Fearless

35. vandpistolen & blod

Jeg vidste allerede, at i dag ville blive en dårlig dag, da jeg vågnede, fordi min far ville snakke med mig om college. Jeg forlod hurtigt mit værelse og gik nedenunder, hvor vi var løbet tør for jordbær yoghurt. Så kom han kraftedme også ind i køkkenet, som han ellers sjældent gør, fordi han ikke kan lave andet end at smørre smør på en bolle, og ville snakke videre. Selvfølgelig gjorde jeg det logiske og ignorerede ham, så han blev sur, hvilket endte ud i, at jeg kastede en crocs i hovedet af ham, og han skred for at spille golf. I det mindste skred han. Nu sidder jeg i stuen og stirrer ud i luften. Jeg har en dårlig fornemmelse omkring den her dag. Jeg kan ikke lide den. Når første mine morgener starter sådan, kan resten ikke ende godt. Min telefon lyser op foran mig, og jeg tager mig sammen til at se på den. Joel har sendt mig en besked.

Jeg himler med øjnene og slukker min telefon. Jeg skal vel være sammen med 3rd street devils i dag, kan jeg fornemme. Jeg skriver til Phoenix, at jeg kommer hen til ham, og så forlader jeg huset og sætter mig ind i min bil. Jeg skruer højt op for musikken og kører måske en smule for hurtigt, men det gør ikke noget. Det er ikke vigtigt, når jeg skal finde ud af, hvorfor fuck Joel ikke vil have, at jeg er sammen med 3rd street. Fordi vores by ikke er så stor, er jeg heldigvis okay hurtigt ved Phoenix. Jeg parkerer bag de tre andre biler, som underligt nok også er her. Wtf? Jeg stiger ud og går op til døren, hvor jeg banker bare en lille bitte smule aggressivt på. Jeg tipper frem og tilbage på mine fødder, imens jeg venter. Joel og de andre plejede at fortælle mig alting. Der var ingen hemmeligheder imellem os, fordi jeg var en del af gruppen, men nu aner jeg intet. Det er delvist min egen skyld, men det er også deres og især Kai's. Men fuck da dem. Jeg har nye venner. Medmindre de ikke snart åbner døren, så er de smidt ud af min ellers dejlige friendzone. Jeg banker på igen. Hvad er det, som jeg burde vide, og som alle virker til at vide, undtagen mig? Phoenix åbner altid døren. Hvis ikke ham så Forrest. Jeg ved, at de er her, fordi ellers ville der ikke holde fucking tre biler, og den ene er Logans fancy Tesla. Jeg banker på en tredje gang. Jeg forstår godt, hvorfor jeg ikke har fået noget at vide, men på samme tid burde i det mindste en af grupperne have fortalt det, fordi jeg har stadig et ben i dem begge. Måske mere i 3rd street, men det bør ikke ændre på, at det her kan være noget slemt, og folk kan komme til skade, og det vil jeg ikke lade ske. Jeg forbander dem alle og åbner døren. Der er helt stille i huset. What the fuck? Jeg går langsomt ind. Måske bør jeg ikke kalde på nogen? Det kan være, at de tror, at jeg er Joel og de andre, og at de har lagt en eller anden form for fælde. Jeg magter ikke fanges i et net, som hænger i loftet lige nu. Jeg kigger ind i stuen, hvor de tit er, men der er de ikke. Så går jeg ud i køkkenet, fordi der kunne Chris nemt være, men nope, ingen. Jeg går ovenpå, og jeg tjekker på Phoenix', Chris' og Forrest's værelse. Tomt. Jeg har vel kun kælderen tilbage at lede i. Jeg går nedenunder og finder trappen ned til kælderen. Jeg ved bare ikke, hvorfor de skulle befinde sig i Phoenix' træningsrum, men jeg kan altid kigge. Jeg går derned og åbner langsomt døren. Straks hører jeg stemmerne. Det må være en meget tyk dør for at kunne holde Chris' høje stemme ude, som lige pt er ved at synge "Warrior" af Demi Lovato. Jeg banker på væggen, og alle ser straks mod mig. Tyson, som sidder og snakker i telefon, Logan der sidder på gulvet med tre computere omkring sig, Nash som snakker med Phoenix, og Phoenix der står med en pistol i hånden. Chris har en håndvægt i hånden som mikrofon, men han sænker den langsomt og giver mig et akavet blik.