Næste morgen vågnede jeg ved at min mobil sagde en lyd. Jeg kunne høre bruseren, så Anthon var sikkert i bad. Jeg greb ud efter min mobil som lå på natbordet. Der var Kasper der havde skrevet. Kasper var en af mine gode venner. Han boede stadig i Jylland, der hvor jeg også havde gjort. Vi havde været naboer hele mig liv. Jeg læste sms'en.
Kasper: Hey søde jeg savner dig mega meget. Tænkte på om jeg ikke måtte komme og besøge dig? Og se hvordan København er?
Dig: Hey jeg savner også dig mega meget. Og jo det kunne være mega hyggeligt. men i den her uge er jeg hjemme hos min kæreste.
Kaper: Ja, men jeg vil da også vildt gerne møde din kæreste. Så kan du ikke spørge ham, om det er okay at jeg kommer og er der sammen med jer??
Dig: jo spørger ham lige.
Jeg bankede stille på døren til badeværelset. "Kom ind", råbte Anthon. Jeg stak hovedet ind af døren. "Skat er det okay at en af mine venner fra Jylland kommer og bor sammen med os?", spurgte jeg og bed mig i læben. "Hvem er det?", spurgte Anthon. "Han hedder Kasper, ham har jeg fortalt om", sagde jeg. "Hmm jo men så må han da gerne komme", sagde Anthon. "Tak skat", sagde jeg glad. "Så lidt smukke sagde Anthon. Jeg gik ind på Anthons værelse og tog min mobil. Derefter svarede jeg Kasper.
Dig: du må gerne for min kæreste. hvornår og hvad tid kommer du??
Kasper: er det okay jeg kommer Idag klokken to ?
Dig: det helt fint glæder mig til at se dig.
Kasper: glæder mig også til at se dig.
Jeg var mega glad, for jeg havde savnet Kasper. Jeg gik hen til min kuffert.(den havde jeg med, fordi jeg skulle bo hjemme hos Anthon i en uge) Jeg fandt et par sorte stramme jeans og en flot hvid top hvor der med sorte bogstaver stod "YOLO".
Jeg tog tøjet på og satte mig hår op i en høj hestehale. Derefter lagde jeg lidt makeup. Jeg stilte mig og kiggede ud af vinduet. Solen skinnede, og himlen var helt blå. Pludselig var der en der krammede mig bagfra. Jeg vendte hovedet og så Anthons fantastiske ansigt. Jeg vendte mig igen og lagde mit hoved på hans skulder. I lang tid stod vi bare og kiggede ud af vinduet. Anthon duftede fantastisk af sæbe og parfume. "Skal vi gå ned og få os noget morgenmad?", spurgte Anthon. "Ja lad os gøre de", sagde jeg og smilte. Anthon tog mig hånd, og så gik vi ned i køkkenet. Vi valgte at tage en bolle med smør hver. "Kasper komme Idag klokken to", sagde jeg med et kæmpe smil. "Okay", sagde Anthon og smilte. Imens vi spiste, snakkede vi lidt om Kasper og nogle andre ting.Da vi var færdige med at spise, gik vi ud i haven. I Anthons have havde de et gyngestativ med to gynger. Jeg satte mig på den ene gynge og Anthon på den anden.
"Klokken to"
Mig og Anthons stod på Hovedbanegården og ventede på Kasper. Anthon lagde en arm om mig. Jeg puttede mig lidt ind til ham. Fem minutter efter rullede Kaspers tog ind på perronen. Pludselig fik jeg øje på ham. Jeg løb hen til ham og sprang op i hans arm. Anthon kom gående hen til os. "Hey søde hvor har jeg savnet dig", sagde Kasper med et kæmpe smil. "Hey jeg har også savnet dig", sagde jeg med et ligeså stort smil. Vi krammede i lidt tid. Jeg gik hen og tog Anthons hånd. "Det her er min kæreste", sagde jeg stolt. "Hej jeg hedder Kasper", sagde Kasper. "Hey jeg hedder Anthon", sagde Anthon. De gav hinanden hånden og smilte. "Skal vi ikke gå hjem?", spurgte jeg smilende. Begge dreng nikkede.På vejen hjem lagde Kasper en arm om mig. Anthon skulle også lige til at gøre det, men Kasper nåede det først. "Du drømme ikke om, hvor meget jeg har savnet dig søde", sagde Kasper. "Jamen i lige måde", sagde jeg og smilte. Kasper sendte mig et smil. "Hvordan går det i klassen?", spurgte jeg. "Det går godt, men folk savner dig søde", sagde Kasper. "Nurgh jeg savner da også jer", sagde jeg smilende.
