Mig og Anthon

Dig og mig for altid

Næste morgen vågnede jeg ved at min telefon ringede. Anthon lå ikke ved siden af mig mere. "Hej det er (dit navn)", sagde jeg og gabte. "Hej det er Thor", sagde Thor. Man kunne tydeligt høre gråden i hans stemme. "Hvad sker der Thor?",, spurgte jeg bekymret og nervøst. "Anthon han..... han er blevet kørt ned", sagde Thor. hvad hvor er han henne nu spurte du. Det føltes som at få en mavepuster. Og et sekund følte jeg, at jeg skulle besvime. Det hele svimlede. Og jeg havde ingen ord. Endelig tog jeg mod til mig. "Hvor er han?", spurgte jeg med tårer løbende ned af kinderne. "Han er på hospitalet", sagde Thor og snøftede. "Jeg kommer med det samme", sagde jeg og lagde på. Lige i det jeg lagde på, brød jeg sammen. Jeg løb hen og tog et par bukser og en bluse på. Jeg satte mit hår i en hurtig hestehale. Jeg havde ikke tid til at lægge makeup. Fuck makeup altså! Jeg løb ned og tog sko og jakke på. Jeg greb min mobil og mine nøgler. Og så spurtede jeg ud til min cykel. Tårerne trillede ned af mine kinder.

Jeg kastede min cykel ude foran hospitalet. Jeg løb ind på hospitalet. "Hvor ligger Anthon Edwards Knudtzon?", spurgte jeg. "Han ligger på sal 3 stue 22", sagde damen og gav mig et smil fyldt med medlidenhed. "Tak", sagde jeg, imens tårerne løb ned af mine kinder. Jeg løb op på Anthons stue. Jeg åbnede døren og trådte ind. Thor sad i en stol ved siden af sengen. Han havde også tårer løbende ned af kinderne. Jeg løb hen og omfavnede Thor.

Jeg gik stille hen til Anthon. Han havde slanger over det hele. En læge kom ind af døren. "Hvad sker der med ham?", spurgte jeg hurtigt. "Han er meget kritisk. Og vi er ked af at sige det, men vi tror desværre ikke, at han overlever", sagde lægen. Da han sagde det, brød hele min verden sammen. "Hvad er chancerne?", spurgte Thor. "Han har 20% chance for at overleve", sagde lægen. Jeg hørte overhovedet Ikke efter hvad de sagde. Mine tanker blev afbrudt af lægen. "Er du egenligt (dit navn)?", spurgte lægen. "Ja hvorfor?", sagde jeg med tårerne løbende ned af kinderne. " da Anthon kom herind, bad han mig aflevere det her til dig", sagde lægen og rakte mig en hvid konvolut. "Til min skønne prinsesse fra Anthon", stod der på brevet. Lægen gik ud fra stuen igen. Og Thor tog hjem til ham selv. Jeg satte mig i stolen ved siden af sengen. Jeg åbnede brevet og tog Anthons hånd. Der stod:

Kære (dit navn)
Jeg har Skrevet det her brev til dig, for at fortælle dig hvor meget jeg elsker dig. Du er mit et og alt. Og du er min skønne, søde og smukke prinsesse. Du er min og jeg er din. Jeg kan ikke beskrive, hvor højt jeg elsker dig. Uden dig ved jeg ikke, hvad jeg skulle gøre. Mit hjerte banker kun for dig. Du kan altid sætte et smil på mine læber. Jeg vil aldrig glemme den dag, hvor du blev min pige. Det var den bedste dag i mit liv. Og lige fra da vi kiggede hinanden i øjne første gang, vidste jeg, at du var min drømmepige. Og der vidste jeg også, at det var ægte kærlighed. Og at det skulle være os to for altid. Det er dig, jeg vil leve resten af mit liv med. Lige meget hvad der sker, vil jeg altid være hos dig. For jeg vil altid være lige her i dit hjerte. jeg elsker dig af hele mit hjerte.
Kærlig hilsen din Anthon.

