Fearless

14. introduktioner & sporing

Vi er kørt hen til Phoenix, og jeg sidder på den sofa, som Logan for kort tid siden nærmest forblødte på. Tyson er virkelig sur, fordi han ikke fik lov til at være mere ond eller et eller andet psykopatisk, så Phoenix sendte ham ind i et andet rum for at køle ned. Da vi var på vej væk, hørte vi politiet og brandbilerne nærme sig. Vi nåede lige væk. Chris sidder i en af lænestolene med sit hoved begravet i sine hænder. Nash er blevet sendt i køkkenet, fordi Chris kræver varm kakao, før han kan samle sine tanker og snakke med mig. Phoenix er bare helt kold. Jeg forstår det ikke. Selv når han er sur, kan man fornemme alle følelser, som han føler. Lige nu er han bare helt tom. Jeg tror, at han er ved at dø af bekymring for sin lillebror, og det dømmer jeg ham ikke for. De skar en fucking finger af en 14-årig dreng. De skød Logan. De kan sikkert finde på at gøre meget værre ting, og jeg fatter ikke, at jeg ikke anede alt det. Alle mine venner har gjort alt det, uden at fortælle mig en skid. Jeg plejede at vide alt, hvad der skete, men siden denne sommer startede, har de ikke villet fortælle mig nogle ting. Det giver vel mening, og jeg ved hvorfor, men stadig. Av.

"Jeg er ikke dum," siger jeg til Phoenix, som går frem og tilbage i rummet.

"Diskuterbart," mumler han. Jeg vælger at ignorere hans ondhed, fordi han tydeligvis er ved at skide i bukserne i vrede.

"Jeg har ikke tænkt mig bare at besøge Forrest. Vi lægger en plan, og så får vi ham ud derfra." Det får Phoenix til at stoppe med at gå frem og tilbage. Han ser på mig med et spørgende blik.

"Du kommer til at blive blandet ind i alt lortet."

"Det er jeg allerede," jeg griner kort og klapper på den tomme sofaplads ved siden ad mig. "Jeg har ikke tænkt mig at lade dem skade en 14-årig dreng, Phee," lover jeg ham. Han lander sukkende ved siden af mig. "Hvorfor tog de ham?"

"Det er nemmere at starte fra starten," siger Chris og ser på mig. Jeg nikker. "Der er to rivaliserende bander i byen. 3rd street devils og Redskulls."

"Og I er?"

"De sejeste," siger han med et 'duh'. "3rd street devils."

"De to bander har begge en leder. Vores ledere er kæmpestore rivaler. Har altid været det," tilføjer Phoenix, "de blev trukket ind i bandemiljøet, da de var på vores alder, faktisk yngre, men den ene dræbte en elsket af den anden, og så startede det den her lange krig, som aldrig slutter."

"Fordi de er rivaler og ledere, arbejder vi praktisk talt alle for at give vores leder 'retfærdighed'," Chris gnider sine øjne. "Joels bror, Kai, er lederen af Redskulls." Jeg blinker hurtigt med øjnene og lave en grimasse.

"Det overrasker mig ikke," indrømmer jeg, "det var vel sådan Joel kom med i det." De nikker begge to. Kai har altid givet mig dårlige vibes, selv da Joel forklarede mig alt om ham og de to generelt. Kai er en sur person, som hader hele verden, og jeg forstår hvorfor, men seriøst, jeg sværger, at det er umuligt for manden at smile. Det må være deprimerende. Efter deres forældres død, blev det kun værre. "Hvem er jeres leder?" De deler et blik og ryster så på hovedet.

"Den information kan vi ikke give," Phoenix kører en hånd igennem sit hår. "Men lige nu er det hele sindssygt. Vores leder fandt ud af, at Kai havde haft en kæreste i hemmelighed, så han tog hende og... Hun lever ikke længere," han undgår mit forfærdede blik. Mener han det? What the fuckity fuck? Kai har været igennem så meget, og han har åbenbart haft en hemmelig kæreste, som ikke var så hemmelig igen, og nu har han mistet hende? Jeg bør besøge ham og tage noget is med. Det hjælper altid mig på dårlige dage. Chancen for at han kaster det i hovedet af mig er dog stor, så jeg bør måske lade være. "Så Kai ville have hævn, men siden han havde svært ved at finde noget på vores leder, lod han det gå ud over en anden."