Fearless

4. fornærmelser & et sextape

Det er dag 5, og jeg hænger ikke længere kun på Phoenix. Han kommer åbenbart i en packagedeal, fordi de sidste to dage har vi nærmest været en firemandsgruppe. Ham og hans to minions. Chris er underholdende, Phoenix er frustrerende, og Nash bliver bedre og bedre, men det betyder ikke, at det her ligefrem var min plan. Desuden ved jeg stadig ikke så meget om dem, og det kan jeg ikke lide, fordi jeg føler, at de ved tæt på omkring alt om mig. Hvordan det er muligt, aner jeg ikke. Allerede nu er næsten 100 spillere røget. Det brokker jeg mig ikke over. Jo færre jo bedre. Min udfordring lige nu er, at jeg skal få en til at lave tre sexpositioner med mig. Gad vide, hvem der fandt på den. Ingen tvivl om, at det er Tyler. Jeg skulle til at klare udfordringen, da Phoenix fik et opkald, som åbenbart var utroligt vigtigt, så han skred. Nu står jeg utålmodigt og venter op ad et træ, fordi han viftede Chris og Nash derhen, siden de åbenbart også skulle være en del af det. Jeg aner ikke, hvad der sker, men de kan gøre lige, hvad de vil, fordi jeg har bedre ting at tage mig til. Jeg skal udpege en, som jeg kan klare min udfordring med. Ikke at jeg kan forestille mig, at nogen ville sige nej.

"Hvorfor står du her helt alene?" Spørger Tyler, som pludselig står foran mig.

"Hvor fuck kom du fra?" Spørger jeg overrasket, "trætoppen som en eller anden fed bubbibjørn?"

"Jeg er her for at snakke om, hvor underligt du opfører dig," han dæmper sig lidt, da nogen går forbi os. "jeg har jagtet dig i et helt skoleår nu."

"Gå væk fa mig og græd over din spildte tid med en anden."

"Se, det er, hvad jeg ikke forstår! Hvordan blev det til spildt tid? Du har hele tiden gengældt interessen."

"Ved du hvad en MRI-scanner er? Fordi jeg tror virkelig, at du skal have tjekket hjernen."

"Er der sket dig noget tragisk? Har du taget på og cheerleader uniformen passer ikke længere?" Bare det, at han tror, at det er min største frygt i livet. Jeg er mere bange for hans ånde, end at tage på. Hurtigt stofskifte gang.

"Det kan vi godt sige," fnyser jeg. Han lægger sin grimme hånd på min smukke arm.

"Callie--"

"Nej," jeg skubber hans hånd væk, "du kender mig ikke. Ja, du har jagtet mig i et helt år. Hvis 'mig' er min krop. Seriøst, du ved knap nok, hvad mit efternavn er. Eller hvad jeg interesserer mig for."

"Cheerleading og pæne negle?"

"Cheerleading er ikke mit efternavn--"

"Det var ikke det jeg mente. Fuck, ved du hvor frustrerende du er? Okay, så jeg kender ikke dine interesser og hvad så? Hvem gør egentlig det? Hvorfor er det vigtigt? Du har været i seng med mange fyre," fnyser han og giver mig et elevatorblik. Jeg ser på ham med store vrede øjne.

"Du prøver at redde den, men hver gang du åbner din store klamme herpes mund, bekræfter du min teori om, at du ikke kunne være mere ligeglad med, hvem jeg er. Vær glad for, at folk ikke dagligt går rundt og siger 'the bigger the hand, the bigger the'..." Jeg skæver ned og løfter et øjenbryn af ham, "fordi vi ved begge to, at dit selvværd ville styrte mod grunden, når folk lagde mærke til, at dine hænder er omkring lige så store, som min nevøs. Han lavede et håndmaleri anden dag i børnehaven, og den var cirka på samme størrelse som min tommelfinger. Hav en god sommer, Tyler," jeg skal til at gå forbi ham, men han griber fat om mit håndled og banker min ryg ind i træet, hvilket ikke føles specielt godt.

"Du er en bitch."

"Og jeg vil vædde med, at du om mindst tre år sidder i fængsel for voldtægt, så hvem af os er egentlig værst?" Spørger jeg ham udfordrende.