Mig og Anthon

Anthon hjemme fra hospitalet

Næste morgen vågnede jeg op i en hospitalseng. Jeg holdte stadig Anthon i hånden. Han lå og sov stille og fredsfyldt. En solstråle ramte ham. Han lignede seriøst en engel. Jeg tog min mobil frem og gik på snap. Jeg tog et biled af Anthon. Det blev et mega godt biled, så jeg gemte det. Jeg kiggede mine billeder igennem. Der var mega mange af mig og Anthon. Der var en masse hvor vi fjollede og lavede skøre ting. Jeg kom til at smile stort. Det var virkeligt mange gode minder. Pludselig kom der et biled af mig og Anthon som kyssede. Det biled var super sødt og godt. Jeg ændre det til min nye baggrund. Jeg smilte over hele hovedet. Jeg var så heldig en pige at have Anthon som min kæreste. Mine tanker blev afbrudt af Anthon. "Hvorfor smiler du så meget smukke?", spurgte Anthon. "Fordi jeg lige har kigget på billeder af os. Og fordi jeg tænker på, hvor heldig jeg er at have dig som min kærest", sagde jeg smilende. "Det er da mig der er heldig, at have en pige som dig", sagde Anthon også smilende. "Hvor er du sød", sagde jeg og strøg Anthon over kinden. "Vi er lige heldige. Og tak og i lige måde", sagde Anthon. "Tak. Og ja vi er min dejlige dreng", sagde jeg med et smil på læben. Anthon bukkede sig frem og kyssede mig. "Jeg elsker dig min dejlige pige", sagde Anthon. "Jeg elsker også dig min dejlige dreng", sagde jeg. Anthon tog min hånd og flettede vores fingre sammen. Fem minutter efter kom der en sygeplejerske ind. "Kunne i tænke jer noget morgenmad?", spurgte hun. "Ja tak meget gerne", sagde Anthon. "Okay så kommer jeg med noget", sagde sygeplejersken. "Tak", sagde Anthon og jeg i kor. Sygeplejersken smilte og gik så igen. Mig og Anthon sad bare og snakkede, til hun kom tilbage. "Værsågod", sagde hun og satte en bakke med morgenmad. "Mange tak", sagde jeg og smilte. "Så lidt. Spis nu lidt", sagde sygeplejersken og gik. Vi fik spist vores morgenmad på en halv time. Efter det sad vi bare og hyggede og grinte ret meget. Pludselig gik døren op og ind kom Anthons familie. Alma løb hen og krammede Anthon. bagefter løb hun hen og krammede mig. "Hej med dig Alma" sagde jeg med et stort smil. "Hej (dit navn)", sagde Alma og smilte. "Jeg er så ked af det skat undskyld", sagde Anthons mor(Marianne). "Det gør ikke noget mor. Jeg har jo min dejlige pige til at passe mig", sagde Anthon smilende og blinkede og til mig. Jeg smilte og blinkede til ham. "Det var godt. Tusind tak (dit navn)", sagde Marianne med et smil. "Altid", sagde jeg smilende. "Har du sovet herinde?", spurgte Asta. "Ja jeg ville ikke forlade Anthon, efter det der skete", sagde jeg. Anthon smilte til mig. Anthons familie satte sig ned. Og Anthon snakkede lidt med dem. Og forklarede hvad der var sket. Imens sad jeg og tegnede med Alma. "Du er god til at tegne", sagde Alma smilende. "Tak og i lige måsen søde", sagde jeg med et stort smil. Man kan ikke anset end at holde af denne pige. Alma grinte over min måde at snakke på. Jeg kunne selv ikke holde latteren tilbage. "Hvorfor kalder du mig egenligt søde?", spurgte Alma nysgerrigt. "Fordi jeg Synes du er en sød lille pige", sagde jeg smilende og strøg Alma over håret. "Tak! Du er også sød", sagde Alma med et kæmpe smil. "Tak skal du have", sagde jeg.