Jeg kiggede hen på Anthon, han så ikke helt glad ud, men hvorfor? Jeg tog Anthons hånd,?men han smilte stadigt ikke. Vi kom hen til Anthons hus. Klokken var allerede fire. Vi satte os i stuen og snakkede lidt. Anthon smilte stadig ikke og så ikke så glad ud. Da klokken blev fem besluttede vi os for at lave mad. Vi lavede noget mad og spiste. Imens vi spiste, snakkede vi lidt frem og tilbage.
"Når søde er du faldet godt til?",?spurgte Kapser.
"Anthons tanker"
Hvorfor skal han hele tiden kalde (dit navn) for søde?? Og hvorfor skal han hele tiden sige at han savner hende og gik hende komplimenter. Jeg bliver mega sur, ked af det og en smule jaxlou (staves?) jeg vil jo ikke miste hende. Hun betyder alt for mig."Normal igen"
"Anthon", sagde jeg og viftede med min hånd foran hans øjne. "Ja undskyld er bare en smule træt", sagde Anthon.Efter vi har spiste, vaskede vi op. Anthon sagde ikke noget, han var meget stille. "Skat kan vi ikke lige snakke?", spurgte jeg. "Jo", sagde Anthon og begynde at gå. "Vi kommer lige om lidt", sagde jeg til Kasper. "Det er fint", sagde Kasper og smilte. Jeg gik op på Anthon på hans værelse. Jeg lukkede døren efter mig. "Skat hvorfor er du så stille og hvorfor er du ked......",
"Er Kasper en trussel?". røg det ud af Anthon. "Hvad? Self er han da ikke det", sagde jeg. "Men du lægger ikke mærke til mig, når Kasper er her. Og i to snakker kun sammen", sagde Anthon. "Jeg ligger da mærke til dig. Og du skal da også selv komme ind i samtalen", svarede jeg. "Jaer, men jeg vil bare ikke miste dig", sagde Anthon. Han kiggede ned i jorden, imens han sagde det. Anthon sad i sengen, og jeg stod op. "Jamen skat det skal du slet ikke være bange for", sagde jeg og satte mig i hug foran Anthon. "Hey kig lige på mig",sagde jeg blidt. Anthon kiggede op på mig med lidt tåre i øjne. "Hey ingen kan skille os to ad, og jeg mener INGEN", sagde jeg og lagde tryk på ingen. Anthon faldt ned i min favn. Vi væltede begge ned på gulvet. Anthon kyssede mig på munden. Jeg kyssede Self tilbage. "Ingen kan skille os ad", hviskede jeg i Anthons øre. "Ingen", hviskede Anthon i mit øre. Jeg kyssede ham en sidste gang, og så rejste vi os op. Vi gik hånd i hånd ned til Kasper. "Er der et problem?", spurgte Kasper. "Nej", sagde mig og Anthon i kor. Anthon krammede mig bagfra. "I er altså et sødt par", sagde Kasper. "Tak", sagde Anthon og kyssede mig på kinden."Skal vi ikke gå i seng?", spurgte jeg og gabte. "Jo lad os gøre det", sagde Kasper og Anthon i kor. Vi gik op og gjorde os klar til at gå i seng. Mig og Anthon sov i Anthons seng. Og Kasper sov på gulvet. "Godnat sov godt", sagde jeg smilende. "Godnat tak og i lige måde", sagde Anthon og Kasper i kor. Jeg kyssede Anthon på munden. Hak lagde en arm om mig , og så faldt vi, i søvn.
Hey alle sammen❤️😍
Uhh lidt drama!!❤️😏 der kommer meget mere drama i næste kapitel!!❤️😱😱
YOU ARE READING
Mig og Anthon
FanfictionDenne historie kommer til at handle om Anthon og Victoria. De møder hinanden, og så må tiden vise, om de bare er venner, eller om de er lidt mere end bare venner. Hvordan kommer det til at gå? Bliver nogle såret? Og er det mon kærlighed ved første b...