"Normal synsvinkel"
"Anthon nu stopper du fandme. Du skal ikke slå på Kapser. Du er så fucking jaloux og det er til at brække sig over. Og du har ingen ret til at true ham. Og sige at hvis han ikke holder sig væk fra mig så banker dig og dine venner ham", råbte jeg surt. Alle kiggede hen på os, og musikken var stoppet. "Vent hvad? Det var sku da ham der truede mig", råbte Anthon. "Nej det var ej du skal ikke give mig skylden", råbte Kasper. "Anthon jeg kan ikke kende dig mere! Vi to er færdige"; råbte jeg vredt, men alligvel knækkede mit hjerte i tusinde stykker. Jeg vendte mig rundt og skulle lige til at gå ud af døren, da Anthon råbte: "jeg kan bevise det",
Jeg vendte mig rundt. "Så bevis det", sagde jeg surt. Anthon tog sin mobil op af lommen. "Så kom herhen", sagde Anthon. Jeg gik hen og stilte mig ved siden af Anthon. Kasper stilte sig også ved siden af. Ja alle samlede sig faktisk rundt om Anthon og telefonen. "Jeg optog det, fordi du aldrig troede på mig", sagde Anthon. Anthon startede videoen.Da videoen sluttede, havde jeg tårer i øjne. "Hvordan fanden kunne du finde på det Kaper?", spurgte jegvmeget surt. "jeg ville være din kæreste", sagde Kasper surt. "Men det kommer du ALDRIG til at være. Du er overhovedet ikke min type. Og desuden elsker jeg kun en dreng i verden", råbte jeg meget surt. Min stemme knækkede over. Kasper kom hen mod mig. Han skulle lige til at kysse mig på munden, men jeg drejede hovedet og gav ham den største lussing. Det gav genlyd i hele rummet. Alle kiggede målløst på mig. "SKRID NU!!", Råbte jeg af mine lungers fulde kraft. Igen knækkede min stemme, og så brød jeg ud i gråd. Kasper smækkede døren i hårdt efter sig. "Undskyld skat jeg har været den største kælling. Jeg fortjener dig ikke", sagde jeg og løb ud af døren. Jeg løb og løb, til at jeg kom til en vej. Jeg løb ud over vejen. Da jeg var halvvejs ude på vejen, kom der en bil med fuld fart mod mig. "Løb (dit navn)", kunne jeg høre en bekendt stemme råbe. Det var Anthon. Han stod på den side af vejen, jeg var løbet fra. Bilen var meget tæt på nu. Jeg løb, alt hvad jeg kunne. Jeg nåede lige hen over vejen før bilen kom. Jeg stod på den modsatte side af Anthon. Gadelygten lyste hans smukke ansigt op. Regnen silede stadig ned. Vi kiggede begge på hinanden i lidt tid. Og så satte vi i løb mod hinanden. Det var ligesom i en film, som om det hele gik i slowmotion. Vi nåede hinanden, og jeg hoppede op i Anthons favn. Han løftede mig op. Jeg snoede mine ben om hans ryg. Vi kiggede hinanden i øjne, og så mødtes vi i det mest romantiske kys. Det var nok det bedste kys vi nogensinde havde haft. Anthon satte mig ned, og vi stoppede kysset. "Undskyld at jeg har været sådan en idiot. Og undskyld at jeg ikke troede på dig. Og du skal aldrig være jaloux, for du er den eneste, jeg vil have. Og som du så hvis nogle prøver på noget så får de en kæmpe lussing. For du er den eneste der må kysse mig, holde om mig og elske mig", sagde jeg med tårer i øjne. Anthon havde også tårer i øjne. "Undskyld jeg var også lidt en idiot. Og jeg har det på helt samme måde med dig"; sagde Anthon. "Kan du tilgive mig, selvom jeg var en kæmpe idiot?", spurgte jeg, imens løb tårerne ned over kinderne på mig. Anthon hev mig ind til ham. Han kyssede blidt mine tårer væk. Og tilsidst kyssede han mig på munden. Jeg kyssede med og vi begyndte at bruge tunge.
Jeg følte mig så tryg i Anthons favn. "Self kan jeg tilgive dig smukke", sagde Anthon. "Tak skat", sagde jeg stort smilende og gav ham et blidt kys på munden. "Det har jeg fandme savnet, at du kaldte mig", sagde Anthon. Jeg smilte sødt til ham.
"Skal vi ikke tage hjem til mig?", spurgte Anthon. "Jo", sagde jeg, nikkede og smilte. Vi gik gennemblødte hånd i hånd hjem. Vi frøs begge to ret meget. Hele vejen hjem til Anthon holdt vi i hånden og snakkede. Da vi endelig var nået frem til Anthons hus, var vi helt vildt kolde. Anthon låste døren op til hans hus. Vi gik stille ind i det. Vi tog overtøjet af og bagefter det våde tøj. Tilsidst stod vi begge i undertøj. Det var ikke første gang vi så hinanden i undertøj, så det gjorde ikke noget. Vi gik op på Anthons værelse. Anthon kastede en hættetrøje på mig. Vi grinte begge to. Jeg tog hættetrøjen over hovedet. Hættetrøjen gik mig til knæene. Anthon tog et par pyjamas bukser på, men beholde bar mave. Det var jo ikke et dårligt syn. Jeg gik ud på badeværelset for at fjeren min makeup. Jeg satte mit hår i en løs knold, og begyndte så at fjerne min makeup.
