Fearless

31. stranden & et brændende hus

Vi er i den sidste uge af Fearless. Faktisk to dage inde i den, og jeg har ventet så længe på det her. Den sidste uge er altid den bedste. Vi skal dog først til Fearless lidt senere, så vi er taget på stranden. Jeg har ingen ide om, hvordan vi endte her, men jeg brokker mig ikke, fordi jeg kan altid bruge mere sol for at blive brun, som jeg alligevel ikke kan blive. Nash parkerer bilen, og vi tøver ikke med at hoppe ud fra den. Det kan godt være, at han kørte hurtigt, men der var alt for varmt derinde, og Chris spildte sin æggesandwich ud over det hele i et vildt sving. Tyson og Chris tager deres surfboards ned fra toppen af bilen, imens Phoenix og jeg begynder at gå ned mod vandet. Jeg må indrømme, at jeg er 100% mere pooltype end strandtype. Jeg kan ikke lide at have sand overalt. Sådan virkelig overalt. Jeg vil hellere bare ligge på en liggestol og være lækker. Vi stopper et sted, hvor der er plads til os alle. Jeg ser sukkende på sandet.

"Ved du, hvor mange bakterier der er i sand?" Spørger jeg Phoenix. Han er allerede ved at flade sit håndklæde ud. Hvad gør han egentlig, når han ikke kan lide, at folk ser hans tatoveringer? Han blev jo praktisk talt sur over, at jeg så dem i hans kælder i går, og det var mig. Hvad med fremmede mennesker? Han kan jo ikke bade i hoodie. Jeg tror, at han er bekymrende tæt med sine hoodies. Det er vel en eksisterende fetish. Hvis ikke har Phoenix skabt den.

"Sikkert ikke flere, end der er i din pool."

"Hvad skal det betyde?"

"Jeg tissede i den," svarer han med et træk på skuldrene. Jeg taber kæben og ser på ham med store øjne.

"Har du tisset i min pool?" Næsten skriger jeg. De andre drenge kommer herhen. Jeg ser på dem alle. "Vidste I, at rotten her havde tisset i min pool?" Spørger jeg dem. De ser alle sammen væk.

"Whaaat, neej, hvordan kunne du finde på det, Phoenix?" Spørger Chris uskyldigt. Årgh din lille lort, du vidste det godt.

"Helt ærligt," Tyson ryster på hovedet ad ham og smider sig ned på sit håndklæde. Han vidste det også. Det der var ikke den mindste smule overbevisende.

"Det lidt klamt," kommenterer Logan med en rynket næse. Jeg ser på Nash, som hurtigt ser op i himlen for at undgå at svare mig. Okay, så alle vidste det bare? Jeg bør fortælle dem, at ingen af dem skal blive skuespillere. Nogensinde.

"Jeg håber solen blænder dig, så du får dårlige øjne" siger jeg til Nash. Han fnyser og lægger sit håndklæde ved siden af mit. Jeg prikker til Chris. "Hvis nogen pisser i min pool, er det noget, som man fortæller," brokker jeg mig. Han ser om bag mig med paniske øjne, da han tydeligvis frygter min vrede.

"Omg, en haj," han smider alle sine ting ved siden af Logan og sætter i løb ud i vandet. Med tøj på. Hvem løber ud til en haj? Af alt han kunne have sagt... Jeg ser opgivende efter ham. Logan sætter sig ved siden af Nash og folder Chris' håndklæde ud ved siden af sig. Cute. Jeg tager en håndfuld sand og kaster den i hovedet af Phoenix. Han ser meget forfærdet på mig med sand i håret og i øjenvipperne.

"Ad," udbryder han, "ved du hvor mange bakterier der er i det?" Spørger han med en skinger stemme.

"Fuck dig," griner jeg. Han griber nemt fat om livet på mig og bærer mig ud mod vandet. "Phoenix," udbryder jeg forfærdet, "jeg gider ikke have vand på mig! Så kommer sandet aldrig af igen," jeg slår til ham, men han fortsætter derud. "Jeg har stadig tøj på," fortsætter jeg brokkende og desperat. Jeg kom ikke her for at bade, jeg kom her for at sole mig.

"Jeg tager det med glæde af dig," smiler han. Jeg rækker tunge af ham. Han skubber mig ned mod vandet, men jeg har fået mine fødder ned i sandet, så jeg står lidt fast. Chris sidder i vandkanten og hjælper to små drenge med at lave et sandslot. Hans tøj er allerede gennemblødt.