Fearless

22. indkøbsvogne & et stinkende liv

Tak til xOphelialilljax for billedet!!!
"Jeg sværger, at den fyr får orgasmer af at forestille sig min død," hvisker jeg til Phoenix. Han skæver hen imod Tyler, som står og smiler skævt, imens alle andre står omkring os. "Han må have en pære løs eller en manglende hjerne eller et eller andet, fordi det her kommer ikke til at fucking ske uden, at vi begge slår hovedet ned i jorden, som så bliver kørt over og eksploderer, og så ender vi begge i rummet med manglende hjernekapacitet og--"

"Så slemt er det ikke," afbryder han mig, "jeg kan endda holde din hånd på vejen," han giver mig et skævt smil.

"Det er ikke, fordi jeg frygter det--"

"Bullshit, jeg kan praktisk talt se tis glide ned ad dit ben."

"Årh fuck off, som om jeg er en eller anden kæmpebaby, som har glemt sin ble derhjemme."

"Vent, er du ikke det?" Gisper han. "Og tænk sig at jeg i alt den her tid har haft det her tiltrækkende billede af dig i mit hoved, og så viser det sig, at det bare ikke, var hvad jeg virkelig så," snøfter han, "skuffelsen skærer mit hjerte itu," han griber fat om sin trøje ved brystet. Jeg rækker fuck i hans fjæs, men han griner bare og skubber min hånd væk. "Kom nu, Cal. Ellers ender vi ikke i finalen," han nikker mod de to indkøbsvogne.

"Han er en psykopat," snerrer jeg og ser hen imod Tyler, som ser rigtig tilfreds ud med sig selv. Ja, se du bare glad ud, indtil du ryger i fængsel for påsat mord, og jeg griner fra himlen, imens du ender i helvede og brænder op med en dårlig Lucifer, og ikke ham fra Netflix. Han er for god til dig. Din klamme vaskebjørnslort.

"Det vil jeg ikke argumentere imod," nikker Phoenix. "Men det kan vel være sjovt," prøver han.

"Okay, se ned af den bakke, Phoenix Cruz. Den er omkring mange minus grader stejl, og vi kommer alle til at dø."

"Alle er kun os to, og vi er ret seje, så vi flyver bare ud af den og væk og overlever," han trækker på skuldrene og bevæger sig hen imod indkøbsvognene.

"Hvordan kan han give os den samme udfordring? Hvorfor ikke kun dig?" Snerrer jeg.

"Fordi han hader os begge," han siger det som om, at det ikke er en stor ting, at Tyler praktisk talt tvinger os ud i en underlig form for selvmord.

"Hvad med Chris og Nash?" De to tåber står blandt publikum og nyder, at det her ikke er dem. Det er så typisk. Det er altid dem, som slipper for alt det dårlige, og så er det Phoenix og jeg, mest mig, der får alt lortet.

"Chris er for nuttet til, at nogen vil dræbe ham," er hans undskyldning. Jeg kan ikke engang diskutere med ham om det, fordi det er så rigtigt. "Lad os nu bare få det overstået."

"Så vi skal køre ned af byens stejleste bakke i indkøbsvogne, bare fordi Tyler er en ensom psykopatisk teenager, som har en fremtid som gammel kattedame, der lever af hundemad?" Spørger jeg. Phoenix ser tænkende ud i luften, og så trækker han på skuldrene.

"Jep." Fuck. Jeg følger med ham mod indkøbsvognene.

"Når jeg dør, skal du bare vide, at jeg sagsøger dig," jeg peger truende på ham. Han smiler, og jeg ser væk, fordi han ser alt for nuttet ud. Tis os.

"Du må gøre lige, hvad du vil mod mig, når du er død, Cal. Faktisk også når du er i live," han blinker hurtigt med det ene øje og tager fat i sin indkøbsvogn.

"Du er en nasty en," mumler jeg med et smil, som jeg skjuler ved at se væk fra ham. "Og pas på med hvad du giver mig lov til. Jeg har nogle nye boksehandsker, som jeg skal have prøvet, men jeg mangler noget at slå på."