Fearless

16. familieproblemer & skoven

Tak til xOphelialilljax for billedet!!!
"Hej Carla," hilser jeg og sætter mig ved spisebordet.

"Godmorgen Callie," hun kommer med det samme hen med en tallerken til mig. Der er croissanter og friske bær. Jeg smiler bredt og takkende til hende, før jeg begynder at æde. "Har du planer for i dag?" Spørger hun. Carla ved godt, at jeg er med i Fearless, så hun spørger kun af ren høflighed. Hun regnede det ud, da jeg det første år kom hjem dækket i mudder og havde brug for hendes hjælp. Hun har intet imod at dække for mig, selvom jeg altid beder hende lade vær, fordi jeg er bange for, at det kan koste hende sit job, men hun gør det alligevel. Vi er ikke så tætte, som vi var, da jeg var yngre, men jeg elsker hende, og huset ville være tomt uden hende. Hun er det eneste, som skaber en hjemmelig stemning, fordi min arbejdsnarkoman far gør det fandme ikke. Jeg sætter pris på Carla og alt, hvad hun gør for os, og det håber jeg virkelig, at hun ved.

"Jeg skal være sammen med nogle venner," svarer jeg. Hun smiler vidende og nikker.

"De planer kan du godt ændre," siger far, som lander overfor mig. Jeg ser på ham med et forvirret blik.

"Hvad snakker du om?" Jeg kan ikke lide, hvor det her er på vej hen. Det bliver sikkert et skænderi, som altid når vi snakker sammen.

"Jeg ved godt, hvem disse 'venner' er," han smiler til Carla, da hun sætter hans morgenmad foran ham. Hun forsvinder ud i køkkenet igen, sikkert for at undgå den vrede, som kommer til at vælte alle møbler omkring om lidt.

"Joel og Jacob?"

"Den køber jeg ikke længere," han lægger avisen på bordet og læser ned i den, som kunne han ikke være mere ligeglad med samtalen og mig. "Du hænger ud med de dårlige typer."

"De dårlige typer er alle dem, som du gerne vil have mig til at kysse røv på," fnyser jeg rettende og spiser et jordbær. Jeg sværger, at jordbær er min livret.

"Nej, jeg snakker om middelklasses taberne, som spilder deres liv på problemer."

"Undskyld mig, hvad kaldte du dem lige?" Udbryder jeg forfærdet.

"Phoenix Cruz, Nash Patel, Tyson Hughes og Christopher Farrel," lister han op, "tror du ikke, at jeg ved, hvem de er? Jeg er borgmester. Jeg kender til alle ballademagere." Åh så skulle han bare vide, hvad Joel og Jacob og alle dem render rundt og laver. Han kan umuligt sige god for dem. "Logan er en god knægt. Hans forældre er venner af mine, så ham kan du hænge ud med, men de andre skal droppes." Jeg taber kæben lige ned i mine hindbær.

"Det kan du ikke bestemme," siger jeg forfærdet.

"Åh jo, jeg kan bestemme alt, søde." Ad det skal han kraftedme ikke kalde mig. Jeg laver uden pis en grimasse ved det "kælenavn". Hellere spise syv citroner og suge tis op med et sugerør end at høre ham kalde mig det igen.

"Du kender dem ikke engang."

"Jeg har adgang til alle deres filer. Jeg ved, at Chris er blevet smidt ud af sine ellers meget velhavende forældre, og at han bor ved Phoenix. Jeg ved, at Nash har stjålet 23 biler, og det er kun dem, som er dokumenteret. Tyson er blevet anholdt for at være brandstifter to gange, men slipper altid ud. Nok fordi hans far er politimand. Og Phoenix Cruz... Hans forældre er gode mennesker, men den fyr er en snedig lille lort. Jeg kan ikke fortælle dig, hvor mange gange, han er sluppet væk fra politiet, når de har prøvet at anholde ham."

"For hvad?" Phoenix er ikke dum nok til at blive taget af politiet.

"Mest vandalisme." Nårh, forståeligt. Jeg ved, at han og Chris engang spraymalede en af lærernes kontorer, men den lærer var også rygtet til at mishandle børn, så ingen havde ondt af ham.