Fearless

34. familien Farrel & stjålne guldskeer

Tak til xOphelialilljax for billedet!!!
"Jeg er nervøs," siger Chris og gnider sine håndflader imod sine lår. "Jeg har det som om, at jeg skal til at møde Ian Sommerhalder for første gang, og jeg har et lille crush på ham, så mine hænder er sådan helt svedige og ubehagelige," han gyser ved tanken. Jeg griner af ham og ryster på hovedet. Han har ikke gjort andet end at snakke om, hvor ubehageligt han har det, hele vejen herhen.

"Damon all the way."

"Tshh selvfølgelig, Stefan var sød, men ikke den perfekte for Elena," siger han. Jeg elsker, at Chris rent faktisk er en, som man kan diskutere om dette med. Det overrasker mig overhovedet ikke, at han har set The Vampire Diaries.

"Præcis," nikker jeg entusiastisk. "Alle pigerne på mit cheer-hold er team Stefan, og jeg kan slet ikke høre på deres forkerte holdninger i omklædningsrummet. Det var tydeligt, at han slet ikke var hendes ægte kærlighed. Desuden er Damon langt mere hot," fortæller jeg ham, som om jeg er ved at analysere serien. Min indre fangirl kom lige frem der. Ups. Chris nikker og skal til at sige noget, men så ryster han på hovedet.

"Vi bør bare få det overstået," sukker han. Nå så det synes du, kaptajn tydeligvis? Jeg ser op mod deres store hus. Det er ikke et kæmpe palæ som mit, men der er ingen tvivl om, at familien har penge, fordi det hus er gigantisk og lækkert. Jeg synes også, at Chris har sagt noget med, at hans far ejer et kæmpe firma, men jeg kan ikke huske, hvad det firma handler om. Måske noget med, hvordan man kan blive den værste far muligt. Jeg ved også, at hans mor ikke arbejder, fordi hans far ikke synes, at kvinder behøver arbejde, når de i stedet kan gå og passe huset og familien. Jeg fatter ikke, at jeg skal se på den mand en hel aften og lade som om, at alt inde i mig ikke hader ham.

"Jeg venter bare på, at du får skiftet din ble, så vi kan komme afsted," svarer jeg. Chris rækker fuck og spænder sig op. Han når kun lige at tage fat om dørhåndtaget, før han ryster på hovedet i fortrydelse.

"Ved du hvad? Jeg vil hellere æde en ble med kniv og gaffel, end jeg vil derind," fortæller han mig, imens han prøver at spænde sig igen. Jeg tager fat om selen og ryster på hovedet. Han sukker trist og ser mod huset med store blå hvalpeøjne. "Seriøst?"

"Jup," jeg åbner bildøren og står ud, "kom så kylling, KFC begynder snart at undre sig over, hvorfor de ikke kan finde dig." Han mumler nogle bandeord og stiger ud af bilen. Vi ser begge to op mod huset. Han er spændt op i hele kroppen, og jeg tror, at hans hænder er tæt på at ryste. "Det skal nok gå, Chris. Jeg er en fantastisk skuespiller," lover jeg og tager hans hånd, så jeg kan trække ham med mig op mod huset. Han følger modvilligt med. Det vil sige, at jeg praktisk talt trækker ham hen ad jorden, men det er fint nok. Så længe vi får det til at ske. At spille Chris' kæreste for en aften kan ikke være så slemt. Jeg har spillet mange ting, som var mere nederen, og jeg vil faktisk gerne møde hans familie, så jeg har en fornemmelse af, hvem jeg går rundt og hader. Det bedste ved det hele er, hvis de hopper på den, og de så vil lade vær med at være så hårde mod ham, fordi de tror, at han har fundet en pige. Det er synd, at Chris så skal gå og leve på en løgn, men det er hans liv og hans valg, så jeg blander mig ikke i det. Eller, jeg prøver i hvert fald at lade vær. Jeg vil ham bare alt det bedste, og hans familie er direkte det modsatte; alt det værste. Jeg ville ønske, at jeg kunne bede ham om at glemme dem og ikke give dem lov til at smadre ham, men det ville være unfair at bede om. Han har så stort et hjerte, og desværre elsker han dem for alle de år, hvor de ikke torturerede ham. Han er blind til deres skrækkelige adfærd, fordi han ikke vil se i øjnene, at han ikke bør have kontakt med dem. Vi når op til døren.

"Er de derinde?" Spørger Chris og stiller sig bag mig. Jeg ser underligt på ham over min skulder.

"Jeg kan ikke se igennem døre, Chris." Han himler med øjnene og skubber mig nærmere mod døren.