Fearless

24. en prinsessetrøje & elevatoren

Tusind tak til @tildefb3 for billedet!!!
"Det her er så typisk," snerrer jeg og går ned mellem rækkerne med tøj. "Hvorfor mig?"

"Fordi ingen kan lide dig, men de lades som om, så du ikke bruger din store borgmesterformue på at smadre deres fremtid," svarer Phoenix. Jeg ser irriteret på ham. Mind mig om igen, hvorfor det er, at jeg hænger ud med ham.

"Hvor mange gange skal jeg fortælle dig, at det ikke er mig, som har alle pengene. Det er min far. Ligner jeg måske en borgmester?" Han giver mig et elevatorblik og rynker så på næsen, som om han ser noget ulækkert. Fuck da ham.

"Det ved jeg ikke ligefrem, om jeg vil sige. Måske mere en eller anden kvinde, som går rundt dagligt og sælger Hus Forbi og sover mellem to skraldespande, hvor vaskebjørne angriber hendes hoved om natten, men tæt på," han trækker på skuldrene, som om det han sagde, er normalt og tit sker. Jeg tager en trøje fra en af rækkerne og kaster den i hovedet af ham, så han ikke kan se noget. "Dårlige manerer, deres majestæt. Nogen har brugt tid på at hænge den fint på plads," mumler han igennem trøjens stof. Jeg fjerner den fra hans ansigt igen og hænger den på plads. "Er du den der type, som voksede op med mange penge og luksus, men dine forældre gad dig aldrig, så de efterlod dig med rengøringsdamen, som heller ikke rigtig gad dig, da hun fandt det at støve loftet af mere spændende, og derfor endte du blandt ulve og ved nu ikke, hvad manerer er?" Jeg ser på ham med en praktisk talt tabt kæbe. Han har brugt for lang tid med både Chris og jeg. "Tænkte det nok. De kalder mig jo menneskekenderen."

"Der er noget, som siger en underlig lyd," kommenterer jeg. Phoenix ser tålmodigt på mig, imens han venter på, at jeg afslører hvad. Fuck ham for at have så perfekt blødt brunt hår og lange mørke øjenvipper og et nuttet smil. "Jeg tror, at det er dine hjerneceller, der forlader dit hoved, imens de synger Lille Peter Edderkop," jeg knytter min næve og banker på hans pande. "Jep, hult. Folket havde ret, da de sagde, at ham den nye havde samme mængde indhold i hovedet som en plastiskfodbold. Den slags der flyver med vinden og forlader sin lille ejer grædende og ikke kommer tilbage, men synger Katie Perry's 'Firework', fordi den starter med 'do you ever feel, like a plastic bag, driftig through the wind." Phoenix' smil bliver bredt, fordi selvfølgelig føler han sig ikke engang 0,00000000000000001% fornærmet. Det gør han aldrig.

"Jeg er ikke ny længere," svarer han. Tænk at det var det eneste, som han fik ud af alt det, som jeg lige sagde.

"Kan vi ikke bare få det her overstået?" Beder jeg. Han nikker og ser ud i butikken. Her er ingen vagter, men uden tvivl kameraer. Vi er i byens storcenter, hvilket vil sige et ret lille center, men stort fordi byen generelt er mini, og det er en bygning med mere end to butikker. Jeg har fået en udfordring om, at jeg skal stjæle et stykke tøj. Tak for lort, Tyler.

"Tag noget med i prøverummet," han ser hen imod børneafdelingen, "uh!" Hans lange ben bærer ham direkte derhen, og jeg følger sukkende med. "Den her," han tager en lille t-shirt til nok en 6-årig og svinger med den foran mit ansigt. Der er et billede af en eller anden prinsesse på, og den er pink. Nej fucking tak.

"Phoenix Cruz, jeg vil hellere lade dig bage mig en fiskekage end at tage den på."

"Bordet fanger," siger han hurtigt. Jeg rækker tunge og river prinsessetrøjen ud fra hans hænder.

"Den er mikroskopisk," hvisker jeg forfærdet.

"Den er lige så stor, som det du normalt går med," han giver min croptop et blik. Okay, jeg ser måske hans pointe...

"Fuck dig," jeg går forbi ham og imod omklædningsrummene. Selvfølgelig er det her en af de der slags butikker, hvor der er en ansat ved prøverummene, som spørger hvor mange genstande, man skal have med ind. Phoenix fniser allerede bag mig. Jeg overvejer at prikker ham i øjet med bøjlen, som trøjen er på, men vælger at være et civiliseret menneske for at vise ham, at jeg er bedre end ham.