Tårerne trillede ned af mine kinder, imens jeg læste brevet. Jeg puttede det ned i min lomme. Jeg havde holdt Anthon i hånden, hele tiden imens jeg læste brevet. "Jeg elsker også dig. Og jeg vil også altid være hos dig", sagde jeg. Tårerne trillede ned af mine kinder. Anthons familie var i Tyskland. Og de tog ikke telefonen, så de vidste ikke noget om det her. Jeg rejste mig op fra stolen. "Farvel skat husk jeg elsker dig", sagde jeg med gråd i stemmen. Tårerne trillede stadig ned af mine kinder. En tåre ramte Anthons hånd. "Farvel", sagde jeg og kyssede ham blidt på munden.

Anthons synsvinkel:
Jeg kunne høre (dit navn) græde. "Farvel skat husk jeg vil altid elske dig", sagde hun. Jeg kunne mærke en tårer ramme min hånd. Og så kyssede hun mig på munden. Hun skulle lige til at give slip på min hånd. Kom nu Anthon du kan godt. Åben dine øjne, sig noget bare gør et eller andet. Jeg samlede alle mine kræfter sammen og holdt fast i hendes hånd. "Du må ikke gå", nærmest hviskede jeg.

Din synsvinkel:
Anthon holdt fast i min hånd. "Du må ikke gå", næsten hviskede Anthon. Lidt efter slog han øjne op. Jeg løb hen til sengen. "Jeg elsker dig", sagde jeg med tårer trillende ned af kinderne. Anthon tørrede tårne væk med sit ærme. "Jeg elsker også dig smukke", hviskede Anthon. Jeg bukkede mig frem og kyssede Anthon på munden. "Lov mig at du aldrig forlader mig", sagde jeg. "Jeg lover, at jeg ikke forlader dig, hvis du lover, at du aldrig forlader mig", sagde Anthon. "Det lover jeg", sagde jeg og smilte. "Jeg lover det også", sagde Anthon, og gengældte smilet. "Og tak for det meget romantiske, rørende og søde brev du har skrevet", sagde jeg. Jeg skrev bare mine følelser", sagde Anthon. "Jeg har præcis de samme følelser for dig", sagde jeg smilende. "Dig og mig for altid", sagde Anthon. "Dig og mig for altid", sagde jeg. Anthon satte sig op og kyssede mig. "Jeg ringer lige til Thor", sagde jeg. Jeg ringede og fortalte Thor det hele. Han var meget lette og glad. Jeg lagde på og gik tilbage til Anthon. "Hvor er min familie egentligt?", spurgte Anthon. "De er jo i Tyskland. Og vi kunne ikke komme i kontakt med dem", sagde jeg. "Okay, men jeg ringer lige", sagde Anthon. Han ringede og hans mor tog den endelig. Han forklarede og fortalte alt hvad der var sket. Hans mor var meget ked af at det, lettet og rystet over det.
"Hvad så?", spurgte jeg, da Anthon havde lagt på. "Hun sagde at de kommer hjem imorgen", sagde Anthon.

"Må jeg gerne sove herinde?", spurgte jeg. "Ja self må du det", sagde Anthon smilende. Lægen kom gående ind. "Gud er du vågnet. man skal fandme være stærk", sagde lægen. Han kiggede lidt på Anthon. "Ja, men alt ser ud som det skal", sagde lægen. "Men du skal blive her til imorgen", tilføjede lægen. "Okay", sagde Anthon og nikkede. "Må jeg ikke få en seng herind?", spurgte jeg næsten bedende. "Jo self må du det", sagde lægen. Fem minutter efter kom han ind med en seng. "Tak", sagde jeg og smilte venligt. Jeg kørte min seng helt tæt på Anthons. Vi lå og snakkede og hyggede. Anthon tog min hånd og flettede sine fingre ind i mine fingre. Da klokken blev ti lagde vi os til at sove. Anthon gav mig et kys på munden. "Jeg elsker dig", sagde Anthon. "Og jeg elsker dig", sagde jeg. Vi holdt stadig i hånden. "Godnat skat", sagde jeg og gabte. "Godnat smukke", sagde Anthon. Jeg lukkede mine øjne og lod mig føre ind i drømmeland.