Fearless

27. karneval & candyfloss

Det årlige karneval er kommet til byen, og det er en stor ting. Jeg skal derind med Phoenix og Nash. Det var også meningen, at Chris skulle med, men ingen har hørt fra ham i tre dage. Det samme gælder Logan. Han forlod mit hus, så hurtigt som han kunne undslippe sin mor, og så må han have fundet Chris. Jeg ved ikke, om han ledte efter ham i lang tid, eller om han fandt ham på ingen tid, fordi de svarer os fucking ikke. Ingen ved, om de er okay, eller om de er endt med at dræbe hinanden i frustration. Phoenix siger, at ikke bør bekymre mig alt for meget. I hvert fald ikke før der er gået omkring 5 dage. Jeg prøver derfor at slappe af og fortælle mig selv, at de begge har det fint, og at de er sammen på et eller andet motel for at snakke om alting. Der er bare en meget stor del af mig, der ikke tror på det. Fordi de to mangler, så er jeg alene med Nash og Phee. Alle de vilde neonlys lyser hele himlen op. Jeg smiler. Lyden af skrig og glæde gør mig altid glad. Det lyder lidt klamt, men min pointe er, at jeg elsker karnevallet. Normalt ville jeg være her med Joel, Jacob og Austin, men sådan er det ikke i år. Det betyder dog ikke, at de ikke er her. Jeg ved, at de befinder sig et eller andet sted, men hvor er jeg ikke sikker på. Jeg ved bare, at jeg gerne vil snakke med dem. Især om min telefon, som de åbenbart har aflyttet i evigheder. Fuckhoveder.

"Har du prøvet tungemassage?" Spørger jeg Nash og svinger min arm om skuldrene på ham. Han forsøger at ryster mig af sig, men jeg holder godt fast. "Det skulle hjælpe med at få den til at virke. Så kan det være, at du begynder at snakke igen. Det er hårdt at miste evnen som barn--"

"Jeg mistede ikke evnen til at snakke som barn. Hold op med at opdigte historier om min barndom hele tiden," snerrer han. Phoenix griner ved siden af mig, men som altid blander han sig ikke i mine diskussioner med Nash. De er få, men jeg nyder dem en del.

"Aw, men den om din tid i torturkammeret i det gamle Rom var ellers så god," sukker jeg.

"Jeg kunne bedre lide den, hvor Nash faldt i en gryde som baby og brændte stemmebåndet på et brandvarmt løg," siger Phoenix. Jeg nikker ivrigt og ser på Nash, som himler med øjnene og skubber mig væk. Han går lidt foran os, og jeg sukker tungt. Jeg finder nogle gange på opdigtede historier om, hvorfor han ikke snakker særlig meget, og det irriterer ham godt og grundigt. Det er god underholdning.

"Jeg ved, at han smiler indeni," jeg vil aldrig give op på at få Nash til at smile. Jeg svinger min arm om Phoenix' og smiler op til ham. Hans mørke øjne glimter i skæret fra alt neonlyset. Det er et pænt syn. "Måske er han bare typen, som er stille udenpå, fordi hans hoved er fyldt med glimmer og enhjørninger indeni," gætter jeg. Phoenix nikker overbevisende.

"Uden tvivl," griner han. Jeg nikker mig enig og ser på Nash' ryg. Han er på vej mod nogle bilspil. Vi lader ham skride, og jeg rykker i Phoenix' arm.

"Du har stadig ikke hørt fra dem?" Spørger jeg. Jeg prøver at skjule min bekymring, men jeg ved, at han lægger mærke til den. Det er ikke fordi, at jeg gør meget for at tilbageholde den. Jeg stiller ham det her spørgsmål mindst tolv gange om dagen. Han ryster på hovedet, så hans rodede hår falder ned i panden på ham.

"Men jeg ved, at de er sammen. Logan ville have bedt om vores hjælp, hvis han efter tre dage ikke selv havde fundet Chris," forklarer han for at berolige mig. Jeg ved ikke, hvor meget det hjælper. Chris sidder sikkert og sulter inde på et badeværelse, fordi han ikke har lyst til at snakke med Logan. Eller Logan har bundet Chris fast til et træ og efterladt ham i vrede, og Chris sidder stadig alene ude i en skov. Begge ting er meget mulige. Det er altid noget, at Phoenix ikke er sur på Logan. Det viser sig, at han allerede vidste, at Logan skal på Harvard før tid, da Phee var den første, som Logan snakkede med det om. Jeg er begyndt at forstå, at Phoenix er den, som de alle kommer til, hvis de vil snakke om problemer. Det er nuttet. Han er som deres lille leder. Phoenix giver min arm et klem. "Lad os ignorere det og fokusere på, at der er karneval, og at jeg kan se en virkelig stor candyfloss derhenne," han peger, og jeg nærmest hopper derhen.