Mig og Anthon

Juleaften

"2 uger senere"
Anthon havde været ved mig hele tiden, i mens jeg var på hospitalet. Han havde virkeligt hjulpet mig meget. Jeg ved virkeligt ikke hvad, jeg skulle gøre uden den dreng. Når men nok om det, for i dag er det den 24 december. Mig og Anthons famile skulle holde jul sammen. De ville komme hjem til os klokken fem. Klokken var nu tre, og jeg valgte at tage et bad. Jeg gik ud på badeværelset, tog mit tøj af og trådte så ind under det varme vand. Jeg vaskede min krop med sæbe. Og bagefter vaskede jeg mit hår igennem med først shampoo og så balsam. Jeg bandt et håndklæde om min krop og mit hår, og gik ind på mit værelse. Jeg havde lagt det tøj jeg skulle have på frem. Det var en smuk rød stropløs kjole og et par nelyon strømpebukser. Jeg iførte mig det og krøllede så mit hår. Jeg tog mit side hår og samlede det i en rød sløjfe bagpå. Bagefter lagde jeg en meget fin makeup. Tilsidst tog jeg nogle smukke smykker på, og så var jeg færdig. Da jeg var færdig, var klokken halv fem, så de ville komme om en halv time. Jeg hoppede glad ned af trapperne og gik ud i køkkenet til min mor. Min far var i gang med at dække bordet. Og min mor stod og lavede mad. "Hold da op en smuk datter vi har", sagde min mor smilende. "Tak", sagde jeg og drejede for sjovt rundt. Mine forældre grinte lidt af mig, og vendt så tilbage til det de var i gang med. "Skal jeg hjælpe med at lave maden?", spurgte jeg smilende. "Det må du meget gerne", sagde min mor og så lidt stresset ud. "Mor gå op og gør dig klar. Jeg har styr på maden", sagde jeg smilende. "Tusind tak skat", sagde min mor smilende. Hun kyssede mig på kinden og gik så ovenpå. Jeg rørte lidt i sovsen. Og så vendte jeg anden inden i ovnene. Ti minutter efter kom min mor gående ned af trapperne. Hun så smuk ud. "Du ser godt ud mor", sagde jeg og smilte. "Tak og i lige måde min smukke pige", sagde min mor. Jeg smilte og løb så ovenpå for at tage mine sorte stilletter på. Da jeg var på vej ned af trapperne ringede det på. "Jeg åbner", råbte jeg. Jeg åbnede døren og der stod Alma, Anthon, Esmaralda, Asta, Per og Marianne (i denne historie er Anthons mor og far ikke skilt). "Velkommen og god jul", sagde jeg smilende. "Tak fordi vi måtte komme og god jul", sagde Marianne. Jeg krammede alle og tilsidst stod der kun Anthon tilbage. "Hey skat", sagde jeg smilende. "Hey smukke", sagde han og kyssede mig. Vi havde ikke set hinanden i en uge. Fordi Anthon havde haft travlt med den nye EP og alt det der. Jeg lagde mine hænder om hans nakke. Og han lagde sine hænder på mine hofter. Det udviklede sig til et kærligt snav. "Jeg har savnet dig", hviskede jeg, da vi trak os fra kysset. "Jeg har også savnet dig smukke", hviskede Anthon. Jeg smilte og tog hans hånd. Vi gik ind i stuen, hvor de andre allerede sad. "Hey turtelduer", sagde Marianne. Jeg smilte og kiggede på Anthon. Anthon satte sig på den sidste ledige plads i sofaen. Jeg stod lidt op og kiggede lidt rundt. Mig og Anthon fik øjenkontakt og han klappede på sine lår. Jeg gik hen og satte mig oven på hans skød. Min mor kiggede på os og smilte stort. Jeg smilte til hende. Anthon lagde sine arme om mig. Og lænede sit hoved mod min ryg.

