Lupus Feram

TOOGTREDIVE

Træningen af både skiftede hunner og uskiftede går godt. De udviser altid stor entusiasme for at lære nye ting og forøge deres styrke, deres smidighed i kamp.

Hverken jeg eller min ulv kunne være mere tilfredse med mine hunner end vi er i øjeblikket. Deres villighed til at være selvstændige og selvsikre gør mig glad.

Min ulv og jeg er stadig tætte, alt for tætte, mine øjne konstant fyldt med gyldne pletter. Jeg tror aldrig de vil forsvinde igen og jeg har ikke noget imod det. Jeg har accepteret at jeg nu i sandhed hører hjemme her i denne flok, hører hjemme ved Felix's side som en vild ulv.

Jeg har trænet de uskiftede hunner i en uge nu, ladet dem komme tæt på mig, røre mig og vise mig deres kærlighed ved kram og deres hånd der løber igennem mit lange hår. Mange af de yngre hvalpe, hanner inkluderet, er fascinerede med mit lange røde hår og kan ikke lade vær med at røre og lege med det.

Min ulv og jeg acceptere det. De er kun hvalpe og jeg ville aldrig gøre en hvalp noget ondt, lige meget hvad.

Jeg ser stort potentiale i især en af de uskiftede hunner, Sophie - Lillians hvalp. Hun er stærk og besluttet på at være den bedste af de uskiftede hunner. Jeg giver hende opmuntrende ord og viser min stolthed når hun er i stand til at udføre et slag eller spark perfekt.

Jeg er sikker på Sophie vil opnå mange store ting, gøre både mig og hendes forældre stolte.

Aller hunnerne og hvalpene er fascineret af mine øjne der aldrig er fri for pletter, spørger hvordan jeg kan holde min ulv tilbage når hun konstant er der. Jeg kan aldrig svare dem. Det er ikke noget de vil forstå, selv hvis jeg forsøgte at forklare det forhold min ulv og jeg befinder os i nu og for evigt.

Mine opkald med mine forældre er skåret ned til ugentlige opdateringer om vores liv. Min mors fortællinger om Madeline og hendes mage, hvordan Patricia skuler til min mor når hun ser hende fordi jeg er maget med en Alpha og hendes datter kun har en Gamma mage. Jeg ruller altid øjne af hende når hun praler over det, over hvordan mange hunner ser på hende med jaloux blikke og hvisker om hvordan en Alpha kunne vælge en hun som mig, en der er mere han end hun.

Min far snakker altid om træningen i hans flok. Om hvordan Leder Tom og han er påbegyndt at træne Oliver, Alex og Aaron til Første-Kriger stillingen, evaluerer dem alle tre for at finde den bedste kandidat muligt. Aaron er på førstepladsen som jeg forudsagde. Han snakker om min mors humørsvingninger. Hun går fra at være den gladeste ulv i verden, til at huske hvordan hendes børn forsvinder fra hende og sørger over tabet af hendes hvalpe. Hun driver ham til vanvid. Det er endelig gået op for min far hvor meget tid alene med min mor han vil have når alle hans hvalpe er blevet maget og har forladt deres hus. Hvor meget han må høre på hendes sladder fremfor os.

Felix er blevet mere tiltrængende, mere pågående overfor mig nu hvor jeg endelig acceptere hans kærtegn, nu hvor han kan røre mig uden truslen om at miste en hånd. Hans hænder altid på mig når vi er alene, hans næse og mund konstant i mit hår og på hans bid i mit kød.

Jeg er dækket af gåsehud hele tiden når vi er alene i hytten. Hans nærvær påvirker mig voldsomt. Får mig til at trække vejret overfladisk, mit hjerte til at hamre der ud af. Det er hans bid der påvirker mig, påvirker ham. Får os tættere på hinanden og skaber et tættere forhold mellem os.

Jeg savner hans nærvær om natten, selvom min hjerne protestere imod ham, imod hans nærvær, så savner min krop hans varme og hans hænder på os når vi sover hver for sig. Der vil ikke gå længe før jeg flytter tilbage til hans værelse, så jeg kan mærke ham ved min side hele tiden.

Mit fokus skifter fra mine egne tanker til den træning jeg er ved at undervise for hunnerne. Deres reflekser er hurtigere, mere smidighed oplever jeg. Mere muskelmasse på deres kroppe, de kan slå langt hårdere nu end de kunne før.