Anthon kom ud på badeværelset. Han stod og beundrer mig, imens jeg fjernede min makeup. Han kom hen og krammede mig bagfra. "Tænk at jeg er så heldig at være kærester med klodens smukkeste, dejligste og mest fantastiske pige", sagde Anthon. Jeg vendte mig rundt og kiggede Anthon ind i de smukke blå øjne. "Hvor er du sød! Tak og i lige måde", sagde jeg smilende. "Tak smukke", sagde Anthon med en cute stemme. Jeg bukkede mig frem og kyssede Anthon på munden. Han kyssede mig selvfølgelig tilbage. "Jeg elsker dig", hviskede jeg i Anthons øre. "Og jeg elsker dig", hviskede Anthon i mit øre. Jeg fik helt gåsehud af det.
"Skal vi ikke gå i seng? klokken er mange", spurgte jeg. "Jo lad os gøre det", sagde Anthon. For sjov sagde jeg: "årh jeg orker ikke at gå",
"Så lad mig bære dig", sagde Anthon. Han løftede mig op, som om jeg var en brud. Lige idet han trådte ind over dørkammen til hans værelse, kunne jeg ikke holde kommentaren tilbage. "Ej nu er vi gift", sagde jeg . Vi begyndte begge to at grine. "Når, men hvad skal vi så lave på vores bryllupsnat?"; spurgte Anthon med et frækt smil på læben. "Din idiot", sagde jeg smilende og kastede en pude i hovedet på ham. Vi begynder begge to at grine. Jeg faldt ned i sengen, fordi jeg grinte så meget. Anthon kom hen og satte sig på mig. Han holdt fast i mine hænder, så jeg ikke kunne gøre modstand. Vi var begge stoppet med at grine. Anthon bukkede sig ned og kyssede mig. Vi begynder at bruge lidt tunge. Anthon stoppede kysset og skulle til at rejse sig, da jeg hev ham ned til mig og kyssede ham. Hans læber var så bløde og store. Man kunne kysse på dem dagen lang. "Intet kan skille os ad", sagde Anthon i kysset. "Nej intet", sagde jeg i kysset. Efter fem minutter stoppede vi kysset. "Du er den dejligste dreng der findes"; sagde jeg smilende. "Og du er den dejligste pige", sagde Anthon. Jeg smilte sødt til ham og fik et sødt smil tilbage. "Når skal vi gå i seng?", spurgte jeg og klappede i hænderne. "Ja lad os det", sagde Anthon. Jeg redte sengen, så vi kunne ligge godt. "Skal vi ikke sove i stuen imorgen?", spurgte Anthon smilende. "Jo det lyder vildt hyggeligt", sagde jeg med et smil. "Ja det gør", sagde Anthon og kyssede min kind.
Da vi var færdige med at rede sengen, spurgte Anthon, hvilken side jeg ville sove i. "Må jeg ikke sove inderst?", spurgte jeg. "Jo self må du det skattepige", sagde Anthon. Jeg kunne med det samme mærke sommerfuglene i maven, ved hans valg af kælenavn. Jeg kunne godt lide, at han kaldte mig det. Jeg lagde mig inderst i sengen. Anthon lagde sig ned ved siden af mig. Vi kiggede lidt på hinanden. Og så gav Anthon mig et langt, dejligt kys. "Jeg ø elsker dig! Jeg kunne sige det om og om igen", sagde Anthon. "Jeg elsker dig. Og det kunne jeg også gentage utallige gange", sagde jeg smilende. Vi kyssede en sidste gang. Og så lagde Anthon en arm om mig. Med den anden hånd, flettede han sine fingre ind i mine. Vi lagde os helt tæt på hinanden. "Godnat skat", sagde jeg med et smil på læben. "Godnat smukke", sagde Anthon. "Nej du skal sige skattepige", sagde jeg bedende. "Godnat min skønne skattepige", sagde Anthon. Jeg smilte tilfreds og kyssede ham på munden. Vi lagde os til rette og, lidt tid efter var jeg i drømmeland.
Hey alle sammen❤️
Når de kan bare ikke leve uden hinanden!!??❤️😍 tak for jeres kommentarer!!❤️💕i fik lige et kapitel Idag fordi jeg er i fantastisk humør!!❤️😱😍 havde nemlig vundet en konkurrence hvor jeg så skulle møde bois!!❤️😱 det er den bedste dag i mit liv!!❤️😱 når nu delte jeg lige min glæde med jer😂❤️ god efterårsferie til alle!!❤️😍
-jasmin er ude!!❤️
YOU ARE READING
Mig og Anthon
FanfictionDenne historie kommer til at handle om Anthon og Victoria. De møder hinanden, og så må tiden vise, om de bare er venner, eller om de er lidt mere end bare venner. Hvordan kommer det til at gå? Bliver nogle såret? Og er det mon kærlighed ved første b...