Fearless

3. isposer & flyvende viskestykker

Tak til xOphelialilljax for billedet!!!
"Godmorgen," jeg går ind i køkkenet, hvor min far og Carla, vores køkkendame, befinder sig. Jeg sætter mig på en af barstolene ved køkkenøen og smiler til Carla.

"Du kom meget sent hjem i går," kommenterer far, som sidder ved siden af mig og læser i avisen.

"Gjorde jeg?" Spørger jeg uskyldigt.

"Du er ikke med i det der spil, som alle de unge spiller, vel?" Han ser op fra avisen med en grimasse. Som borgmester ved jeg, at Fearless frustrerer ham. Han kan ikke lide, at der er så mange unge ude af kontrol, og folk klager hvert år, men som sagt kan politiet ikke rigtig gøre noget ved det.

"Nope. Jeg var sammen med nogle af pigerne," lyver jeg, "vi holdt vores egen lille fejring af, at sommeren nu er startet."

"Bare husk at skriv, hvis du kommer sent hjem," beder han. Jeg fnyser indvendigt. Nårh ja, fordi han ville se min besked. Han har sikkert en spamfolder bare for sms'er, og mine flyver direkte derind.

"Selvfølgelige." Carla sætter en tallerken med æg, bacon og amerikanske pandekager foran mig. Jeg giver hende et takkende smil og begynder at spise. Sandheden er, at Fearless varede indtil klokken 04:00 i nat, og at jeg hang på Phoenix i alt den tid. Med fucking sennep i håret. Jeg skal nok få hævn. Allerede i går røg 30 spillere, tror jeg det var. Jeg kan slet ikke vente til, at vi er få tilbage. Udfordringerne i den her uge er tamme.

"Jeg har en masse møder senere, så jeg kommer først hjem efter aftensmad," bliver jeg informeret. Det er ikke en overraskelse. Jeg ved ikke, hvorfor han stadig fortæller mig sådan nogle ting. Det giver lidt sig selv, at han aldrig er hjemme, og det er ikke fordi, at jeg er det.

"Jeg skal mødes med Joel," hvilket ikke helt er en løgn. Jeg skal hen til ham om lidt og kvæle ham over, at efterlade mig, så jeg nu bliver nødt til at se på Phoenix' mega grimme ansigt hele tiden. Host. Jeg spiser resten i stilhed og hopper ned fra barstolen. "Så vi ses." Jeg skynder mig ud i bryggerset, før han kan starte en samtale. Jeg tager mine sko på og lunter ned til min bil. Min far og jeg plejede at have det godt sammen. Indtil min mor døde for fem år siden. Far begyndte at begrave sig i sit arbejde, og jeg accepterede bare, at det ikke var det samme længere. Vi snakker ikke om noget. Han kender mig ikke engang, men jeg kender vel heller ikke rigtig ham. Jeg ved bare, at han går mere op i sit arbejde end i mig. Hans eneste datter. Jeg kører mod Joels hus. Han kommer ikke fra penge som mig, ikke at det er vigtigt, da jeg faktisk foretrækker det, men det betyder, at jeg skal ud fra mit nabolag og køre lidt længere, før jeg er ved hans hus. Jeg parkerer bilen og går op mod hans hus, hvor jeg banker på. Det er ikke Joel, som åbner, men Jacob. Han er også en af vores venner. Jeg ser forvirret på Jacob.

"Han er i stuen," jeg ser på Jacobs hånd, som har fat om dørhåndtaget. Hans knoer er røde og sprækkede.

"Har I haft en alt for voldelig pudekamp igen?" Spørger jeg forvirret. Jacob himler med øjnene og skubber mig ind i huset, før han lukker døren bag os.

"Vi var på vej hen til dig, men nogen valgte at starte en slåskamp med os. Virkelig dumt," vi går ind i stuen. Joel ligger på sofaen med en ispose på panden og ser sukkende op i loftet. "Vi så dem ikke komme."

"Røvhuller," mumler jeg og sætter mig ved siden af Joel på sofaen. "Havde I pisset dem af med jeres gode udseende eller hvad?" Spørger jeg med et skævt smil. Joel fnyser og laver så en grimasse.

"Hvem er din makker?" Spørger han. Jacob sætter sig for enden af sofaen med Joels fødder i sit skød.

"Åh du gætter det aldrig, din lille forræderiske odder," jeg løfter isposen og ser på hans voksende bule. Hans underlæbe er også flækket, hans kind er hævet og rød, og hans øje er ved at blive ret så blåt. "Kort fortalt så stod jeg og manglede en makker, fordi nogen hellere ville have bank, og så melder den her fyr sig. Som om han er prinsen på den hvide hest, men seriøst, jeg håber at han falder ned fra den hest og bliver trådt i hovedet af alle hove."