Mig og Anthon

Broken......

Regnen piskede ned af ruden. Det var tirsdag, og jeg burde egenligt sidde ovre i skolen. Men istedet sad jeg hjemme i min vindueskarm og kiggede på regnen. Jeg havde valgt ikke at tage af sted, da jeg havde det forfærdeligt. Jeg var knust.....
Jeg fjernede mit blik fra regnen, og ned til rammen med billedet jeg holdt i hånden. Det var et biled af mig og Anthon der kyssede. Anthon knugede mig ind til ham. En tårer fandt sig igen vej ned af min kind. Tårer faldt fra min kind, og ramte billedet. Den eneste jeg har snakket med, eller skrevet med er Sofia. Jeg har skrevet hvad der er sket til Sofia. Og hun har fortalt, at Theodor har sagt, at det var mig der kyssede ham, Og Anthon troede på ham. Tænk at Anthon troede på Theodor frem for mig. Jeg ved godt Theodor er hans ven, men jeg er hans kæreste. Eller jeg var hans kæreste..,,, det gør virkeligt ondt at sige eller tænke det. Min mave rumlede, nok fordi jeg Ikke havde spist noget i et døgn. Igår havde jeg grædt mig selv i søvn, og flere gange om natten var jeg vågnet op, ved at jeg havde mareridt. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle stille op. Det eneste jeg havde lavet var at græde, og se på billeder af os sammen. På alle billederne var vi så glade. Enten så smilte vi, kyssede, krammede eller lavede fjollede ansigter, men lige meget hvad så var vi glade på billedet. Det billede jeg sad med i hånden lige nu, var mit yndlings billede. Det var også det der betød mest for mig. Det biled blev taget første gang vi kyssede. Igen kunne jeg mærke tårerne bane sig vej ned af mine kinder. Anthon betyder jo alt for mig. Anthon er mit et og alt! Og jeg havde aldrig troet at det skulle komme så vidt, at vi slog op. Jeg elsker ham jo og det vil jeg altid gøre. Min mave rumlede igen, og jeg besluttede mig for at gå ned og spise noget. Jeg tog mine futter på
Og slæbte fødderne efter mig. Jeg lignede lort. Jeg havde pyjamas og futter på, mit hår var sat op i en rodet løs knold. Og mine øjen var røde og hævede, og jeg havde poser under øjne. Jeg havde jo ikke sovet i nat på grund af de mareridt. Jeg stod lidt tid efter i køkkenet. Jeg kiggede lidt rundt, for at finde noget jeg havde lyst til. Faktisk havde jeg slet ikke lyst til noget. Jo en ting, at være i Anthons arme. Jeg savnede at være i hans arme, jeg savnede hans kys, i det hele taget savnede jeg bare ham!
Jeg havde aldrig troet at det ville tage så hårdt på mig. At man kunne savne en person så meget. Jeg fandt tilsidst en bolle og noget nutella. Jeg smurte Bollen og tog den med op på mit værelse. Jeg satte mig i min seng og nippede til bollen. Jeg havde virkeligt kvalme. Faktisk så havde jeg det elendigt. Jeg har aldrig haft det så forfærdeligt, som jeg har det nu. Jeg satte tallerkenen fra mig, da jeg ikke havde nogen appetit. Jeg tog min mobil frem. Ingen ting! Anthon havde ikke ringet eller skrevet en eneste gang. Måske havde han det fint? Måske elskede ham mig ikke mere? Tanken fik mig til at græde. Jeg tastede min kode ind på min mobil. Min kode var "Anthon", det var som om at han var overalt. Jeg gik ind på kamera og kiggede billederne igennem. Næsten alle billederne var af Anthon og jeg. Vi lavede fjollede Ansigter, kyssede eller smilede på billederne. Og jeg kunne med det samme mærke tårerne strømme ned af mine kinder. Jeg tørrede tårerne væk med mit ærme, men der kom bare  nye. Til sidst var jeg nød til at ligge min mobil væk. Det gjorde simpelthen for ondt at se på. Han var jo ikke engang min længere! Nu ville jeg bare se Netflix, spise is og tude. Jeg gik ned i køkkenet og fandt en bøtte is og en ske. Jeg tog det med oven på, og så satte jeg "En flænge i himlen" på. Det var en film jeg stensikkert tudede til. Jeg åbnede bøtten med is og begyndte ellers at spise.

-Klokken var nu elleve om aften, og jeg havde ikke lavet andet end at se film og tude hele dagen. Jeg slukkede mit tv og lagde mig til rette i sengen. Jeg var ret træt, og orkede ikke at gøre mig nat klar. Jeg kiggede rundt i værelset, og fik øje på den ramme jeg havde fået af Anthon. Rammen var formet som et hjerte, og indeni var en masse forskellige billeder af os. Jeg prøvede virkeligt at lade være med at græde, men det var fandme svært. Til sidst kunne jeg ikke holde det inde mere og tårerne fik frit løb. Det gjorde så ondt at vide at Anthon ikke var min mere, at jeg aldrig skulle kysse ham mere og at jeg aldrig skulle være i hans favn mere. Tårerne strømmede ud, og jeg kunne slet ikke styre dem. "Jeg elsker dig! Du var min eneste inde..... Du var min bedste ven, kæreste du var mit et og
alt", hviskede jeg og lukkede øjne i. Tårerne ville ingen ende tage......

Hey mennesker!
Vil virkeligt gerne høre hvad i synes om min historie!? Og tusind tusind tusind tak for 27k reads. Det gør mig simpelthen så glad at i vil følge med. Jeg bliver så glad når i liker og kommentere. Hver Like og hver kommentere tæller!
Vi ses i næste kapitel
- Jasmin!❤️