Fearless

1. sidste skoledag & quarterbacken

Det hele starter i morgen. Klokken 16:00 på skolens parkeringsplads. Hvis man vil være en del af spillet, skal man stå der præcis på det tidspunkt, ellers er man ude. Vi spiller ikke for sjov. Ja, udfordringerne er sjove, men prisen er seriøs. Ikke kun får man alt magt på skolen, men man bliver urørlig. Der kunne lige så godt stilles en trone inde i kantinen, fordi folk snakker kun til dig, hvis de får lov, og du kan gøre alt. Alles skæbner ligger i dine hænder. Jeg har haft den her magt i hele mit high school liv. Fearless har kørt i otte år nu. Det var generationen før min, som fandt på det. Man kan være med fra sommeren op til ens freshman år og til sommeren før ens senior år. Det vil sige, at i år er min sidste gang, og jeg skal vinde. Ikke at jeg frygter at tabe, men man skal aldrig tro, at man har vundet noget, før man står med trofæet i hænderne. Så bliver man for kæphøj og mister alt. Jeg kan bare ikke se, hvem der skulle kunne slå mig. Ingen er lige så vilde som mig. Jeg har aldrig sagt nej til en udfordring. Hvad går Fearless ud på, tænker de fleste nok. Det er et spil, som kører hen over fire uger. Bratt Hallingston, som var den senior, som fandt på det for otte år siden, kommer hvert år tilbage og er dommer. Alle deltagerne bevæger sig rundt i byen og får udfordringer, og hvis de enten siger nej eller fejler, er de ude. Det er seks udvalgte senior elever, som giver udfordringerne. Det starter altid i det små, men bliver vildere og vildere. Sidste år var der tre, som blev anholdt og fem, som røg på hospitalet. De voksne, især politiet hader det, men de kan ikke gøre noget ved det, fordi det er kun få ting, som er ulovlige, og det skal de have bevis på. Greenvow er en by med 19.540 indbyggere I South Carolina. Vores skole har 1643 elever, og hvert år deltager mindst 300 i Fearless. I den sidste uge, plejer der kun at være 10 tilbage, og jeg skal være en af de 10 denne sommer. Intet kommer til at kunne stoppe mig.

"Jeg fatter ikke, at vi har sidste skoledag," hviner Cara, som er cheerleader. Vi står alle sammen på gangen. Ja, jeg er cheerleader. Hvordan skulle jeg ellers kunne have den mest sikre plads på toppen af hierarkiet? Jeg har pengene, sejrene og mit image. Mit åh så perfekt og falske image.

"Det må du hellere fatte, før du pludselig sidder derhjemme og tror, at du skal i skole i morgen," svarer Alicia, som vist troede, at det var et sejt svar. Jeg åbner mit skab og propper alle mine bøger derind. En time, og så er jeg fri fra det her og pigerne ved siden af mig. Jeg nyder ikke ligefrem at være cheerleader. Det er sjovt at lave alle de seje ting, som at lave en salto på toppen af en pyramide, men jeg hader pigerne, fordi de er de mest kliché cheerleaders nogensinde. De opfører sig, som dem i filmene, og synes, at de er dronninger hver og en. De nedgører andre for at virke seje, og de er bare slet ikke mine typer, men det tror folk, fordi det er, hvad jeg får dem til at tro. Dagens konklusion: jeg er dobbeltmoralsk. Jeg er nok den mest falske person på skolen. Alle tror, at jeg er en forkælet farspige, som nyder det rige liv og ikke har noget imod, når drengene på gangen tager mig på røven, fordi min cheer nederdel er kort. Sandheden er, at jeg ikke tager imod penge fra min far, og at jeg overvejer at bide drengenes hænder af, hver gang de overhovedet kommer i nærheden af mig. Men jeg kan ikke ødelægge mit image. Folk kan bedre lide en medgørlig cheerleader med pungen fyldt end en klog pige med sine egne meninger. Kun om sommeren viser jeg mit sande jeg, og kun meget få personer kender til det. Det er langt nemmere at have hele skolen i sin hule hånd, hvis de gerne vil være dig, end hvis de ikke vil.

"Jeg dør," hvisker jeg til Joel, min bedste ven, som er en af de få, som kender mig. Han står lænet op ad mit skab med et bredt smil.

"Kan du ikke i det mindste dø på en sej måde? Ligesom sidste år, hvor du sad på taget af den der bil, imens den kørte, og du næsten fløj af, som det der seje egern i ice age?" Spørger han. Jeg griner af mindet. Åh, det var sjovt.

"Jo, det er en aftale."

"Desuden er der kun et år tilbage, og så er du færdig. Med dem og med det," han giver min cheerleaderuniform et elevatorblik. Jeg strammer min hestehale og smækker mit skab i. Jeg skal til at svare ham, da en hånd griber fat om min røv, og jeg bliver bakket imod mit skab. Jeg ser på skolens quarterback, Tyler Bentsson. Åh, ham kan jeg slet ikke vente med at slippe for. Han presser sine klamme læber mod mine, og jeg lader ham. Desværre. Hans hånd løsner sit greb, og han blinker til mig. Har han fået noget af sin egen klamhed i øjet?