15. redningen & sexting

727 38 76
                                    

Tak til @xophelialilljax for billedet!!!
Jeg parkerer ved en gammel lade ude midt i ingenting. Det skal nok gå det her. Jeg har mikrofoner på, og Logan sporer min telefon. De ved, hvor vi er, og det er ikke et særligt beskyttet eller farligt sted. Det er bare en kedelig og slidt lade. Her er meget stille, da jeg stiger ud fra bilen. Jeg kan ikke høre noget andet. Jeg låser min bil og går langsomt op imod laden. Da jeg er ved døren, går den op, før jeg kan gøre noget. Jeg ser på Jacob, som ser på mig. Han smiler ikke til mig, som han plejer. Han rykker bare til siden, så jeg kan komme ind, og det gør jeg. Lyset er ikke særlig skarpt. Det er der faktisk knap nok. Der hænger en enkel lampe herinde og pæren blinker, som om den er tæt på at springe. Jeg skal dø. Det her er en gyserfilm, og alle ved, at man aldrig skal gå ind i de uhyggelige lader med ødelagt lys sammen med en fyr, der ikke smiler, og jeg er jo dum. Men jeg går ikke ud igen. Jeg følger efter min engang ven. Jeg ved ikke, hvad vi er nu.

"Siden hvornår har I en lade?" Spørger jeg og følger med ham igennem laden. "Her lugter lidt af jeres samvittighed," kommenterer jeg, "gedelort."

"Den her vej," han går ned i bunden af laden.

"Nu har du ikke tænkt dig at snige dræbe mig, vel?" Spørger jeg afslappet og følger med. "Eller sende en eller anden klam øksemand efter mig med en grisemaske på?" Fordi den her lade giver helt klart de vibes... Og det ville give mening, hvis de gerne ville skille sig af med mig. Jeg er her ligesom for at se til deres "fange", eller hvad end Forrest er, og de ved sikkert, at der ligger mere bag mit besøg. De ved nok, at jeg ikke er her alene, og at jeg ikke har tænkt mig at lade dem holde den stakkels dreng fanget længere.

"Jeg er stadig din ven, Cal. Jeg dræber dig ikke," mumler Jacob og stopper op. Hmm, bliv du bare ved med at påstå det. Jeg stopper også op og ser på, som han skubber hø væk fra jorden med sin fod.

"Er du den eneste, som er her?" Spørger jeg, imens jeg ser på lemmen, som bliver tydelig med tiden, som høet bliver skubbet væk.

"Det svarer jeg ikke på."

"Kedelig type," joker jeg og ser rundt. Jeg kan ikke se nogle af de andre, men de kan vel være skjult. De ville ikke være så dumme kun at have en person til at holde vagt her, og især ikke når der er en anden person, som de nok ikke stoler helt 100% på. Jeg gætter på, at de alle er her. Faktisk ved jeg, at de alle er her. "Hey, hvad kender du til ordsproget: 'at lokke en uskyldig pige ind i en mørk lade og derefter ned i en klam lem, hvor hun bliver spist af får?'"

"Jeg tror ikke, at det ordsprog findes," han løfter op i lemmen, og jeg ser ned. Der er meget skarpt lys. Modsat heroppe, hvor der næsten ikke er noget.

"I har holdt ting hemmeligt for mig," siger jeg anklagende. Han giver mig et anstrengt smil, før han kravler ned. "I smækker ikke lemmen i og lader mig sulte hernede eller sådan noget, vel?" Jeg følger efter ham derned.

"Så ville jeg jo også blive sultet."

"Jeg ser din pointe," nikker jeg. Han griner kort og lander dernede. Jeg kommer også ned fra stigen og ser mig omkring. Jeg hader stiger. Jeg har en eller anden frygt for dem, fordi de er ubehagelige at komme ned fra, og hvis man ikke har sko på, føles det som om, at ens fod nærmest bliver hakket over. Oven i det føler jeg også, at man bare kan blive angrebet bagfra, når man skal op af den, fordi man er så koncentreret på, at stigen ikke falder væk fra væggen, at man ikke ser sig over skulderen. Ja, det her er noget, som jeg har tænkt meget over. "Det er lidt fancy, at I har en hemmelig lade med en lem, som leder ned til sådan, himlen eller noget," her er meget lyst, og det er en lang gang med mange døre. Jeg må nærmest dække for mine øjne, fordi lyset er så skarpt. Han begynder at gå ned af gangen, og jeg følger med. "Er jeg allerede død?" Siger jeg undrende ud i ingenting.

FearlessWhere stories live. Discover now