Min rutine er tilbage til normal.
Træning med hunnerne, træning med de uskiftede hunner, observering af hannernes træning, middag og morgenmad med Felix og hans hanner.
Der er aspekter af min rutine der dog har ændret sig siden jeg fik hannerne til at indse hvem jeg virkelig er, hvem de konstant vil møde i kamp hvis de fortsatte den respektløshed de udviste mig tidligere.
De er ikke bange for mig, men respektere mig og min ulv. Respekterer det tætte bånd vi har, den magt vi har og kan udøve over dem alle. Deres hals kun vist når jeg kræver det af dem, når min ulv og jeg begynder at blive vrede, rasende over en uretfærdighed i flokken.
Jeg er mere tilfreds med mig selv og den indsats jeg har vist overfor flokken. Vist Felix at jeg kan være den hun han ønskede fra starten, men at jeg stadig er mig selv. Jeg kræver stadig ting af ham som han ikke finder acceptable.
Én af dem er at lede flokken med ham, ved hans side.
Han er aldrig åben for mine idéer om træning af hannerne. Om handelsaftaler mellem vores flok og andre flokke. Om hvem der skulle overtage titlen som Løber efter jeg dræbte hans sidste Løber.
Ingen af mine idéer bliver overhovedet overvejet. Han afviser dem før jeg overhovedet kan ytre dem. Ytre min ærlige mening om hvad der kunne være muligheder for ham, for flokken.
Det er en af grundende til jeg endnu ikke er flyttet tilbage til hans værelse. At jeg endnu afskærmer mig fra ham, bare den smule jeg kan ved at sove i et andet værelse end ham. Frarøve, ikke kun ham, men også mig selv, den ro og nærhed vi kunne opnå ved at sove ved hinandens side.
Han har sat regler ned, faste regler som han ikke vil give sig på. Jeg vil ikke få taget hans hjemmelavede GPS af fra min talje før jeg igen er i hans værelse om natten. Jeg vil ikke få lov til at spise fra min egen hånd på min retmæssige plads overfor ham, på den anden side af bordet før jeg offentlig falder på knæ foran ham og viser hals. Jeg vil ikke få adgang til telefonen mere end én gang om ugen for at snakke med mine forældre i 20 minutter, før jeg viser ham og hans hanner min ulv og jeg accepterer hannerne igen.
Det er ikke små ting han befaler mig før jeg kan have et nogenlunde godt liv her. En god fremtid i flokken.
Jeg fokuserer mere og mere på træning. Træning af alle hunner, skiftede eller ej, men også træningen af mig selv.
Før hver træning løber jeg, forøger min stamina. Jeg styrketræner med tunge sten og armbøjninger, forøger min styrke. Jeg træner slag og spark, tricks og finter en time efter hunnernes træninger overstået, alene. Jeg må fortsætte med at udvikle mig, med at forblive den hun, den ulv min far trænede mig til at være.
Min krop er mere tonet, mine muskler tydeligere end før på min krop. Jeg udviser med stolthed den styrke jeg har. Det tøj Felix befaler jeg går rundt i viser min krop udemærket. Viser hvor stærk jeg er blevet, hvor hårdt jeg træner konstant for at opretholde det jeg har opnået, ikke blot mens jeg var i denne flok, men også i min gamle flok.
Jeg er ikke villig til at opgive min træning frivilligt. Der skal meget til før jeg overhovedet vil overveje ikke at træne mig selv og hunnerne.
Jeg er begyndt at klargøre hunnerne på deres træning af deres ulve. Opbygget deres muskler og styrke så meget som muligt, befalet dem at spise en ekstra portion mad til hvert måltid. De vil få brug for al den energi de kan få fat i når træningen af ulvene påbegyndes.
Det er ingen barneleg den træning jeg vil udsætte dem for.
Sophies personlige træning med mig er påbegyndt. Hendes far, Lillians mage havde ikke været positivt stillet overfor min idé til at starte med. Hans mening blev ændret en smule da jeg snakkede med ham. Fortalte ham at Sophie ikke nødvendigvis bliver valgt af en han fra flokken. At hun må kunne forsvare sig bedst muligt. At hun er en stærk ulv der vil blive valgt af en stærk han. En han der tror han vil kunne bestemme over hende og alle aspekter i hendes liv. Hun skal kunne forsvare sig selv. Sætte sig selv i respekt hvis nødvendigt overfor hanner der vil udnytte en hun de tror er svag.
YOU ARE READING
Lupus Feram
WerewolfVed dit attende år må du deltage i 'Udvælgelsesballet'. Hunner med store kjoler og højt hår. Hanner med attituder og traditioner. -- ,,Keder det dig virkelig så meget at være her?" Spørger en dyb stemme og jeg åbner hurtigt mine øjne i søgen efter...