Lupus Feram

TO

                 

Jeg er mødt med et forfærdeligt lyst rum og et hav af nye lugte, deriblandt en kvælende sky af parfume som mine søstre bruger. Jeg bliver hurtigt skubbet længere ind i rummet af en horde af piger bag mig, der hurtigt går ind i det kæmpe lokale og tiltrækker mændenes opmærksomhed.

Det er et virkelig luksuriøst rum, en kæmpe lysekrone hænger fra loftet og oplyser det hele. Marmorgulve over det hele og smukke søjler inspireret fra antikkens Grækenland giver det hele et meget mere royalt præg.

Jeg holder mig i baggrunden, i håbet om ikke at blive opdaget overhovedet og gå i ét med de få skygger der er i rummet. Jeg ankommer hurtigt til et mørkere hjørne med lænestole og slår mig ned i en af dem, allerede træt af ballet og mine forfærdelige sko.

Ved første blik ser alting måske uskyldigt nok ud. Piger der snakker genert med mænd og griner fjollet af dem. Piger der danser med mænd, et stort smil på deres læber og kærlighed i øjnene. Det er alt sammen illusioner. Illusioner opsat af mændene om at pigerne rent faktisk har et valg. At mændene ikke er på jagt efter den perfekte lille pige der vil gøre alt hvad han befaler hende. De er rovdyr og pigerne er byttet.

Jeg fortsætter med at observere rummet og de der befinder sig i det trygt fra mit lille gemte hjørne og jeg ryster hovedet af hvordan pigerne laver store øjne og generte smil af mændene. Jeg har aldrig forstået hvordan de ikke kan se at en mand ikke er løsningen på noget, mine søstre inkluderet.

Lige siden jeg var helt lille har de prøvet at få mig med til at beundre og forgude mænd og den magt de har og kan give piger.

Efter Madeline og Annabel's første bal kom de skuffede hjem fordi ingen mænd valgte dem som deres anden halvdel, og siden da har de brugt mere og mere tid på at gøre sig mere tiltrækkende for mændene. De søstre jeg husker at have lavet sjov og ballade med forsvandt, til fordel for de snobbede og forkælede piger jeg nu kalder søstre. Derhjemme er de forfærdelige og min mors favoritter, men her er det en helt anden historie. Deres villighed til at være underlegne for at finde en mand er utrolig og overraskende for mig. Aldrig har jeg set mine søstre så... tamme.

,,Velkommen!" Flyder en dyb mandestemme i rummet og alle stopper op for at kigge på en mand i midten af rummet. Jeg sukker, men stiller mig op som alle andre i respekt for manden der taler. ,,Velkommen til dette års 'Udvælgelsesbal'. Som altid vil der blive udvalgt en række piger af mændene, mens resten af pigerne vil blive kørt hjem igen og komme igen næste år. Der er forfriskninger i baren og mad i buffet ved indgangen. Vi håber i har en god aften og finder den rette pige for jer." Afslutter han og hurtigt går mod døren jeg kom ind af.

Jeg kigger rundt og hurtigt er al dans og flirteri genoptaget. Jeg ryster på hovedet og går imod baren for at få noget vand. Jeg svirvler rundt i rummet, forsøger så vidt muligt at fange så lidt opmærksomhed som muligt og når hurtigt baren og smiler til den ældre mand der står bag disken.

,,Hvad kan jeg hjælpe dig med?" Spørger han med et smil.

,,Bare en vand, tak." Siger jeg høfligt og får stukket en flaske i hånden og åbner den for at tage en tår. Jeg sætter mig på en barstol og kigger rundt igen og griner lavt for mig selv da jeg får øje på Madeline og en høj mand på dansegulvet. Deres akavede dans er nok højdepunktet på min aften.

,,Skal du ikke socialisere med mændene, lille ven?" Spørger den ældre mand og jeg vender rundt på stolen for at se ham.

Jeg trækker på mine skuldre. ,,Det her er ikke lige mig. Lad hellere de piger der faktisk vil have en mage komme før mig."

Han kigger på mig og lægger hovedet på skrå, med et lille smil. ,,Du er vidst den første pige i lang tid der ikke gad at socialisere. Jeg er Jeffrey."