Fearless

9. syning & ingen hospitaler

Tak til xOphelialilljax for billedet!!!
*ADVARSEL: det her kapitel er ikke for sarte sjæle, da der er en semi detaljeret beskrivelse ish af en, som får syet et skudsår sammen, men sådan alligevel ikke? Det er i hvert fald ikke så slemt igen...*

"Du er den sygeste stalker," siger Chris, da han åbner sin dør. Jeg smiler uskyldigt til ham. "Seriøst, jeg begynder at mistænke dig for at være hemmelig FBI-agent eller noget," han ser over min skulder, som om han tjekker, om jeg har taget mine ikkeeksisterende kollegaer med, som står klar til at skyde ham.

"Jeg spurgte bare en masse folk, indtil nogen kendte din adresse," jeg kan høre stemmer inde fra huset, men jeg kan ikke helt genkende dem. "Må jeg komme ind?" Jeg giver ham mit venligste smil.

"Det passer ikke så godt," han ser undskyldende på mig. Jeg ser på hans flækkede læbe, røde næse og riften i hans pande.

"Jeg ved, at alle var henne ved Joel i går. I mødte ikke op til Fearless, så dig og Nash er ude. Eller det ville I være, hvis jeg ikke havde dækket for jer," jeg krydser mine arme hen over mit bryst og løfter et øjenbryn af ham. "Ingen gider fortælle mig, hvad der sker, men jeg skal nok finde ud af det. Lige nu vil jeg bare gerne ind og se, hvad der sker og blive bekræftet I, hvem der blev skudt i går."

"Ugh, du mener det her seriøst?" Han ser lidt nervøs ud.

"Jep."

"Phoenix sagde godt, at du havde hørt det. Jeg ved ikke, Callie. Det er ikke en god ide," han laver en grimasse, da stemmerne inde i huset bliver lidt højere. Jeg tror, at jeg hører en stønne i smerte. Jeg ser med kæmpe hvalpeøjne op på ham. Han sukker irriteret.

"Jeg har set dig og Logan piske hinanden, som var I en del af et cirkus. Tro mig, jeg kan også godt klare det her, og noget siger mig, at den person, som blev skudt, er herinde, og I ved ikke, hvordan I skal tage jer ordenligt af ham," jeg løfter et udfordrende øjenbryn af ham. Han sukker irriteret.

"Vent her," og så forsvinder han ind i huset og lukker døren. Jeg tripper med min højre fod, imens jeg venter. Fearless var meget akavet i går, siden jeg var sur på Phoenix, og han var i dårligt humør. Det var tydeligt, at han hellere ville være et andet sted end der, nok på grund af alt det ved Joel, men af en eller anden grund tog han med mig. Fearless er ovre for i dag, det sluttede heldigvis tidligt, så da jeg først havde betalt en eller anden lille fyr til at give mig Chris' adresse, tog jeg direkte herover, og nu står jeg her og venter utålmodigt. Døren åbner endelig igen, og han lukker mig ind. Jeg følger med ham og går ind i stuen, da det er der stemmerne kommer fra. Inde i stuen ser jeg Logan, som ligger på en sofa. Nash sidder på hug ved siden af og prøver at snakke til ham, men det virker ikke helt som om, at Logan hører ham. Der sidder en fyr, som jeg ikke kender i en lænestol og kaster en mønt op i luften og griber den. Han bliver ved med det. "Det der er Tyson," han nikker mod møntkasteren, som er mørk i huden og ikke værdiger mig et blik. Han er praktisk talt skaldet og ser ikke ud til at udtrykke andre følelser end vrede.

"Sej mønt," hilser jeg og skubber Nash væk. "Hvor blev du ramt?" Spørger jeg Logan. Han er bleg, og hele hans hoved er dækket i sved. Han ryster. "Har I stoppet blødningen?" Spørger jeg de andre. De svarer mig ikke. De har alle smadrede ansigter og er sikkert også smadrede andre steder, men det er ikke dem, som er døden nær. "I er jo ubrugelige," sukker jeg af dem. "Hvor?"

"Maven," svarer Chris og trækker en stol hen, så han kan sætte sig ved siden af.

"Du er i vejen," mumler jeg og skubber ham væk. Han fnyser og rykker længere væk. Jeg trækker op i Logans hoodie og ser, at den t-shirt, som han har på indenunder er dækket i blod. Shit. "Har nogle af jer nogensinde hørt om hospitaler? Det er de her bygninger med uddannede folk, som tager sig af sårede mennesker og sørger for, at de for eksempel ikke forbløder på en sofa."