Emma, 18 år, single og har aldrig haft en kæreste.
Det er sådan folk beskriver mig.
Pigen som ingen dreng nogensinde har været interesseret i.
Men hvordan kunne det så ske, at det lige var mig, som han faldt for?
(Bliver ofte rettet til det bedre)
"DU SAGDE DU IKKE VAR I PARIS DIN NAR!" Siger jeg forskrækket af glæde, da jeg ser ham og går over og giver ham et kæmpe kram og kysser ham dybt. Hele min krop sitrer af overraskelse og glæde.
"Hvad laver du her?" Spørger jeg glad og smiler stort til Emil, mens jeg stadig har mine arme omkring ham.
"Emma du betyder utroligt meget for mig. Det håber jeg, at du ved," siger han ud af det blå, hans øjne gløder med ægthed og følelse.
"Du betyder også meget for mig, Emil," siger jeg og kigger dybt ind i hans smukke øjne, en varme spreder sig i mit bryst.
Han tager min hånd og kigger mig dybt i øjnene, og jeg kan mærke et stik af forventning i min mave.
"Jeg vil gerne bruge resten af min tid sammen med dig, og jeg ved vi har haft vores op- og nedture, men det har kun gjort os stærkere," siger han, hans stemme fyldt med inderlighed og kærlighed. Jeg mærker mit hjerte slå hurtigere ved hans ord, en eufori fylder mig.
Hvorfor siger han alle disse ting?
Jeg kigger mig rundt og indser, at dette ikke bare er et normalt møde. Der er noget stort på færde.
Han begynder at gå ned på knæ, og mit hjerte slår flik flak i brystet og mine øjne er ved poppe ud af overraskelse.
"Emil, hvad er det du gør?" Spørger jeg chokeret og mærker mit hjerte banke i halsen på mig.
Jeg føler tårerne presse sig på, og min vejrtrækning bliver hurtigere.
"Emma, jeg elsker dig.... det gør jeg virkelig, så vil du ikke nok lade være med at knuse mit hjerte.... Du er den jeg vil have, Emma. Så vil du ikke nok gøre mig den ære at gifte dig med mig?" Spørger han nervøst og tager den smukkeste diamantring frem.
Mine øjne fyldes med tårer af glæde og overvældelse. Jeg står mundlam og betaget af hans ord og handling.
Jeg tænker på alle de ting, vi har været igennem. Ting som har såret mig virkelig meget. Ting som har ødelagt mig fuldstændig. Det har virkelig ikke været nemt. Men alligevel, har han stået ved min side.
Han ser nervøst op på mig, og jeg mærker mine mundvige, som ryger opad i et smil, der strækker sig fra øre til øre.
"Selvfølgelig vil jeg det, Emil," siger jeg glad og rørt, og trækker ham op fra jorden, før jeg lader mine læber møde hans i et ømt og kærligt kys.
"Jeg elsker dig, Emil," siger jeg og krammer ham tæt, som om jeg aldrig vil give slip.
"Har du planlagt alt det her?" Spørger jeg, mine øjne danser rundt på det smukt dækkede bord med stearinlys og rosenblade, der indbydende ligger spredt.
"Jeg har fået lidt hjælp af nogle af vores venner," siger han, et luskende smil leger om hans læber, og jeg kan ikke lade være med at smile tilbage.
"Så de ved det alle?" Spørger jeg, stadig en smule overrasket over det hele.
"Ja, en del af dem," siger han og lægger sine arme kærligt om mig, hans øjne møder mine med varme og kærlighed.
Jeg smiler ved tanken og lader mine læber møde hans i et ømt kys, der sender sitrende fornemmelser gennem min krop.
Vi sætter os til at spise, og aftenen går med latter, kærlige blikke og hjertevarme samtaler. Efter et stykke tid tager vi hjem til min lejlighed, hånd i hånd, og jeg kan mærke hjertet banke af lykke i mit bryst.
Jeg vågner om morgenen til duften af friskbrygget kaffe og nybagte croissanter, der bliver serveret på sengen. Et smil spreder sig på mine læber, da jeg ser den kærlighed og omsorg, der er blevet lagt i dette øjeblik.
Emil og jeg nyder morgenmaden sammen, vores samtaler fyldt med lette grin og ømme kærtegn. Efter vi har spist, beslutter vi os for at tage en tur igennem Paris, hånd i hånd, som vi altid plejer.
Jeg stopper op for at tage et billede til min Instagram, der nu er vokset til at have en betydelig følgerskare. Livet føles fyldt med kærlighed og lykke, og jeg kan ikke lade være med at føle mig utroligt taknemmelig for det, jeg har.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
