Fearless

47. et valg & sandheder

"Som jeg sagde til din bror, så er det ovre. Jeg vil ikke hjælpe dig længere," fortæller jeg Kai. Han giver slip på mig med et fnys.

"Hvorfor, Cal? Fordi du faldt for Phoenix Cruz? Fordi stakkels homoseksuelle Chris havde lidt god humor? Fordi stille Nash var spændende? Hvad havde du regnet med? At opgaven ville være nem, og at du ikke ville føle noget for dem overhovedet? Jeg bad dig komme tæt på dem, så du kunne videregive informationer om dem til mig, og du gjorde det så godt i starten, men de sidste to uger, har du ikke fortalt mig noget som helst," han rejser sig op og vifter med en pistol. Nej. Nej nej nej. Han peger den mod Logan, der stadig ikke er vågen. Mine øjner svier voldsomt, og mine håndflader er svedige. Jeg tror aldrig, at mit hjerte har banket så hurtigt før. "Fortæl mig om Chris, Callie. Hvad er hans svagheder?" Han lader pistolen. Jeg ryster på hovedet. Aldrig har jeg tænkt mig at fortælle ham noget, der kan ende ud i, at Chris bliver skadet. "Virkelig?" Griner han mørkt. "Så fortæl mig om Nash. Hvorfor er han så stille? Hvem skal man skade for at knække ham?" Jeg kan mærke tårer glide ned ad mine kinder. Jeg ryster på hovedet igen. Han trykker på aftrækkeren, og jeg direkte skriger et højt "nej!", men ingen kugle kommer ud. Han bliver ikke skudt. Endnu. Fuck. Jeg trækker vejret hurtigt, og jeg har lyst til at skrig og kæmpe tilbage, men det ville ikke nytte noget. Jeg er i fuldstændigt undertal. Joel, Jacob eller Austin ville gribe fat om mig og stoppe alt kamp fra mig, før den overhovedet ville være startet ordenligt. Det eneste jeg kan gøre, er at finde en måde, hvorpå jeg kan redde både Logan og mig selv. "Er du nu helt sikker? Hvad med Phoenix? Hvordan ødelægger man ham? Vi prøvede med hans bror, som du så fint fortalte os, at I havde tænkt jer at redde. Det var smart at  spille dumme, så de fik ham tilbage kun en smule skadet. Som en forsmag. Vi skød Logan, men det fiksede du også, fordi jeg bad dig om det. Det var en smart måde at få deres tillid på.Vi bankede Chris, men det vidste du også, fordi det var dig, som ledte ham derhen. Kan du se min pointe? Alt dårligt der er sket for dine såkaldte 'venner' de sidste par uge, har været din skyld. Hvorfor stoppe nu? Fortæl mig noget brugbart, og jeg vil måske overveje ikke at placere en kugle i hovedet på ham," han nikker mod Logan. Jeg tager en dyb indånding for at prøve at slappe af. Alt gør ondt. Især mit bryst. Mit hjerte banker så hurtigt, at resten af min krop næsten ikke kan følge med. Min hjerne er gået i panik, og selvom jeg er desperat efter at finde en måde at fikse det her på, så kan jeg ikke tænke klart. Jeg kan kun tænke på Logan, en død Logan, og alt det, som jeg har gjort de sidste mange uger. Spillet et dobbeltspil. Mit bryst trækker sig sammen.

"De er mine bedste venner," snøfter jeg. Kai ler højt og hånende. Jeg hader at se på ham. Han viser sjældent følelser, men gerne meninger og tanker. Han finder mig svag, patetisk og åndssvag.

"Come on, Callie. De er falske venner, som du kun har, fordi jeg bad dig have dem. Så snart de finder ud af sandheden omkring dig, så er I ikke engang bekendte længere. Du kan lige så godt komme tilbage på vores side nu," han vifter lidt med pistolen mod Logan.

"Kai," jeg ser op på ham med tårer ned ad kinderne, og jeg ved bare, at han synes, at jeg er den største svage, taber lige nu, men jeg kunne ikke være mere ligeglad. Jeg vil gøre alt for at sørge for, at Logan kommer ud af det her i live. "Please. Logan har ikke gjort noget." Han fnyser underholdt. "Jeg mener det. Vi kan lave en aftalen," jeg ser desperat på ham, imens alt inde i mig gør ondt.

"Jeg lytter," smiler han iskoldt.

"Jeg kommer tilbage til jer, hvis I lader dem være," jeg ser op på ham. Han fnyser højt.

"Det er meget nuttet," ler han hånende.

"Jeg mener det. Mig for dem. Jeg gør alt, som du vil have. Bare lov mig, at I ikke skader dem mere," beder jeg. Han rynker på næsen.