Fearless

41. fifty shades & lukkende øjne

"Jeg føler lidt, at jeg er blevet smidt ind i Fifty Shades," siger jeg og ser rundt i bdsmklubben, hvor Phoenix har taget mig hen. "Hvis du havde sådan et kink, skulle du da bare have sagt det Phee. Jeg kan godt finde et cirkus, hvor du kan blive pisket for at hoppe op på en trampolin eller noget," tilbyder jeg ham. Han sender mig et irriteret blik.

"Vi er her for at finde Chris og Logan, ikke for at du--" han afbryder sig selv, fordi jeg stopper op og ser på en meget lille og gennemsigtig bh, "kan finde nye bh'er, som aldrig vil se lyset, fordi ingen har lyst til at fjerne dine trøjer," han trækker mig videre. Jeg stopper op igen.

"Hvorfor er du ond?" Spørger jeg fornærmet med en udskudt underlæbe.

"Fordi vi ikke har tid til-- Hold op med at pille ved alting," udbryder han. Jeg tror, at vi er i en butik nede i klubben. Det er ret hygge. Hvis altså man ser bort fra, hvor lyseslukkeragtig Phoenix er. Jeg lægger glidecremen med kirsebærsmag fra mig.

"Hvis du køber det, kan det være at en pige rent faktisk vil vise interesse i at nærme sig din--"

"Hvorfor tog jeg dig med?" udbryder han smertefuldt. Jeg smiler, men bliver distraheret, da jeg ser en masse kondomer.

"Omg! De er selvlysende," hviner jeg og lunter hen til dem. "Tror du, at det er sådan nogle, som de bruger i Star Wars, så de har sådan et lille lyssværd, når de skal have sex?" Fangirler jeg, "se det er blåt!"

"Ved du hvad der ellers er blåt? Dit øje om lidt, når jeg--"

"Den her dildo?" Afbryder jeg spørgende og går videre i butikken.

"Det er som at have ansvaret for et lille barn," mumler Phoenix og tager fat om mit håndled.

"Har du tit ansvaret for små børn i sexbutikker? Okay okay Phoenix, normalt tager folk børn med ind at se på lego, men you do you." Han laver en frustreret lyd og hiver mig med sig. "Jeg tror at alle de her håndjern har steget dig til hovedet. Behøver jeg minde dig om, at jeg ikke er et medlem af denne klub, så jeg nyder ikke at blive hevet rundt til venstre og højre, som om jeg er din lille dukke, som du har alt kontrol over? Jeg nyder mine menneskerettigheder, som siger, at jeg kan--"

"Kan man sælge mennesker herinde?" Spørger Phoenix damen bag disken, "gerne billigt, effektivt og med det samme." Jeg ser gispende op på ham med en tabt kæbe. Damen ryster på hovedet med et underholdt smil. 

"Ha," jeg prikker til hans kind og slipper fri. Jeg går ud i det kæmpe rum, hvor der er gang i et eller andet show, som jeg har lidt travlt med at stirre på. Av, siger jeg bare. Jeg laver en grimasse og skal til at kommentere på det, da Phoenix lægger sin hånd hen over min mund.

"Vi skal hen til Joels hus, okay? Der er ikke tid til at se på shows, når vi er på vej i kamp," siger han og skubber mig hen mod en gang. Hans hånd forsvinder hurtigt igen.

"Okay, hr. sir mester kommandør i anden verdenskrig," mumler jeg. Jeg lader ham endelig trække mig med. "Må jeg spørge--"

"Nej."

"Nårh..." Jeg ser ned på showet, som vi går forbi. Phoenix drejer mig ned ad en gang. Den samme, som jeg vist gik ned ad, da jeg skulle udspionere Chris for flere uger siden. "Men jeg spørger alligevel." Han sukker højt, "hvorfor skal vi sådan hente dem her? Hvorfor får de ikke dem selv derhen? Og hvorfor er det altid i Joels hus? De har altså et ret lækkert hus. De har sådan marmor i køkkenet, og jeg elsker at glide hen ad det," fortæller jeg ham. Han stopper op ved en dør.

"Fordi de ikke ved, at vi skal derhen," han undgår at svare på andet og banker på døren. Logan og Chris må vel have snakket sammen, siden de er sammen her. Det er altid en god ting. Fremskridt. Ikke mere akavethed eller brokkende snakke til stakkels mig. Mit job som parterapeut er ovre for nu. Phoenix banker på igen.