Fearless

19. en straf & et tag

Tak til xOphelialilljax for billedet!!!
Festen hos en af de piger, som jeg cheerleader med, er kæmpe stor. Her er virkelig mange mennesker, men det er nok også fordi, at hun har inviteret næsten hele skolen, og hun bor i et kæmpe hus. Jeg gider ikke helt være her, men jeg kom alligevel. Jeg ved, at Joel sikkert er her et sted, så dagens mission er at undgå ham. Det bliver nok svært, fordi jeg vil vædde min lyserøde sparegris på, at han ved, at jeg er her og leder efter mig, så han kan snakke om alt det lort, som der er sket. Problemet er bare, at jeg ikke gider snakke med ham, så han har lov til at prøve, men det kommer ikke til at ske. Jeg vil bare gerne have en festlig aften, hvor jeg kan drikke mig en smule i hegnet og glemme alt pis, som der er sket det sidste stykke tid. Jeg afsluttede også The Vampire Diaries for femte gang, og jeg græder stadig lidt indeni efter den slutning. Jeg ville have inviteret Chris med, men Phoenix sagde tidligere, at han er ved sine forældre, og at han sikkert er i dårligt humør, når han kommer tilbage. Derfor tænkte jeg ikke, at jeg ville gøre det endnu værre ved at invitere ham med til det her lort, hvor alle pigerne sikkert får våde underbukser af fyre som Tyler og synes, at Matt Donovan er en god karakter, og alle drengene tror, at piger er sat på jorden for, at de kan gøre, hvad de vil med dem. Jeg hader populære mennesker. Gør det mig dobbeltmoralsk, fordi jeg er det mest populære menneske på skolen? Jep. Men i det mindste ved jeg, at jeg er et dårligt menneske. Alle de her hungrer efter bare fem sekunder i et spotlight, som intet betyder om få år. Jeg går ud i køkkenet og hilser på dem, som snakker til mig. Det er mange. Jeg finder en øl i køleskabet og åbner den hurtigt. Måske skulle jeg have inviteret Phoenix. Hvis nogen spørger, selv hvis det er i en retssal, og jeg har svoret at sige sandheden, så har jeg aldrig sagt, at Phoenix' selskab er godt. Jeg savner at mobbe ham og blive irriteret, fordi han er ligeglad, og jeg så ham for få timer siden. Det er underligt at være hans ven. Nu vi snakker om venner...

"Callie," Joel stiller sig foran mig og ser på øllen, som jeg bunder og stiller fra mig.

"Joel," svarer jeg og går forbi ham.

"Vent," han tager fat om mit håndled. "Du har ignoreret mig. Kan vi gå videre til delen, hvor vi snakker om det?" Han giver mig sine hvalpeøjne, men jeg ignorerer ham og går ind i stuen. Han er lige bag mig. Stalker.

"Hvad er der at snakke om?" Jeg skal til at gå ud på dansegulvet, men han tager fat om mig igen og hiver mig ind i et rum, hvor to mennesker spiser hinanden. De skynder sig ud, da de ser os, og Joel nærmest skubber mig ned på sengen. Jeg lander på den og ser op på ham med øjne, som gerne skal vise, hvor ligeglad jeg er med alt det her.

"Du er blevet alt for tæt med dem."

"Hvem? Mine puder? Det er ikke min skyld, at de er så bløde, at det føles som en sky, når man--"

"3rd Street Devils," snerrer han.

"Nej jeg er ej."

"Det er ikke meningen, at du skal begynde at blive bedste venner med dem og--"

"Det er ikke fordi, at vi knytter små lilla armbånd til hinanden og danser på tiktok. Jeg hænger ud med dem, fordi de er sjove at være sammen med, og fordi jeg hænger på Phoenix, så længe han er med i Fearless. Faktisk ville jeg slet ikke snakke med dem, hvis nogen var mødt op den første dag," påpeger jeg. Joel ser fornærmet på mig.

"Jeg blev banket på vejen derhen!"

"Okay glem det. Den del er jeg ligeglad med. Det som pisser mig af er, at du hjalp til med at kidnappe en 14-årig uskyldig dreng, som intet havde med det her miljø at gøre. Du blev tvunget ind i det på grund af Kai, ikke?" Han nikker langsomt. "Hvordan kunne du gøre det mod en anden? Forrest skulle ikke have vidst, hvad alt det her var, og nu vil han aldrig kunne glemme det," fortæller jeg ham vredt.