som blinker.

"Hvad skal vi have?" spørger en af hans venner og kigger spørgende på os.

"Lad os starte med nogle shots," siger Aaron og går op til baren.

Jeg får det lidt underligt over at stå der med hans venner selv. Det er kun mig og hans venner, som sidder ved bordet.

"Nå, Emma, så skal vi have nogle sandheder på bordet," siger de og kigger lusket på mig.

"Okay?" siger jeg og kigger lidt forskrækket.

"Er dig og Aaron sammen?" Spørger de og venter spændt på et svar.

"Hva'? Nej, vi er bare gode venner fra folkeskolen," siger jeg chokeret over deres spørgsmål.

"Er du sikker?"

"Ja, det er jeg," siger jeg og griner.

"Du har heller ikke et lille crush på ham eller noget?"

Jeg skal lige til at svare, da Aaron kommer tilbage med shots.

"Nu behandler I hende ordentligt, ikke?" Spørger han for sjov og stiller shotsene på bordet.

"Jo, selvfølgelig," siger de og smiler.

"Behandler de dig ordentligt, Emma?"

"Ja, bare rolig, Aaron. Det er nogle gode venner, du har," siger jeg og smiler til ham.

Vi bunder alle shotsene på kort tid, hvilket fører til, at vi bestiller flere drinks og shots og bliver hurtigt ret fulde.

"Vil du danse med mig?" Spørger en af Aarons venner, som ligner Aaron ret meget.

Jeg smiler til ham og kan ikke nænne at sige nej, da han ser rigtig sød ud.

"Jada, det skulle der da ikke være noget galt i," siger jeg og smiler.

Han tager min hånd og trækker mig med ud på floor.

Han tager fat om mine hofter og presser mig tættere på ham.

Det føles som om, hver en nerve i min krop er spændt til det yderste, da jeg prøver at skubbe ham væk. Men han rykker sig ikke, hans greb bliver bare strammere, og jeg kan mærke panikken brede sig indeni mig som et sort hul, der truer med at sluge mig hel.

"Jeg skal lige på toilettet," fremstammer jeg i en desperat trang til at flygte væk fra denne klaustrofobiske situation.

"Nej, ikke nu. Nu danser vi," siger han med en stemme, der lyder som knurren fra en sulten ulv, og han holder endnu strammere fast om mig.

Mine hænder ryster, mine knoer bliver hvide af anstrengelse, mens jeg kæmper for at løsrive mig fra hans jerngreb. Men det er som om, han er støbt af stål, urokkelig i sin beslutning om at holde mig fanget.

"Stop!" skriger jeg panisk, men mine ord drukner i larmen fra musikken, der hamrer mod mine ører som en tordenstorm. Tårerne presser sig på, truende med at skylle mig væk i en bølge af frygt.

Han begynder at kysse min hals, og min krop reagerer med voldsomme ryk, som om den forsøger at flygte fra den ulmende fare, der truer mig. Jeg kan mærke min puls hamre i mine tindinger, som om den vil briste ud af min krop i et forsøg på at befri mig fra denne mareridtsagtige situation

"Lad være!" græder jeg, men mine ord bliver kvalt af min egen angst, mens jeg desperat forsøger at presse ham væk. Men hans greb er uovervindeligt, og jeg føler mig fanget som en mus i en kats klør.

Alt snurrer rundt omkring mig, en hvirvelvind af frygt og forvirring, indtil jeg pludselig mærker hans greb slippe om mig. Jeg ser ned og opdager ham liggende på jorden, mens Emil står foran mig som en beskytter, hans ansigt fyldt med bekymring og rædsel.

"EMIL!" gisper jeg, min stemme skælvende af chok.

"Er du okay, Emma?" spørger han, hans stemme fyldt med rysten.

"Øhm, sådan da... hvad laver du her?" stammer jeg forvirret, min hjerne stadig svøbt i en tåge af frygt og forvirring.

"Jeg skulle have en drink med nogle af gutterne," siger han og ser mig i øjnene, men jeg kan mærke hans blik falde ned over mig et par gange, hvilket får mig til at føle mig både sårbar og tryg på samme tid. Han tjekker mig ud, og en lille varme spreder sig i mit bryst. Jeg kan ikke lade være med at smile indeni over den uventede redning.