Mig og Anthon

(Vigtigt! Husk at læse min forfatterbesked nederst)
"Kom den idiot skal ikke have lov til at ødelægge vores aften", sagde Anthon og trak mig med hen til de andre. Anthon satte sig på den sidste plads og klappede på sine lår, for at signalere at jeg skulle sætte mig. Jeg smilte og satte mig på hans skød. Han kyssede mig på kinden og pressede mine ryg helt tæt ind mod hans brystkasse. Jeg elsker, når han holder mig tæt, som om at han aldrig vil give slip igen. Jeg føler mig helt tryg, når han holder mig tæt. Jeg lænede mit hoved mod hans skulder. "Skal jeg hente dig en drink?", spurgte Anthon smilende. Jeg tænkte mig lidt om. Jeg ville gerne blive siddende sådan her, men jeg trængte virkeligt til en drink. "Ja tak", sagde jeg smilende. "Jeg er tilbage om to minutter", sagde Anthon og kyssede mig på panden, inden han forsvandt ind i den store gruppe af mennesker. Jeg kiggede lidt rundt og kunne ikke lade være med at fnise over en dreng, som væltede over sine egne fødder. Han kom hurtigt på benene igen og forsvandt ind imellem alle de svedende og dansende kroppe.

Jeg kunne ikke lade være med at smile, da Anthon kom gående imod mig med et rødt plastik krus i sin ene hånd. "Vær så god smukke", sagde Anthon og rakte mig den røde kop. "Tak", sagde jeg og kyssede Anthons kind. Han smilte stort. Jeg rejste mig, så han kunne sætte sig ned igen. Han satte sig, og jeg mig på hans skød. Han lagde sine arme om mig, så vi sad, som vi sad for to minutter siden. Jeg smilte til ham og fik et tilbage. Jeg tippede derefter mit hoved tilbage og tog en slurk af den røde kop. Den søde smag af bær fyldt min mund. Jeg tog en slurk til og slikkede mig om munden. Jeg kiggede på Anthon, som allerede kiggede på mig. "Jeg elsker dig", hviskede Anthon i mit øre.

Jeg elsker også ham, men nogen gange tænker jeg på, om mit liv ville være nemmere uden ham. Og svaret må være ja. Det ville være nemmere, men nogle gange er det nemmeste ikke det bedste. For det kunne godt være, at det ville være nemmere, men jeg ville være meget mindre lykkelig så. Jeg ved også, at jeg ikke vil ændre en eneste ting. For ud over alle skænderierne, jalousien, smerten, angsten for at miste og de mange tårer der er blevet grædt, så kan jeg ikke benægte vores kærlighed til hinanden. Der er så mange følelser, og så meget lidenskab, passion, begær og kærlighed imellem os, at jeg er ved at drukne i det. Og den eneste til at holde mig oppe er Anthon.

"Og jeg elsker dig", sagde jeg smilende. der blev stille igen, hvilket startede mine tanker igen.

Når jeg tænker tilbage, på det år vi har haft sammen, så kan jeg ikke lade være med at smile. Ja vi har skændtes og stået og råbt og skreget af hinanden, ja vi har være jaloux, fordi vi har været bange for at miste hinanden og ja vi har  haft slået op. Jeg har været igennem helvede, og jeg har grædt flere tårer på det år jeg har kendt Anthon, end jeg har hele mit liv. Men der er også alle minderne og oplevelserne. Alle krammene, alle smilene, alle grinene, alle jokesne, alle kyssene og alle "jeg elske dig.....

For et år siden da jeg stødte ind i den blåøjede drenge, havde jeg ingen ide om, at det ville blive mit livs kærlighed. At denne drenge ville komme til at betyde alt for mig. Det er egenligt lidt underligt, hvordan vi mennesker kan gå forbi hinanden på gaden uden egentligt at vide, hvor stor en betydning vi kan få for hinandens liv.

