Lupus Feram

FIRE

Skarpe lys og farverige festkjoler. Lyden af stiletter og generte grin. Alt dette omringer mig da en mand stiller sig på den hjemmelavede scene på dansegulvet lidt før midnat. Jeg ånder ud i lettelse. Aftenen fra en gyserfilm er endelig ved at være slut, og det eneste der mangler nu er at offentliggøre de nye par der er blevet dannet i aften.

,,Ballet er nu ved at ende, og som traditionen tro vil alle de nye par dannet blive introduceret inden vi alle forlader hinandens selskab og kommer tilbage igen næste år." Siger han og en lang række mænd stiller sig op på scenen ved siden af ham. Han kigger ud over dansegulvet igen. ,,Når dit navn kaldes, bedes du komme herop til din mage."

Han nikker til sig selv og træder et skridt tilbage, mens den første mand træder frem. ,,Naomi Ungtzen." Siger han højt og en blond pige træder frem med et stort smil og omfavner ham tæt, før de går ned fra scenen.

Jeg vender øjne af det latterlige skuespil der bliver opført lige nu og forsvinder ind i mine egne tanker. Mon mine søstre endelig vil blive udvalgt? Hvis de gør, vil jeg endelig slippe af med dem og deres irriterende kommentarer omkring alting. Dog ville jeg skulle udholde min mors overbærende personlighed ene og alene, og hendes pres for at finde en mage til mig.

Da jeg kigger op og fokuserer på scenen igen er der kun tre mænd tilbage og jeg smiler for mig selv og står op, velvidende at jeg endelig kan komme ud herfra og ud af den forfærdelige kjole. Jeg bevæger mig langsomt mod døren til trappen, mod udgangen, friheden.

,,Inden i begynder at tage hjem med jeres nye mager eller tilbage til jeres hjem alene, er der en sidste offentliggørelse af et nyt par." Siger manden højt og jeg vender mig mod scenen igen og sukker. Hans øjne vandrer rundt i rummet før han kigger på mig og nikker mod mig. Jeg stirrer forvirret tilbage på ham og opdager ikke tre store ulve rundt om mig. Jeg skuler mod dem og forsøger at gå mod døren igen, kun for at blive stoppet af dem.

,,Kom, min lille ild-ulv." Siger en stemme højt og jeg bliver drejet mod scenen af en af de store ulve. Felix smiler til mig selvtilfreds og holder hans hånd ud til mig. Jeg ryster på hovedet og bliver stående hvor jeg står, men bliver trukket mod scenen af ulvene omkring mig og Felix hiver mig til hans bryst og han smiler smug til mig. ,,Jeg sagde jo du nok skulle blive valgt, lille ulv."

Jeg står stille i hans favn. Hændelserne er ikke gået op for mig endnu. Hvad fanden skete der lige? Aftenen var omme og jeg var parat til at tage hjem og sove, at glemme alt om denne kedelige og forfærdelige aften.

,,Fortæl mig så dit navn, min ild." Hvisker Felix i mit øre lavt og jeg blinker hurtigt for at forstå hvad det er der foregår, før jeg endelig kommer til mig selv og skubber ham væk fra mig.

,,Nej!" Råber jeg og tager et skridt tilbage. ,,Jeg ved ikke hvad du laver eller hvem du tror du er, men jeg er ikke din, og jeg vil aldrig være din, vilde ulv."

Stilhed ligger sig over lokalet, alles øjne er vendt mod os og den scene jeg lige har skabt. Felix knurrer lavt og hiver mig mod ham igen. ,,Du er blevet valgt, lille ulv. Du er min nu, du kender traditionerne. Vi to skal nok få det sjovt."

Jeg ryster mit hoved voldsomt og prøver at ryste hans arme væk fra mig, men hans greb strammes bare. ,,Du vil lære, lille ulv, jeg får hvad jeg vil have. Du skal nok give mig hvad jeg vil have, på den ene eller anden måde." Siger han og går hurtigt ud af lokalet, mod trapperne og udgangen, min hånd i et stramt greb i hans mens jeg bliver trukket bag ham. Vi når udenfor palæet hvor en stor sort SUV holder. Felix åbner døren til bagsædet og skubber mig hurtigt ind, for selv at stige ind og smække døren bag ham. Han hiver mig tættere på ham og placerer mig i hans skød og jeg prøver at slå ud efter ham, kun for at få mine arme fanget i hans greb.