39. dumhed & en parterapeut

564 27 9
                                    

Jeg banker på ved Logan og venter tålmodigt på, at der bliver åbnet. Der går ingen tid, før Logans søster åbner døren. Hun lukker mig ind uden at sige noget og forsvinder hurtigt. Hun er godt nok ikke en specielt snakkende pige. Måske er hun bare meget genert. Jeg kan dog høre andre mennesker snakke inde i huset. Jeg tager mit overtøj af og følger lyden. Inde i køkkenet finder jeg Logan, der sidder sammen med Chris, som snakker med hans forældre. Faren står i jakkesæt og med sine arme krydset hen over sit bryst med et afslappet smil, imens hans mor er ved at skære agurker ud. Logan sidder med en laptop foran sig og virker fordybet i den.

"Så jeg fortæller hende, at det er helt normalt at være bange for nisser, og at det ikke er mit problem, at hun elsker at strikke små veste til dem," siger Chris. Jeg kan fornemme, at jeg er kommet direkte ind i midten af en historie. En ret underlig en af slagsen. Chris vinker kort til mig og snakker videre, men jeg hører ikke ordenligt efter. Jeg hilser kort på Logans forældre for ikke at afbryde deres allerede igangværende samtale. Logan bad mig komme herover, og jeg anede faktisk ikke, at Chris også ville være her. Det er dog lidt sjovt at se ham sammen med Logans familie. Se hvordan han har det med dem. Ud fra hvad jeg kan fornemme, elsker de ham begge to. De smiler, griner og lytter til hvert ord, der forlader hans mund. Da Chris' historie er færdig, sipper han af kakaoen, som jeg først nu har lagt mærke til, at han har foran sig.

"Hvordan går det derhjemme?" Spørger Logans far. "Jeg så din far på golfbanen den anden dag, men han var fordybet i en samtale med Borgmesteren." Selvfølgelig. Men vent, ved de ikke, at Chris ikke bor derhjemme? Eller? Jeg er forvirret nu.

"Far," sukker Logan, der stadig ikke ser op fra sin computerskærm.

"Hvad? Jeg bekymrer mig bare. Sidst jeg snakkede med hans mor, sagde hun, at hun savnede ham," han ser på Chris med løftede øjenbryn, "er du ligesom vampyren ved siden af dig, der bare lever på sit værelse hele tiden?" Chris skæver mod Logan, som er ham, som faren refererer til, og så nikker han langsomt. Logan sender sin far et irriteret blik.

"Desværre ja. Jeg har prøvet at blive bedre til at forlade grotten, men jeres søn er sådan et dårligt forbillede for mig," sukker Chris. Både faren og moren griner højt. Logan rynker på næsen og fokuserer på sin computer igen.

"Nu hvor Callie er her, er det også tid for os til at skride," siger han og rejser sig op. Han trykker på en sidste tast og smækker så computeren sammen, hvorefter han tager den under armen. Han er allerede på vej ud fra rummet.

"Jeg er bekymret for ham," siger hans mor, så snart han er væk. Hun ser på både Chris og jeg med triste øjne. "Det sidste stykke tid har han virket så trist og hemmelighedsfuld." Hendes stemme er lav og såret. Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare til det, så jeg holder kæft og smider Chris under bussen ved at gøre ham til den, som skal svare.

"Der er ikke noget at bekymre sig om, bare rolig. Jeg tror bare, at det stresser ham, at college nærmer sig," Chris spænder i kæben og tager sin varme kakao med sig, da han forlader rummet. Jeg står alene tilbage med de to, og før de kan stille spørgsmål omkring min far og hvilken fucking golfbold han bruger, så er jeg på vej efter Chris. Da vi er kommet et godt stykke væk fra køkkenet, tager jeg fat om hans håndled for at stoppe ham. "Av," hvæser han hurtigt. Jeg giver slip og giver ham et underligt blik. Jeg trækker hans ærme op og ser på mærkerne omkring hans håndled. Av for helvede, hvad er der sket? Der er et rødt brændemærke rundt om hele hans håndled. Som om han har haft reb eller noget bundet rundt om, som så har brændt ham, fordi han har hevet for meget i det. Chris himler med øjnene af min bekymring. "Slap af, det er bare fra i går," han går ned ad trappen mod Logans kælder. Fra i går? Altså da ham og Lo vel var på klubben? Uha, okay... Jeg følger med ned og lukker døren bag os. Logan er her ikke. Chris smider sig i sofaen og bunder sin kakao. "Du ved," råber Chris, "en eller anden dag finder de ud af sandheden." Logan stikker hovedet frem fra et rum og rækker fuck, før han forsvinder derind igen.

FearlessWhere stories live. Discover now