Mig og Anthon

"Hun kyssede med Theodor"

"Anthons synsvinkel"
Det var nu tre dage siden at jeg slog op med hende. Med den pige jeg elsker allermest. Jeg har ikke været i skole siden. Uden hende er jeg ingenting. Uden hende kan jeg ingenting. Det sårerede mig så meget at se hende kysse med en af mine venner. Jeg kan ikke beskrive, den smerte jeg føler, den smerte jeg følte. Lige siden vi slog op, har jeg bare ligget i min seng. Jeg er sur over at hun kunne finde på det. Men mest af alt så er jeg ked af det. Det virkede virkeligt ikke som noget hun kunne finde på, men Theodor sagde jo, at hun kyssede ham og ikke omvendt. Og jeg måtte jo stole på en af mine bedste venner. Selvom jeg er ulykkelig, og mit hjerte er i tusinde stykker, så har jeg ikke grædt. Det er som om, at jeg er så ked af det, at jeg ikke kan græde. De sidste dage har jeg bare siddet og stirret ud i luften. Det er som om jeg ikke forstår mening med livet længere. Jeg føler ikke noget, jeg sidder bare og stirrer ud i luften, imens tankerne kører rundt. Min mor er rigtigt bekymret for mig, og hun kommer tit op og spørger til mig. Jeg har bare fortalt hende, at vi har slået op. Jeg har ikke fortalt hende grunden, hvilket jeg ikke ved, hvorfor jeg ikke har. Igen banker det på min dør, jeg har allermest bare lyst til at være alene. Min mor stikker hovedet ind. "Skat der er gæster", siger min mor, som om jeg er et lille barn. Hun træder til siden, og ind kommer Thor. Han ved godt, at vi har slået op, men vi har ikke set hinanden siden. Min mor smiler og lukker døren efter sig. "Hey mate hvordan går det?", spørger Thor og sætter sig ved siden af mig på sengen. "Forfærdeligt", sagde jeg og stirrede stadig ud i luften. "Er jeg ked af at høre", sagde Thor og lagde en hånd på min skulder. Jeg svarede ikke, men kiggede bare ud i luften. "Hvorfor slog i egenligt op?", spurgte Thor undrende. "I havde det da fantastisk sammen", tilføjede han. "Hun kyssede Theodor", sagde jeg og kiggede for første gang på Thor. Thor så helt chokeret og overrasket ud. "Jeg forstår det ikke", sagde jeg og kunne mærke tårerne presse på for første gang. Thor trak mig ind i kram, og der brød jeg sammen. Tårerne strømmede ned af min kinder. "Hey Hey det skal nok gå", sagde Thor. "Jeg har mistet hende", sagde jeg stadig med tårer strømmende ned af kinderne. "Ingen siger at det er for altid", sagde Thor stille.

- klokken var nu seks, og Thor var lige taget hjem. Jeg sad stadig bare og stirrede ud i luften. Eller det vil sige, jeg sad stadig og stirrede ud i luften bare grædende. Jeg tog min telefon fra natbordet og tændte den. På min baggrund var stadig det samme biled. af mig og d/n som kyssede. Jeg låste min telefonen op og gik ind under opkald. Jeg havde flere gange overvejet at ringe, men jeg var sikker på, at bare lyden af hendes stemme ville få mig til at græde. Jeg gik ind på kamerarullen, og scrollede igennem billederne. Igen kunne jeg mærke tårerne, og ikke lang tid efter brød jeg fuldkommen sammen. Jeg trykkede på "vælg" og begyndte at sætte flueben ved alle billederne af mig og hende. Jeg trykkede derefter på en anden knap, så jeg fik to valgmuligheder. Enten kunne jeg trykke "slet", ellers kunne jeg trykke "Annuller". Jeg overvejede lidt, men jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til det. Jeg trykkede "Annuller", og smed min mobil fra mig. Og igen sad jeg bare og stirrede ud i luften. Hvordan mon hun klarede den? Savnede hun mig, lige så meget som jeg savnede hende? Var hun lige så knust? Eller havde hun det fint? Der var så mange spøgrsmål, som jeg gerne ville have svar på. Mine tanker blev afbrudt af en banken på døren. Håndtaget blev trukket ned og ind trådte min mor. Hun trådte ind og lukkede stille døren bag sig. Hun satte sig stille ned ved siden af mig. "Hvordan har du det skat?", spurgte hun og lagde en hånd på min skulder. "Forfærdeligt", sagde jeg uden at kigge på hende. "Skat hvad er der sket mellem jer to?", spurgt min mor bekymret. Mine øjne blev igen blanke. Jeg vendte mit hoved mod min mor, og kiggede på hende for første gang i tre dage. Hun så udmatte, trist og bekymret ud. "Hun kyssede med Theodor", sagde jeg, og i det samme strømmede tårerne ned af mine kinder. Min mor så overrasket på mig. "Det lyder da ikke som noget hun kunne finde på", sagde min mor forbløffet. "Næh det troede jeg heller ikke", sagde jeg stadig med tårer løbende ned af kinderne. "Årghh skat", sagde min mor og omfavnede mig. "Jeg.... Jeg vil gerne sove", snøftede jeg. "Ja det er en god ide skat", sagde min mor og trak sig fra mig. Jeg lagde mig ned og hev dynen helt op over mig. Min mor sad på sengekanten. "Få nu noget søvn skat", sagde min mor og aede mig på kinden. Jeg lukkede øjne og puttede mig under dynen. Lidt efter kunne jeg mærke min seng lette, da min mor rejste sig. Hun gik med stille skridt ud og lukkede døren forsigtigt bag sig. Jeg lukkede øjne og prøvede at sove, men jeg kunne ikke. Jeg savnede d/n så meget. Jeg savnede at sove sammen med hende. At have hende i mine arme. Jeg savnede faktisk alt ved hende. Hver en lille ting. "Jeg elsker dig", hviskede jeg grædende for mig selv. "Jeg elsker dig"

- omg, omg, omg jeg skal ind og se x-Factor på fredag! Jeg glæder mig helt vildt! Er der nogen af jer der skal ind og se x-Factor?❤️

Når men d/n og Anthon kan vidst ikke leve uden hinanden! Er Anthon lidt ond, fordi han ikke troede på d/n?
Hvad synes i der skal ske? Skal de finde sammen igen? Eller skal de blive ved med at have det forfærdeligt, ikke snakke sammen og have en masse ubesvarede spørgsmål?