Fearless

5. milkshakes & Harry Potters tørklæde

Tak til @xophelialilljax for billedet!!!
"Lad mig gætte," Chris stirrer på mig, imens vi sætter os i en bås på byens mest elskede diner, Josie's. Han og Nash sætter sig på den ene side, og Phoenix og jeg på den anden.

"Du kommer ikke til at gætte det," sukker jeg. Lige siden Nash erklærede sig sulten, har Chris prøvet at gætte, hvilken milkshake type jeg er. Han nægter at give op.

"Se mig i øjnene," befaler han. Jeg sukker og ser ind i hans øjne. Han stirrer meget intenst tilbage.

"Tror du, at mine øjne har samme farve som min milkshake eller hvad?" Spørger jeg ham undrende.

"Shh," han presser sin pegefinger mod mine læber, "du ødelægger min koncentration." Jeg fjerner hans finger med et grin.

"Er han altid så underlig?" Spørger jeg Nash. Han ser op fra sin telefon og trækker på skuldrene.

"Vi andre gav op for lang tid siden," svarer han og ser ned i sin telefon igen. Det gør han meget tit.

"Hallo, du kan ikke se væk," brokker Chris sig. Jeg ser sukkende på ham igen med et løftet øjenbryn.

"Hej, hvad kan jeg hjælpe jer med?" Spørger en af tjenerne, som stiller sig ved vores bås.

"Jeg er ikke klar," hviner Chris.

"Ignorer ham," jeg ser på tjeneren, som er en pige på omkring vores alder. Hun ser en smule nervøs ud. Ikke at jeg dømmer hende ud fra, hvem jeg er, og hvem drengene er. "Jeg vil gerne bede om en lille pomfrit med ketchup og en chokolade milkshake."

"Chokolade?" Udbryder Chris højt og med en skinger stemme, "du er ikke chokoladetypen! Phee er chokoladetypen, du er sådan... ikke chokolade," brokker han sig.

"Phee?" Jeg ser på Phoenix med udskudt underlæbe, "aww, som en lille sød hundehvalp," hviner jeg og niver hans kind. Han fjerner fornærmet min hånd og giver Chris et dræberblik, før han ser på tjeneren.

"En original burger og en chokolademilkshake," han smiler sit nuttede dumme smil og tjeneren noterer det hurtigt ned med røde kinder. Chris sparker til mit skinneben og giver mig et "se selv" blik, men jeg rækker bare fuck.

"Jeg skal have en vaniljemilkshake med karamel og flødeskum på toppen og jeres amerikanske pandekager med friske bær og--"

"Det er alt," afbryder Phoenix. Chris ser såret på ham.

"Jeg er en voksende dreng!"

"Hvis du bestiller alt det, er det din mave, som vokser, ikke din højde. Nash?" Alle ser på Nash, som ser ned på sin telefon med sammentrukne øjenbryn. Jeg ser på tatoveringen, der går op ad hans hals. Han har mange tatoveringer, har jeg lagt mærke til. Især på armene. Chris har ikke nogen, som er synlige, og jeg har prøvet at se, om Phoenix har nogle, men han har altid hoodie på, så jeg aner det ikke. Han har i hvert fald ikke nogen på benene.

"Jeg bliver nødt til at tage det her opkald," Nash rejser sig op og skubber sig forbi Chris og ud af båsen, før han forsvinder ud fra dineren. Phoenix ser undrende efter ham, men Chris smiler bare bredt.

"Han vil gerne have en sort kaffe," fortæller Chris. Tjeneren nikker og skynder sig væk. "Se, jeg kender alles drikkepræferencer, og ved du hvad, jeg tror, at du lige gjorde?"

"Selv hvis jeg vidste det, er jeg sikker på, at du ville fortælle det alligevel, Chris," smiler jeg underholdt.

"Du snød. Du valgte en anden end den rigtige, fordi du vidste, at jeg vidste det, men du vil ikke have, at jeg ved det så du prøver at snyde mig, så jeg ikke ved det, men jeg ved det godt." Både Phoenix og jeg stirrer på ham i stilhed i lidt tid. Chris ser så stolt ud, fordi han har regnet mig ud eller noget, men jeg er så freaking forvirret, at jeg føler mig som en hovedløs kylling. Jeg prikker til Chris' kind og ser på Phoenix.