Fearless

6. glemte sko & dårligt humør

Tak til @xophelialilljax for billedet!!!
"Jeg har brug for at snakke med dig," annoncerer jeg til Joel og sætter mig på hans seng. Han ser væk fra sin computer og på mig.

"Snak, jeg er ikke døv, så jeg kommer til at høre, hvad du siger."

"I går," jeg tripper lidt med foden. Det er formiddag, og jeg skal være på skolens parkeringsplads om lidt, men det på dineren går mig virkelig på. Jeg føler mig udenfor. Joel og de andre plejer at fortælle mig alt, men jeg har ingen ide om, hvad de har gang i.

"I går var det lørdag, ikke?"

"Det ved jeg ikke, det er sommer. Jeg ved ikke engang hvilken måned vi er i," jeg smider mig på hans seng og skubber mine slip ons af. Joel kan ikke lide når man har sko på i hans seng.

"Okay, hvad skete der i går," Joel læner sig tilbage på sin stol og ser tænkende op i loftet. "Jeg fik pandekager til morgenmad, og så løb jeg en tur. Jeg faldt faktisk næsten over en skildpadde—"

"Joel," jeg ser utålmodigt på ham.

"Hvem har tisset i din morgenburitto?" Han drejer rundt på kontorstolen. Jeg kaster en pude i hovedet af ham. "Det var ingenting okay."

"I kan ikke holde mig udenfor," jeg giver ham et irriteret blik. "Bare fordi—"

"Du kan ikke vide alt, hvad der sker i vores liv, Cal," han giver mig et "lyt nu bare til mig for en gangs skyld" blik.

"Jeg er ligeglad med fare. Jeg elsker fare," jeg sætter mig irriteret op.

"Halvdelen er ude. Fokuser på Fearless og på ham din klamme makker."

"Men det er ham min klamme makker, som jeg gerne vil snakke med dig om," udbryder jeg.

"Jeg sendte ham et meme om en blodig vandmand. Noget vådt og rødt," lyver han.

"Joel," jeg rejser mig op og ser bedende på ham. Han skal til at svare, da Kai kommer ind.

"Callie," nikker han og læner sig op ad dørkarmen. "Du skal ikke stille så mange spørgsmål."

"Bro," udbryder Joel, "stop med at lytte med i mine samtaler."

"Stop med at snakke så højt, at jeg kan høre det, bro," Kai ser koldt på sin bror og ser så på mig. "Det er for alles bedste, at du ikke ved, hvad der sker."

"Hvorfor lyder I så seriøse?" Mumler jeg irriteret.

"Fordi det er seriøst. Du bliver nødt til at gå nu, jeg skal snakke med Joel."

"Jeg tror, at dagens spørgsmål er: hvem har tisset i din brors morgenburitto," fortæller jeg Joel. Han smiler undskyldende, og jeg forlader trampende hans værelse. Røvhuller. Jeg har været venner med Joel, siden vi var 11, og jeg stak ham i øjet med en banan, fordi han spurgte, om jeg ville prøve at se, om det var muligt at åbne den ved at sutte på spidsen. Ja han har altid været så underlig, som han stadig er i dag. Og pervers. Fair nok at de ikke vil fortælle mig alting. Jeg ved, at der er en grund til det, men det stinker at være uvidende og ikke forstå, hvad der sker i ens vennegruppe. Jeg sætter mig ind i min bil, men først der kommer jeg i tanke om, at jeg har glemt mine sko. Hvad fanden. Hvordan gik jeg hele vejen igennem deres hus og hen ad indkørslen mod min bil i bare tær uden at lægge mærke til det? Sommer frituresteger min hjerne, jeg sværger. Jeg går sukkende ind i huset igen og op mod Joels værelse. Jeg kan høre dem snakke. Hvad nu hvis jeg ved et uheld hørt dem snakke om deres hemmeligheder, og det virkelig ikke var med vilje, og jeg er virkelig ked af det og skammer mig?

"Han ignorerer det hele," siger Kai meget vredt, "han nægter at give os informationerne. Vores trusler går ikke igennem til ham eller de andre." Åh fuck, det lyder ikke godt...