Mig og Anthon

The truth

"Anthons synsvinkel"
Næste morgen vågnede jeg ved, at døren ind til mit værelse gik op. Inderst inde håbede jeg lidt, at det var, d/n der trådte ind af døren, men det var det selfølgelig ikke. Ind trådte min mor med en bakke i hænderne. "Godmorgen skat", sagde hun og satte sig på sengekanten. "Godmorgen", sagde jeg med en hæs morgenstemme. "Hvordan har du sovet?", spurgt min mor og aede mig over kinden. "Jeg har næsten ikke sovet", sagde jeg træt. Min mor kiggede lidt på mig, og jeg kunne se at hun var bekymret. "Du elsker hende virkeligt, gør du ikke?", spurgte min mor, imens vi stadig havde øjenkontakt. "Jo", sagde jeg og fik blanke øjne. "Har du hørt hendes forklaring?", spurgte min mor. "Hun sagde bare, at det var, ham der kyssede hende", sagde jeg og stirrede ud i luften. Tårerne begyndte at løb igen. "Hvorfor troede du så ikke på det?", spurgte min mor. "Fordi Theodor sagde, at det var, hende der kyssede ham. Og Theodor kunne da aldrig finde på at kysse på min kæreste", sagde Jeg. "Men hvis du vender den om, så virker det heller ikke som noget d/n kunne finde på. Måske du skal tænke over det", sagde min mor og gik. Hvad mente hun med det? Måske var det Theodor? Ej det kunne han da aldrig finde på! Jeg lagde mit hoved i mine hænder og så trillede tårerne. Jeg prøvede at tørre dem væk, men hver gang kom der bare nye. Hvorfor skal det gøre så ondt? Hvorfor skal det være sådan her? Jeg forstår det ikke, Jeg forstår det virkeligt ikke! Jeg satte Bakken med min urørte morgenmad væk, var ikke sulten.

"Otte timer senere"
jeg tog min mobil, som lå på natbordet. Jeg tændte den og som sædvanligt, var jeg spamet med likes, kommentarer, følgere og beskeder. Jeg ignorede det og gik på fabebook. Som sædvandlige var jeg spamet af Citygirls gruppen. Jeg scroolede egenligt bare ned over alle opslagene, men et fangede min opmærksomhed. Det var en video. Jeg startede den og fandt hurtigt ud af at den var optaget på min skole. Kameraet blev vendt over mod d/n og Theodor som sad på en bænk. "Hey smukke", kunne man høre Theodor sige. "Hej", sagde d/n og satte sine høretelefoner i igen. Theodor sad og gloede ret meget på hende. Efter lidt tid rejste d/n sig. Hun gik derefter hen, stilte sig op af væggen og tog musikken ud af ørene. Theodor gik hen mod hende. Man kunne se på d/n, at hun helst egenligt bare ville have, at han gik. Theodor satte sin ene hånd op af muren, som d/n stod op af. "Smukke jeg ved godt du ikke elsker Anthon", sagde Theodor og pressede d/n op af muren. "Jeg elsker ham, og det ved vi godt begge to", sagde d/n spydigt. "Ved du godt at jeg elsker piger som dig!? Sådan lidt kostbare", spurgte Theodor. "Når men så må du jo finde en pige der er single, for det er jeg ikke", sagde d/n flabet. "Det kan du jo hurtigt blive", sagde Theodor kækt. I det samme ringede klokken ud, og kameraet blev vendt mod mit klasseværelse. Alle min klassekammerater vrimlede ud. I det jeg kom ud, pressede Theodor d/n op af væggen og kyssede hende. "Hvad fanden laver i?", lød det vredt fra mig. "Det er ikke som du tror!", sagde d/n hurtigt. "For mig så ligner det at en af mine bedste venner og MIN kæreste står og snaver", råbte jeg. Alle vendte deres opmærksomhed mod os. "Anthon det var ham der kyssede mig", sagde d/n. "Som om! Jeg gider ikke at høre på dine dumme undskyldninger! Vi er færdige", råbte jeg, eller det sidste sagde jeg meget stille, og så stoppede videoen. Tårerne trillede ned af mine kinder, da videoen sluttede. Det var den scene som havde kørt rundt i mine tanker de sidste dage. Men jeg har ikke kendt den sande historie. Theodor har løjet for mig. Og jeg stolede ikke på min egen kæreste. Og så kaldte jeg hende ovenikøbet også en luder. Hold kæft jeg er en idiot. Jeg har mistet hende for altid. Jeg har mistet den pige jeg elsker. Den pige der betyder alt for mig. Og det er alt sammen min egen skyld. Jeg må have fat i hende! Jeg må fortælle hende, at jeg elsker hende!

Jeg rejste mig op fra min seng og løb nedenunder. Jeg hoppede i mine sko, og puttede min mobil og nøgler i lommen. Min mor kom forvirret ud i gangen. "Hvad skal du skat?", spurgte min mor. "Ud og finde den pige jeg elsker", sagde jeg og smækkede døren bag mig. Jeg hev hætte over hovedet og satte kursen mod d/n's hus. Det var mørkt, det regnede og gaden var menneskeforladt, men jeg var ligeglad. Jeg skal bare finde d/n! Da jeg kom frem til hendes hus, bankede jeg på. Døren blev ikke åbnet, og jeg kunne hurtigt regne ud, at hun ikke var hjemme. Men jeg gav ikke op, jeg skulle bare finde hende!