Det Skete Bare Ikke Lige

Beskeder

På vejen tilbage til klubben bærer mine skridt en tyngde, der afspejler mit indre kaos. Jeg bærer en puls, der er hurtigere end mine fødder kan følge med tilbage til klubben, men jeg tvinger mig selv til at fokusere på handlingen foran mig. Med skælvende fingre åbner jeg beskedappen og begynder at skrive til Kasper.

Hej Kasper. Hvis du ikke har noget at lave den kommende uge, så vil jeg vildt gerne invitere dig med til Spanien sammen med mig og håndboldholdet. Jeg ville blive så glad, hvis du tog med. Kærlig hilsen, Emma.

Mit hjerte banker hurtigt i brystet, da jeg sender beskeden af sted. Forventning og nervøsitet kæmper om pladsen i mit sind, mens jeg forestiller mig hans svar. En blanding af spænding og frygt snor sig om mit hjerte.

Da vi træder ind på klubben, finder mine øjne straks Emil, der sidder med munden på pigen. Hans berusede tilstand er tydelig, selv på afstand. Han sidder skævt, hans øjne er uklare, og han ser ud til at kæmpe med balanceproblemer. En bølge af medlidenhed skyller over mig, selvom jeg samtidig føler anger mod ham.

Jeg beslutter mig for at ignorere Emil og går i stedet hen til Magnus, som har været min støtte gennem hele denne følelsesmæssige rutsjebanetur.

"Magnus? Kan vi lige snakke hurtigt?" spørger jeg med et smil, der skjuler de indre kampe, jeg kæmper med.

"Ja, selvfølgelig," siger han glad. Jeg trækker ham lidt væk fra de andre, så vi kan have vores samtale i fred.

"Jeg ville bare sige tusind tak for, at du passer så godt på mig. Det betyder utroligt meget for mig," siger jeg og lader min taknemmelighed skinne igennem mit smil.

"Jeg er glad for at kunne hjælpe. Du betyder rigtig meget for mig," siger han og omfavner mig.

"Tak for alt," siger jeg og trykker et kys på hans kind, før vi går tilbage til de andre.

Jeg bemærker, at Emil kigger mærkeligt på mig. Han gynger frem og tilbage på sin stol og er ude af stand til at fokusere. Han ligner næsten en, der har taget noget, men det virker usandsynligt, da han ikke plejer at gøre den slags. Forvirringen skærer gennem mit sind, men jeg vælger at ignorere det og vender mig mod resten af gruppen.

Pludselig vibrerer min telefon i lommen, og jeg får en besked fra Kasper.

Jeg suger Kaspers besked ind, mens mit hjerte springer et slag over af begejstring. Denne uventede vending får min pulsen til at stige, og jeg kan mærke en boblende følelse af spænding brede sig i mit bryst.

Hey Emma.

Super fedt du skriver.
Mig og nogle andre fra landsholdet skal faktisk til Spanien her i næste uge, så jeg tænkte om vi ikke bare kunne slå os sammen med jer?
Kærlig hilsen Kasper.

"Hey Kasper Dolberg spørger, om han og nogle af de andre fra landsholdet må slå sig sammen med os på turen?" siger jeg til gruppen ved bordet, mine øjne glitrer af glæde.

"Jada, jo flere, jo bedre!" lyder det i kor fra de andre, der straks bryder ud i latter.

"Okay, fedt, det skriver jeg," siger jeg glad og nærmest dansende på stedet.

Emma: *Hej Kasper. Ja, det må I virkelig gerne, jo flere, jo bedre! Mødes vi bare i Københavns lufthavn på søndag?

Kasper: *Super fedt. Ja, det gør vi. Vi glæder os(;

Emma: *Vi glæder os også. To forskellige hold på én ferie - spændende(;

Kasper: *Ja, vi må se, hvem der er bedst til fodbold. Jeg har set de andre drenge spille lidt fodbold en gang imellem(;

Emma: *Vi må lave en konkurrence(; Vi ses.

Kasper: Vi ses.

"VI SKAL PÅ FERIE MED FODBOLDDRENGE!" råber jeg over hele klubben, mine ord fyldt med ren ekstase.

"Super fedt!" jubler de andre og slår deres glas sammen, inden de bunder deres drinks. Lyden af deres latter og glæde fylder lokalet og spreder sig som en bølge af feststemning omkring os.