"Jeg forstår godt hvorfor min storebror vil være din kæreste", sagde Alma og smilte sødt. "Tak søde det var sødt sagt", sagde jeg. "Så lidt", sagde Alma og tegnede videre. Efter en time kom der en læge ind. "Anthon må gerne tag hjem nu, men han skal slappe af den næste uge", sagde lægen. "Okay tak", sagde Anthons far. Anthon blev udskrevet fra hospitalet ikke lang tid efter. Da vi var på vej ud af hospitalet, tog Anthon min hånd. Og flettede sine fingre ind i mine. "Vil du med hjem hos mig og sove?", spurgte Anthon. "Ja hvis jeg må", sagde jeg.

"Mor må (dit navn) sove hos os?", spurgte Anthon. "Self må hun det", sagde Marianne. "Tak", sagde jeg og smilte. "Så lidt", sagde Marianne og gengældte smilet. "Men kan du ikke sætte os af hos (dit navn)?", spurgte Anthon. "Hvorfor?", spurgte Marianne. "Fordi jeg skal hente mine ting. Og fordi (dit navn) skal pakke", sagde Anthon. "Okay", sagde Marianne og smilte. Vi kørte, og jeg sad imellem Anthon og Alma. "Storebror?", spurgte Alma og smilte. "Hvad?", spurgte Anthon og smilte. "Du har en mega sød og smuk kæreste", sagde Alma med det sødeste smil. "Ja det synes jeg også", sagde Anthon med et smil der lignede Almas. "Hvor er i sød. I lige måde", sagde jeg med et kæmpe smil på læben. "Nej i lige måsen", sagde Alma og grinte. Jeg kunne heller ikke lad vær med at grine. Og så begyndte Anthon også at grine.

"Je går ud fra det var dig der lærte hende det", sagde Anthon og rettede sin opmærksomhed mod mig. "Ingen kommentar" sagde jeg. Og så begyndte vi alle sammen at grine igen. Anthons mor satte os af foran mit hus. Vi gik ind og jeg pakkede mine ting. Og Anthon pakkede hans ting. Derefter gik jeg ned for at spørge min mor, om jeg måtte sove hos Anthon. Da min mor hørte mig, kiggede hun op fra sit damekatalog. "Mor må jeg gerne sove hos Anthon?", spurgte jeg. "Ja", sagde min mor smilende. "Tak", sagde jeg og krammede hende.

Mig og Anthon gik hånd i hånd hjem til Anthon. Vi lagde os og så en film. "DER ER MAD", råbte Marianne nede fra køkkenet. "VI KOMMER NU", råbte Anthon. Anthon satte filmen på pause. Og vi gik hånd i hånd ned. Alle de andre sad om bordet. "Nurgh i er så søde", sagde Asta. "Tak", sagde mig og Anthon i kor. Vi begyndte alle sammen at grine. Imens vi sad og spiste, snakkede og hyggede vi os. "Tak for mad det smagte skønt", sagde jeg høfligt og smilte. "velbekommen. Godt du kunne lide det", sagde Marianne smilende . Jeg smilte og så gik mig og Anthon ovenpå. "Skal vi se filmen færdig?", spurgte jeg smilende. Anthon nikkede og kyssede mig på munden. Jeg lagde mine arme om hans nakke. Anthon satte sine hænder på mine hofter. Vi kyssede i fem minutter. Derefter lagde vi os og så resten af filmen færdig. Vi lå i ske, imens vi så den. Bagefter lå vi og snakkede og grinte. Da klokken blev et gjorde vi os klar til at gå i seng. "Godnat smukke", sagde Anthon og kyssede mig. Vi kyssede i ti minutter. "Godnat min dejlige dreng", sagde jeg smilende. Anthon lagde sig helt tæt på mig. Og lagde begge sine arme om mig. "Jeg elsker dig min dejlige pige", hviskede han i mit øre. "Jeg elsker også dig min dejlige dreng", hviskede jeg ind i Anthons øre. Med de ord faldt vi i søvn.

Hey alle sammen tak for over 9 k læsninger.❤️😱 Det er fuldkommen sindssygt. Og tak for de søde kommentarer. Jeg Bliver altid så glad, når jeg læser dem. Det betyder så meget for mig, at i Kan lide min historie. Har i nogle ideer til hvad der skal ske i næste kapitel. I må meget gerne komme med nogle forslag.
Men igen tusind tak for alle de søde kommentarer og over 9 k læsninger.
Kys til alle herfra:))