Fearless

10. spørgsmål & vandkamp

"Din baghave er officielt femten gange så stor som mit ego, og det siger en del." Jeg løfter mine solbriller op i mit hår og kniber øjnene sammen imod lyset. Phoenix står ved siden af mig og ser på poolen. Jeg ligger på en liggestol ved min pool og soler mig i kun en bikini, og så står han pludselig der. Wtf. Det er formiddag, og jeg soler mig før Fearless. Hvorfor synes han, at han skal forstyrre det?

"Hvordan kom du ind på min private grund?" Spørger jeg. Phoenix ser ned på mig og smiler skævt.

"Gik." Han trækker den nærmeste liggestol helt hen ved siden af min og lægger sig på den. Som altid har han hoodie på, selvom det er 29 grader. Han har også nogle afslappede joggingshorts på, og han ser alt for lækker ud, men jeg forstår ikke, at han ikke er død af vandmangel endnu med alt den sved, som han må udlede med det tøj på.

"Ulovlig indtrængen på privatejet grund," jeg peger op mod huset. "Mit hus har overvågningskameraer. Du er busted, buddy," jeg klapper ham på brystet og tager mine solbriller ned.

"Dit hus? Mere palæ," fnyser han.

"Hvorfor er du her, Phoenix? Jeg hader dig, husker du nok," jeg lukker øjnene og nyder solens varme.

"Aw come on, du kan ikke hade mig. Jeg er bedårende," han tager mine solbriller fra mig. Jeg ser irriteret på ham, men han smiler bare nuttet til mig. Urgh frustrerende. Han tager solbrillerne på, og efteraber måden jeg ligger på.

"Jeg kan ikke lide hemmelighedsfulde mennesker," jeg lægger mig på en anden måde, men det efteraber han også.

"Så skal du finde dig nogle nye venner, fordi du er omringet af dem," griner han. Jeg laver en frustreret lyd og skruer låget af den vandflaske, som jeg har på bordet ved siden af mig.

"Endnu flere ender med at komme til skade med alt det I laver. Næste gang er det sikkert dig eller Joel..." Jeg skæver mod ham, som har lukket øjnene og ser alt for afslappet ud. "Eller Chris." Han åbner et øje og ser på mig med et roligt smil.

"Vi har styr på, hvad vi laver."

"Fortæl mig hvad det er, og jeg kan hjælpe jer."

"Godt forsøgt," han prikker til min næse. Jeg slår ud efter hans hånd. Røv.

"Hvordan går det med Logan?" Spørger jeg og prøver at lyde så kold som muligt, så han ikke tror, at det er noget, som jeg bekymrer mig for meget om.

"De tog ham til lægen i morges. Sidst jeg snakkede med dem, gik det fint. Der er ikke gået betændelse i," han sukker tungt, "det var tæt på."

"Jeg siger ikke, at det kan undgås, hvis I bare lader vær med det I laver, men..." jeg tager en tår af mit vand og lukker øjnene igen.

"Nah, stadig styr på det."

"Åh, så I vidste tilfældigvis, at jeg ville komme forbi og ville kunne sy ham?" Spørger jeg.

"Jeg kan læse fremtiden i bunden af tekopper, miss ingen hukommelse," han fløjter uskyldigt. Jeg tager en dyb indånding og prøver at slappe af, men det er svært, når jeg praktisk talt kan mærke, at han kigger på min krop. Efter få minutter i stilhed, sætter jeg mig frustreret op.

"Jeg kan ikke sole mig, når du voldtager min krop med dine øjne," udbryder jeg.

"Hvorfor? Solen stopper ikke med at skinne på dig, bare fordi jeg ser på dig." Jeg laver en irriteret lyd og prøver at vende tilbage til min solning. "Har du solcreme på, eller har du brug for hjælp? Pensionisterne på plejehjemmet siger, at jeg har fænomenale udsmøringshænder." Jeg griner og slår til hans skulder.