Fearless

17. toiletbombning & diskussioner

"Er vi sikre på, at det her kan lykkes?" Spørger jeg og ser på alt toiletpapiret, som vi har i bilen.

"Tror du ikke, at vi har toiletbombet nogen før?" Fnyser Chris, "bitch please, hav dog noget respekt. Jeg er kongen af toiletbombning."

"Der er forskel på at få badeværelset til at stinke, og på at kaste toiletpapir ud over et beboet hus," informerer jeg ham. Chris tænker lidt, og så nikker han.

"Sandt, jeg trækker det tilbage. Din tur til at finde argumenterne frem, Phee," Chris tager spraymalingen og ryster den.

"Han er et homofobisk voldeligt røvhul, som fortjener det," tilbyder Nash som argument. Chris peger tilfreds på ham med spraydåsen og nikker sig enig.

"Han tror, at han ejer verden, fordi han skræmmer folk, og han bruger deres frygt til at overgå dem," supplerer jeg.

"Præcis," hviner Chris.

"Årh stop, du er kun så glad her, fordi du endelig får lov til at få den hævn, som du har ønsket dig i flere år," fnyser Phoenix. Chris åbner munden for at protestere, men så trækker han på skuldrene.

"Sandt. Jeg har haft så mange drømme om det her, at jeg begyndte at bekymre mig en smule, men han fortjener det mere, end jeg fortjener det sidste stykke chokoladekage næste gang, og det siger en del," han stiger ud fra bilen. Vi holder lidt længere nede af gaden. Klokken er 04:56 om natten, så jeg frygter ikke ligefrem at nogen ser os, men de har sikkert vagthunde eller et eller andet freaky, som jagter os og overfalder os og tygger os i små klamme stykker. Vi andre stiger også ud. Nash, Phoenix og jeg tager os af toiletpapiret, imens Chris har spraymalingen. Vi er på vej hen mod huset, da noget slår mig.

"De har overvågningskameraer," ryger det ud af mig. Hvordan kunne jeg glemme det? De stopper alle tre og ser på mig. "Jeg har været her til fester. Hans forældre er virkelig paranoide, så de har dem hele vejen rundt om huset."

"No problemo, som de siger på fransk," Chris går ned til bilen igen og åbner bagagerummet.

"Det tror jeg altså ikke, at de siger," mumler jeg for mig selv. Chris kommer tilbage med tre masker. Hvide kaninmasker. Jeg giver ham et uimponeret blik. "Okay 1, de er klamme, 2, det ligner, at nogen har voldtaget dem og 3, der er kun tre." Chris kaster en til Phoenix og Nash.

"Du behøver ikke en," han tager den på og smækker bagagerummet i.

"Åh okay, så den rige pige skal opdages og få sin fremtid smadret?" Spørger jeg. Chris stiller sig foran mig og trækker min sorte hoodies hætte over mit hovede og strammer den ind.

"Hvis vi bliver opdaget, ryger vi ind," forklarer Nash, "din far køber dig ud på to minutter." Urgh sandt.

"Okay, jeg ser måske jeres pointe," mumler jeg pigefornærmet og går op imod huset igen.

"Du kan altid låne den senere. Jeg er sikker på, at den ville gøre noget positivt for dit udseende," siger Phoenix. Jeg kaster en pakke toiletpapir efter ham. Den rammer ham i hovedet, men som altid griner han af mig, og Chris samler den op, da Phoenix ikke har nogle frie hænder. Vi stopper bag en busk, hvor vi stiller alle pakkerne med toiletpapir og begynder at åbne dem. Chris går hen imod Tylers bil.

"Gør I tit sådan noget her?" Spørger jeg Nash og Phoenix.

"Det ville være dumt at afsløre, ville det ikke?" Phoenix tager fire ruller, to til hver hånd. Jeg kan kun have en i hver hånd. Giganthænder much.

"Fordi jeg ville ringe til FBI og sige, at jeg kender nogle onde teenagere, som har en underlig fetish for toiletpapir og ikke kan lade det være?" Spørger jeg og ser på dem med et underholdt smil.