"Når men maden er ihvertfald klar", sagde min mor smilende. Alle smilte og gik ud i køkkenet. Vi satte os alle ned. Jeg endte med at sidde i mellem Alma og Anthon. Imens vi spiste den gode mad snakkede, hyggede og grinte vi. Efter det var det tid til risalamande. Efter lidt tid mærkede jeg pludselig en hel mandel. Jeg lænede mig hen til Alma uden de andre så det. "Jeg har mandlen", hviskede jeg til hende. Hun kiggede på mig med trist øjne. Jeg tog hendes hånd og lagde stille mandlen i. Hun smilte stort til mig. "Tak", hviskede hun. Jeg smilte til hende. "Jeg har fundet mandlen", sagde hun begejstret. "Nej hvor godt", sagde min mor smilende. Alle klappede, og hun fik gaven. Hun smilte stort. Jeg blinkede til hende, og hun grinte. Da vi var færdig med at spise, skulle vi danse om juletræet. Anthon tog min hånd, og så tog jeg Almas. Vi dannede en stor rundkreds og begyndte så at synge og danse. Da vi var færdige med at danse om juletræet og huset. Var det tid til at pakke gaver op. Jeg gav Anthon min gave. Jeg var lidt nervøs for hvad han ville sige til den. Det var en bluse og en ramme med et biled af mig og ham der kysser. Han åbnede den og smilte stort. "Ej tusind tak smukke", sagde Anthon,, rejste sig og kom hen og kyssede mig. "Selv tak skat", sagde jeg smilende. De andre fik pakket gaver op, og nu manglede vi kun en gave. Anthons gave til mig. Jeg tog fat i den og åbnede den. Inden i lå den smukkeste sølv halskæde med et hjerte. Og indridset i hjertet var et biled af mig og Anthon der kyssede. Jeg fik helt tåre i øjne. Seriøst man kunne ikke finde en bedre kæreste end Anthon. "Tusind tusind tusind tak", sagde jeg smilende. Jeg gav Anthon et kæmpe kram og bagefter efter et blidt kys på munden. "Så lidt smukke", sagde Anthon, da vi trak os. Jeg havde fået en masse gode gaver. Jeg havde fået nye høretelefoner, en ny mobil, en masse nyt tøj, nye sko og den bedste gave halskæden fra Anthon. Jeg rejste mig og gik ud på toilettet. Da jeg kom tilbage, stilte jeg mig i dørkammen. Jeg stoppede op og kiggede lidt rundt. Der sad min familie, min kæreste og min kærestes familie og hyggede. Jeg var den heldigste pige i verden. Jeg havde en skøn familie og verdens bedste kæreste. "Hvad tænker du på smukke?", spurgte Anthon mig, og afbrød mine tanker. "At jeg er verdens heldigste pige fordi jeg har så dejlig en kæreste som dig", svarede jeg. "Årghh jeg er verden heldigste dreng, fordi jeg har dig", sagde Anthon. "Jeg elsker dig", sagde jeg smilende. "Og jeg elsker dig", sagde Anthon smilende. Han lænede sig frem og kyssede mig. "Hvad skulle det til for?", spurgte jeg grinende. "Mistelten", sagde Anthon og pegede op. Jeg smilte og hev Anthon ind til mig. Han lagde sine arme om mig, Og krammede mig ind til sig.Jeg lagde mine arme om ham. Og så kyssede vi. "Nurh hvor sødt", udbrød min mor. Alle sad og kiggede hen på os. "Mor må Anthon ikke godt sove her, hvis det altså er okay for Marianne og Per ?",spurgte jeg og kiggede rundt på dem alle. "For os må han gerne", sagde Marianne. "Jo det må han gerne skat", sagde min mor. "Okay men så går vi op nu", sagde Anthon. Han krammede alle farvel. Og så gik vi op på mit værelse. Vi gjorde os nat klar og lagde os så under den dejlige varme dyne. "Tak for verdens bedste jul og verdens bedste gave", sagde jeg smilende. "Selv tak", sagde Anthon og gengældte smilet. Jeg lagde mig helt tæt ind til ham. Og han krammede mig ind til sig. "Jeg elsker dig", hviskede jeg i hans øre. "Og jeg elsker dig", hviskede Anthon i mit øre. Vi bevægede os tættere og tættere sammen. Og til sidst mødtes vores læber i et ømt kys. "Godnat sov godt smukke", hviskede Anthon. "Tak og i lige måde", hviskede jeg. Jeg lagde mit hoved på Anthons bryst. Og faldt i søvn til hans hjerteslag. Der er en ting jeg stadig ikke forstår og aldrig kommer til at forstå, Og det er at jeg er kærester med klodens dejligste dreng.