Fearless

13. fest & benzin

Tak til xOphelialilljax for billedet!!!
Det er nogle dage siden, at jeg sidst så mine venner, men i dag er dagen, hvor vi holder vores årlige store fest. Jeg har ikke snakket med Joel i flere dage, og slet ikke de andre. Jeg er lige trådt ind i Jacobs hus, hvilket er hvor festen holdes. Folk er ankommet, men jeg går direkte ned i kælderen, hvor kun nogle må komme ned. Jeg ser Joel, som sidder og snakker med Jacob. Austin sidder i en lænestol med en pige i skødet, og de er ved at æde hinandens tunger. Ingen overraskelse der. Jeg dumper ned i Joels skød og sukker tungt. Han fortsætter bare sin samtale, som om der ikke lige landede noget meget tyndt på ham, som ikke vejer meget, så måske lagde han ikke mærke til det, fordi jeg praktisk talt er en fjer. Jeg sukker tungt igen, men han ignorerer mig stadig, så jeg sukker meget højt og tungt en tredje gang.

"Åh, hvornår kom du, Callie?" Spørger han uskyldigt. Jeg vender mig om, så jeg har et ben på hver side af ham, og vores ansigter er ud for hinandens.

"Jeg føler ikke, at vi nogensinde snakker sammen længere," piber jeg. Han smiler og skubber noget hår om bag mit øre.

"Vi har bare haft travlt med forskellige ting," minder han mig om, hvilket er meget rigtigt. Jeg spiller et halvulovligt spil, og han får bank. Fed sommer.

"Jeg ved det," sukker jeg overdramatisk og krammer ham. Han gengælder det hurtigt. "Okay, så jeg har et sjovt spørgsmål," jeg trækker mig tilbage, "og nej det er ikke om, hvorvidt jeg tror, at du crusher på Kurt Hummel fra Glee."

"Tror du det?" Spørger han forbavset. Jeg ryster på hovedet med et smil. Han skubber til min skulder. Jeg ved, at han intet har imod de forskellige seksualiteter, men Joel er hetero. Uden tvivl. Jeg testede måske engang teorien. Men til mit forsvar var jeg fuld, og han var hot, og så var han lige der, og der var en seng meget tæt på og ja ting skete. Ahem, tilbage til sagen.

"Den anden dag blev nogen skudt i dit hus," siger jeg og gør det tydeligt, at han ikke kan benægte, fordi jeg ved det. Han nikker langsomt og tøvende. "Hvem skød?" Han rykker på sig under mig og ser på Jacob, der hoster akavet og peger hen mod bordtennisbordet.

"Et spil?"

"Jep," Joel prøver at skubbe mig væk, men jeg rykker mig ikke den mindste smule.

"Kuglen gik igennem."

"Hvordan ved du det?" Spørger han mig med en rynket pande. Da det går op for ham, sukker han og læner hovedet tilbage. "Callie," udbryder han brokkende.

"Han havde været død, hvis jeg ikke hjalp ham," snerrer jeg, før jeg gør min stemme lav, "det er meget svært at blive skudt i overkroppen uden at ramme nogle vigtige organer eller andet. Jeg kender kun en person, som kan skyde så godt. Du ville ikke dræbe ham," hvisker jeg. Joel gnider sine øjne og hviler så sin pande mod min skulder. "Så du skylder mig en stor takkeslushice for at komme i tide og sy ham sammen, som var han en eller anden build-a-bear," jeg lægger en hånd på hans baghoved og holder det imod min skulder, imens jeg krammer ham. "Og en candyfloss maskine. Logan gider ikke give mig en." Joel griner og retter sig op igen.

"Tak, Cal," han kysser min kind. "Jeg havde ikke et valg--"

"Det er en ting at øve sig på at skyde gamle bamser og mannequiner i en skov. Det er en helt anden ting at skyde mennesker. Hvad havde du gjort, hvis han ikke var overlevet?" Han ser fortrydende væk fra mig. "Og dig," jeg peger på Jacob, som skubber min finger væk, "okay dig har jeg ikke noget snavs på, men du har sikkert også gjort noget ondt. Stjålet vådservietter fra et apotek eller kørt en skovsnegl over, hvad ved jeg."

"Totalt," nikker han grinende og finder en cigaret frem. Nok ikke en normal cigaret, mere som en med stoffer i.

"Alt jeg beder om, er at vide, hvad der sker, så jeg kan hjælpe," jeg ser direkte ind i Joels øjne. Han kan aldrig holde noget hemmeligt fra mig i for lang tid. Jeg giver ham mit sødeste smil. Han sukker irriteret.