Fearless

11. bank & venner

Tak til xOphelialilljax for billedet!!!
Jeg hviner i glæde, da Chris og Nash kommer gående hen imod mig og med en snart død Phoenix. Han dør nemlig snart, fordi jeg kvæler ham. Ved et uheld, selvfølgelig. Han har en eller anden obsession med oddere i dag, fordi selvom det var i går, at vi havde vandkamp, så kan han ikke stoppe med at snakke om, hvorvidt oddere og alle andre dyr der dør under vand, drukner. Jeg lunter hen til Chris og giver ham et stort kram. Jeg har ikke set ham i tre dage, og vi er jo ikke sådan virkelige venner, men han var det eneste, som gjorde, at jeg overlevede Fearless med Phoenix som makker, og de sidste par dage har været skrækkelige. Han giver mig et hårdt kram.

"Logan?" Jeg ser på ham med håb i øjnene.

"Han har det fint," nikker Chris. Tak skæbne. Jeg ser ordenligt på ham. Han har poser under øjnene og har glemt at barbere sig. Eller han har nok bare ladet vær, fordi han havde andre ting at tage sig til.

"Hvad med dig?"

"Jeg blev ikke skudt," mumler han og gnider sine øjne. Jeg skal til at argumentere for, hvorfor han stadig kan have det dårligt, da Nash rent faktisk åbner munden.

"Tak for at dække for os i forhold til Fearless," siger han med et kort nik, før han går hen til Phoenix og snakker i hemmelighed. Jeg når ikke engang at sige: du skylder mig en stor lagkage nu med enhjørninger på siden. Jeg ser op på Chris.

"Ved Nash det ikke?" Spørger jeg overrasket. Jeg troede, at alle Chris' bedste venner vidste det.

"Ikke det med Logan. Han ved godt, at jeg er..."

"Bdsm kinky?"

"Ew mine ører, ikke sig sådan noget. Det lyder klamt, når du siger det sådan," piber han. Jeg smiler og trækker ham ind i endnu et kram. Han er bare så krammelig. Ved ikke om det er et ord, men det er det. Han har en god krammestørrelse, og han krammer godt, og han dufter godt, og han er nuttet.

"Du ved, hvis nu I ikke var taget hen til Joel uden grund, ville Logan aldrig være blevet—"

"Shhhh, vi snakker ikke om det. Traumerne sidder dybt i min sjæl," han gyser og lægger sin arm om mine skuldre. "Logan vil gerne snakke med dig, forresten."

"Okay," nikker jeg, "vil han takke mig for mine kirurg evner? Og når han gør det, skal jeg så sige, at jeg lærte det ved at spille det der doktor spil, hvor man sidder med en pincet og skal tage organer ud, uden at den bipper og man dræber den?" Chris griner.

"Nej, udelad hellere den detalje."

"Hm kedeligt," vi når hen til Phoenix og Nash. "Okay, så nu hvor I alle tre er her. Hvorfor sætter vi os ikke ned, laver et lille bål, rister nogle skumfiduser og snakker om, hvorfor I alle sammen var henne ved min bedste ven?" Nash tager sin telefon frem og begynder at spille flappybird, Phoenix fløjter uskyldigt og Chris peger op i himlen og udbryder "er det en skilpadde med vinger?". Jeg sukker opgivende. "Jeg giver aldrig op."

"Det er cute, men når du engang er 78 og stadig prøver at finde ud af det, synes jeg altså, at du bør fokusere mere på dit gebis end fortiden," siger Phoenix. Jeg skal til at svare ham, da jeg hører et råb. Vi ser alle sammen hen mod skovbrynet, hvor Tyler lige har slået en dreng i hovedet. Jamen hej da.

"What the fuck," udbryder jeg.

"Sikke god smag i fyre du har," fnyser Phoenix. Chris fjerner sin arm fra mig, men jeg mærkede ham godt spænde i musklerne. Han er vred. Phoenix må have lagt mærke til det samme, fordi han slår en arm ud, som stopper Chris, så snart han er på vej derhen. "Ignorer det."