Mine tanker blev afbrudt af Munke, som snakkede ind i en mikrofon. "Jeg ved at der er en dreng her i lokalet, som gerne vil sige noget til en helt speciel pige", sagde Munke smilende. Folk begyndte at pifte og råbe. Pludselig faldt jeg tilbage i sofaen, Anthon havde rejst sig og var nu på vej mod scenen. Der blev helt stille og alle vendte deres opmærksomhed mod scenen. "Jeg vil gerne sige et par ord til en helt speciel pige. Du ved, hvem du er", begyndte Anthon, imens hans blik var rettet mod mig. "Du er alt! Og sandheden er, at jeg rigtigt godt kan lide dig. Du er helt speciel, du sjov, du sød og jeg vil ikke miste dig! Du er i mine tanker hele tiden. Om dagen, om natten og i mine drømme! Du er min og KUN min! Og jeg elsker dig af hele mit hjerte! Det må du love, at du aldrig vil glemme. Hvis jeg er ked af det, kan du altid få mig i godt humør igen! Jeg er så glad, for at du er min! Du er her altid for mig, og jeg vil altid være her for dig! Ja, jeg kan bliver jaloux, men det er er fordi, jeg elsker dig, og fordi jeg ikke vil miste dig! Jeg kan ikke forstille mig mit liv uden dig! Men med dig kan jeg alt! Jeg elsker dig! Du har en helt særlig plads i mit hjerte! Virkelig mange tak for alt hvad du har gjort for mig, og tak fordi du vil være min!", sagde Anthon, imens tårerne strømmede ned af mine kinder. Det er det sødeste nogen nogensinde har sagt til mig. Og fuck om jeg ikke blev rørt.

Da han trådte ned fra scenen, løb jeg hen og hoppede op i hans favn. Han greb mig, og jeg viklede mine ben om hans liv, så han bar mig. Han lænede sig frem imod mig, og jeg lænede mig frem imod ham. Vores læber smeltede sammen i et kys fyldt med lidenskab, passion og kærlighed. Han drejede mig rundt i luften, imens vi kyssede. Jeg lagde mine arme om hans nakke, og han havde sine hænder på mine lår for at holde mig oppe. Han trak sig fra kysset og satte mig ned. Det var som om alt omkring os forsvandt, som om det kun var mig og Anthon i vores egen bobbel. Det hele gik nærmest i slowmotion. Jeg kiggede ind i de smukke blå øjne, som jeg elsker så højt og kunne ikke lade være med at smile. Fra det sekund af vidste jeg at ingen ville kunne komme imellem os. Vi er skabt for hinanden. Det kan godt være, at vi gør hinanden ked af det indimellem, men uden hinanden ville vi være ulykkelige. Vi gør hinanden til bedre mennesker. Vi får det bedste frem i hinanden! Og jeg kan ikke beskrive min kærlighed til denne blåøjede dreng. Fra dette øjeblik af, vidste jeg at det ville være mig og Anthon, Anthon og jeg for altid.

Dette var det sidste kapitel i 'mig og Anthon..... Jeg har virkeligt elsket at skrive denne historie! Og jeg er så taknemmelig for at i har læst med! I har ingen ide om, hvor meget det betyder for mig! Dette er en drøm, der er gået i opfyldelse. Dette har været et eventyr..... Jeg er blevet interwiet til MX og min bog har ramt 37k læsninger. Jeg har altid elsket at skrive, men dette har kun givet mig endnu mere lyst til at skrive. Jeg vil egenligt bare gerne takke jer alle sammen for at læse med, stemme og kommentere. I har gjort dette til et eventyr! Så tusind tusind tusind tak! Ily all.....
Desuden så har jeg lige en nyhed. Jeg har tænkt lidt over det og der kommer en bog nummer to. Den kommer til at hedde ''Anthon og jeg' og første kapitel kommer ud den 17 juli. Men som jeg har skrevet, så har jeg nogle problemer, derfor skriver jeg det på min anden wattpad citygirl_2002 der skriver jeg også min anden historie 'Real love or not?' Så imens i venter, så kan i hygge jer imens i læser den. Når nu er det så også blevet langt dette kapitel. Igen tusind tusind tusind tak fordi i har læst med! God sommerferie!
-Jasmin