Fearless

26. middag & følelssnakke

Tak til @xophelialilljax for billedet!!!
Jeg fatter ikke, at min far rent faktisk gjorde det. Han arrangerede en middag mellem Logans familie og os. På en eller anden måde bør jeg ikke være overrasket. Det er typisk ham. Han kan ikke lide ikke at have kontrollen, og jeg har taget den fra ham ved at vælge nye venner, som han ikke kan lide. Nu prøver han at presse mig tilbage ind under sin kontrol vil at sætte mig sammen med Logan. Som om det nogensinde kommer til at ske. Logan skrider snart, han er i et underligt forhold med Chris, og jeg har ingen ide om, om han overhovedet har interesse i piger. Jeg har på fornemmelsen, at han måske har, siden han under han og Chris' diskussion i forgårs benægtede, at han er homoseksuel. Dog er det ikke noget, som jeg er sikker på, og jeg kan bare ikke se mig selv nogensinde være i et forhold med ham. Ja, jeg kan godt lide ham, som ven, men jeg kunne heller aldrig være sammen med ham, hvis det var et forhold, som min far havde fremtvunget. Nej tak.

Clara har lavet helt utrolig lækker mad, og jeg er ved at sulte, så den eneste grund til, at jeg går ned til spisebordet, er fordi jeg ikke vil dø i min seng grundet mangel på mad og blive til en mumie, fordi min far ikke har tid til at tjekke op på mig. Far står og snakker om vin med Clara, men jeg går ud i køkkenet og tager hurtigt nogle gulerødder og lunter væk, før han opdager mig og enten flipper, fordi jeg spiser før tid eller beder mig hjælpe til. Jeg hængte ud med Logan i nogle timer den anden dag, men jeg snakkede aldrig med ham om, hvordan hans mor havde afsløret, at han var kommet ind på Harvard før tid. Det er ikke fordi, at jeg har nogen tvivl l om, om han skal gøre det. Det bør han heller ikke have. Han kan ikke gå glip af at komme på Harvard, især ikke tidligt. Det er en kæmpe chance, og jeg ved, at han sikkert gerne vil, men at der er en ting, som holder ham tilbage, og det er ikke 3rd Street Devils. Det er et medlem af det. Jeg spiser mine gulerødder og ser ud over haven, som bliver lyst op af lyskæder og fakler. Vandet lyser skarpt blåt. Vi har en fed have. Jeg bør bruge mere tid ude i den. Da det ringer på, kan jeg hurtigt høre døren bliver åbnet. Far kalder på mig, og jeg himler med øjnene. Okay, så hvilken Callie er vi i dag? Callie fra skolen, som far vil have dig til at være, eller Callie i sommerferien, som Logan kender, og som du virkelig er? Lad os bare se, hvad stemningen bringer. Jeg går ud i velkomsthallen i min mørkegrønne kjole, som min far tvang mig til at tage på i stedet for min natkjole. Den her kjole sidder stramt, og han har endda tvunget mig i bad og til at tage makeup på. Jeg hader ham. Jeg ligner Callie fra skolen. Rig, snoppet og selvcentreret. Jeg ved dog, at jeg ser godt ud, og at alle fyre ville falde for mig, hvis de så mig. Undtagen Logan, fordi han har noget andet om ørene. Det vil sige Chris. Men Logan er måske ikke bøsse, så eh, vent fuck. Nej, han har styr på sig selv, og jeg må bare spise ucharmerende. Jeg kommer ud i velkomsthallen og smiler til vores gæster. Logan sidder på hug og snakker med sin lillesøster Megan. Hans mor spærrer øjnene op, da hun ser mig, og hans far giver mig et overrasket blik. Han giver mig dog ikke et elevatorblik, så ham kan jeg godt lide. Jeg har ikke snakket med ham før, men han virker til at være en god far. Okay, og det regnede hun ud på et sekund? Måske bør jeg møde manden ordenligt, før jeg laver sådan nogle konklusioner. Hans smil overbeviser mig dog om, at han umuligt kan være helt forfærdelig.

"Hvor ser du bare fantastisk ud, Callie," hviner Logans mor nærmest. Hun tager mit ansigt i sine hænder og smiler begejstret. Logan ser op fra Meg og i modsætning til sin far, giver han mig det mest tydelige elevatorblik.

"Tak," svarer jeg, imens jeg prøver på at kunne trække vejret, selvom hun klemmer mit ansigt. Mit blik fanger Logans. Han rejser sig langsomt op og lader roligt sine øjne følge min krop. Han prøver ikke engang at skjule det. "Det er jeg dog ikke den eneste, som gør," siger jeg og smiler til Megan, der genert står halvt bag Logans ben. "Sikke en pæn kjole," kommenterer jeg. Hun smiler og siger en lav tak. Hun har en pink kjole på med farvede diamanter. Hun ligner en lille prinsesse. Jeg ser på Logan, der hurtigt ser op i mine øjne. Busted. Jeg ved, hvad han så på. "Hvor er din læbepiercing?" Spørger jeg undrende. Far har hevet Logans far med ind i vores store stue, hvor han sikkert skænker ham et glas whisky. Så meget for at hilse. Logan åbner munden, men hans mor er hurtigere.